Mænd ligger på lur, når kvinder sælger tøj på Facebook

Kvinderne her og mange andre har alle oplevet krænkende adfærd på Facebook Marketplace. Foto: TV 2 Østjylland
Af Kristian Jakobsen & Kathrine Emilie Kristensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Kvinder modtager klamme beskeder og billeder af seksuel karakter fra mænd, der er interesseret i alt andet end tøj.

Køb og salg af brugt tøj kan både være godt for den enkeltes økonomi og for klimaet. Og med nettets mange online handelspladser, er det nemt at sætte sit tøj til salg.

Men for mange kvinder følger der ubehagelige oplevelser med i form af klamme og krænkende beskeder, når de benytter platformen Facebook Marketplace for at handle tøj.

TV2 Østjylland har undersøgt fænomenet og været i kontakt med 201 kvinder, der benytter Facebook Marketplace. 129 af dem fortæller, at de har modtaget upassende beskeder, efter at have oprettet deres annoncer.

Der går ikke mere end et par timer, før jeg får de første henvendelser. Og de har ikke noget med tøj at gøre

Frederikke Petersen

- Jeg vil give dig 2000. Sidste offer er 4000 bare for at slikke dine sure tæer rene. Så kan vi hygge sammen. Jeg elsker at slikke missen, lød beskederne til Anna Præstegaard Madsen fra Esbjerg.

- Hej, jeg er en 27-årig underdanig fyr som betaler for overlegne kvinders brugte sokker. Ville spørge om jeg kunne købe dine brugte sure sokker? Vil give 200 pr par, lød beskeden til Simone Bonde.

Eskalerer til opkald og chikane

For flere af kvinderne stopper det ikke ved klamme beskeder og billeder fra mænd, der ikke kan styre sig. Her eskalerer det til opkald og frygt for, at mændene vil opsøge deres ofre.

Kvinderne her har alle oplevet at få upassende beskeder eller billeder, når de har sat tøj til salg på Facebook Marketplace. Foto: TV 2 Østjylland

Det fortæller Frederikke Petersen, der modtog op mod 50 beskeder, da hun i foråret satte en trøje til salg.

- Der går ikke mere end et par timer, før jeg får de første henvendelser. Og de har ikke noget med tøj at gøre. De, der skriver, vil have noget andet, fortæller Frederikke.

Marketplace

Marketplace-funktionen på blev tilgængelig i Danmark i august 2017 for alle med en Facebook-profil.

Når man gør brug af Marketplace, har man mulighed for at opdage, sælge eller købe varer gennem sin Facebook-konto. På den måde er det mere tilgængeligt for brugere, som allerede gør brug af Facebook dagligt.

Alle personer med en Facebook-profil har altså adgang til Marketplace, og det er ikke muligt for sælgerne at begrænse, hvem der kan se hvad. Alt er synligt for alle, og alle kan kontakte alle.

Kilder: Facebook og Center for digital pædagogik


En af mændene gik udspekuleret til værks og skrev, at han ville købe trøjen til sin kæreste. Han virkede helt reel, så Frederikke Petersen gik ud fra, at han rent faktisk ville købe trøjen. Derfor fik han også hendes telefonnummer, så han kunne overføre pengene på MobilePay, men dagen efter fik hun så en klam besked, efter de havde aftalt, hvor mandens kæreste kunne hente trøjen.

- Perfekt. Så kan hun lige nå at sutte min pik godt og grundigt, inden hun afhenter hos dig, skrev han.

Efterfølgende modtog hun flere opkald fra skjult nummer, og da hun til sidst tog telefonen, var det en mand, der hævdede, at han havde fundet Frederikke i en escort-annonce på nettet og ville høre, om han kunne komme forbi.

Frederikke Petersen har ikke selv kunnet finde annoncen. Hun tror, det er manden, der fik hendes nummer, som ringede for at chikanere hende.

- Jeg kan jo ikke sige, om det er ham eller ej. Men jeg må indrømme, at jeg får et sug i maven over de her skjulte opringninger, for dem plejer jeg ikke at få. Og jeg tænker da, at det er ham, og det er ikke særlig rart, siger hun og fortsætter:

- Jeg frygter, at det kan udvikle sig, nu hvor den her person har mit nummer. At han måske kan finde yderligere informationer om mig, min lokation, min skolegang og mit arbejde. Min allerværste frygt er, at han opsøger mig.

Ulovlige handlinger

Det, mændene foretager sig, er ikke blot upassende, men i flere tilfælde også ulovligt, fortæller juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.

- Hvad billeder angår vil min vurdering være, at det er ulovligt, hvis man sender seksualiserede billeder som dickpics og den slags uopfordret til nogen, man ikke kender. Det vil være blufærdighedskrænkende, siger han.

Skal helst kunne ses på

Når kvinderne optræder på Facebook Marketplace og andre platforme med tøjet på, er det fordi, der er større sandsynlighed for at få tøjet solgt, når potentielle købere kan se, hvordan det sidder. Det giver også bedre mulighed for at vurdere størrelse.

Kilde: Trendsales

Og selv om de fleste af mændene nøjes med at kommunikere på skrift, kan det lige så vel være en lovovertrædelse.

- Hvis man sender tekst til nogen, man ikke kender, hvor man eksplicit beskriver, hvad det er for en ydelse, man gerne vil have, eller hvad man godt kunne tænke sig, vil jeg også mene, at det er blufærdighedskrænkende, siger professoren.

Ekspert: Facebook har også et ansvar

TV2 Østjylland har også vist en række beskeder til Emil Ludvigsen, der er fagkonsulent på Center for digital pædagogik.

- Det er jo mændenes ansvar, og hvis det er mænd, der har en god intention, skal vi jo få dem til at forstå, at det ikke opleves sådan af kvinderne. Og ved de mænd, der har en ond intention, skal vi måske have politiet ind over, siger han.

Emil Ludvigsen mener også, at Facebook Marketplace har et ansvar for det, der foregår.

Man kan ikke kontrollere, hvem der kan finde de varer, man sætter til salg

Emil Ludvigsen

- Hvis jeg som mand vil finde nogle af de her kvinder, kan jeg bare søge på dametøj, og så får man et katalog af kvinder, og så kan man gå i gang fra en ende af. Man kan ikke kontrollere, hvem der kan finde de varer, man sætter til salg.

Facebook Marketplace er ejet af selskabet Meta. TV2 Østjylland har kontaktet Meta for at få selskabets kommentar til det, der foregår på Marketplace og for at høre, om det er noget, selskabet forsøger at stoppe og hvordan.

Trods flere henvendelser både på mail og telefonisk er det ikke lykkedes at få en kommentar fra Meta.

Vi har også kontaktet Østjyllands Politi, der opfordrer kvinderne til at anmelde det, hvis de oplever blufærdighedskrænkende adfærd.

Sådan har vi gjort

I arbejdet med historien har TV2 Østjylland kontaktet flere hundrede kvinder, der har haft tøj til salg på Facebook Marketplace, og spurgt dem, om de har modtaget upassende og krænkende beskeder, billeder og opkald, når de har sat ting til salg.

201 kvinder vendte tilbage, og af dem har 129 oplevet at få upassende beskeder.

Vi har også forsøgt at kontakte personerne bag de facebookprofiler, som beskeder og billeder er sendt fra, for at høre, hvorfor de gør det, og om de tænker på, at det kan være ubehageligt for de kvinder, de kontakter. Nogle af deres forklaringer kan du læse de kommende dage.

Det er ikke lykkedes at komme i kontakt med dem, der har skrevet til Frederikke, og derfor er de pågældendes profiler anonymiseret.

Facebook Marketplace er ejet af selskabet Meta.

TV2 Østjylland har kontaktet Meta for at få selskabets kommentar til det, der foregår på Marketplace, og for at høre, om det er noget, selskabet forsøger at stoppe og hvordan.

Trods flere henvendelser både på mail og telefonisk er det ikke lykkedes at få en kommentar fra Meta.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

Politiet efterforsker muligt drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et muligt drab af en kvinde i Sønderborg.

Først afspærrede politiet et område ved Damgade og sidenhed Kastanjealle, uden videre meldinger om årsagen. Nu skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de efterforsker et muligt drab af en kvinde.

Den formodede gerningsmand har meldt sig selv og er i politiets varetægt, hvorfor der ikke er grund til utryghed, lyder det i pressemeddelelsen.

Politifolk og retsmedicinere er til stede i området, hvor det ventes, at der vil være afspærret nogle timer endnu, lyder meldingen omkring klokken 16:00.

- Der kan være tale om drab. En kvinde har mistet livet på en måde, som indikerer, at der ligger en kriminel handling bag, skrives der i pressemeddelelsen.

Kvinden blev fundet ved Damgade, og området er spærret for at sikre eventuelle spor, mens området omkring Kastanjealle er afspærret 'for at sikre mulige spor til sagen'.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com