Lille klub modtog flot gave: Få timer senere var det meste stjålet

Foto: TV 2 Østjylland
Af Marcus Parsberg Overbye
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Klubben havde fået sponsoreret de nye plantekasser, men da fodboldformanden troppede op var flere af dem allerede væk.

Det var meningen, at der skulle plantes nye frø foran klubhuset, som Hatting-Torsted Fodbold huserer i.

En glædelig begivenhed for den lille klub, men glæden blev hurtigt vendt til det modsatte.

Da klubbens fodboldformand, Bjarke Ilkjær, mødte op i klubben for at hive plantekasserne ned fra pallen torsdag eftermiddag, var kun den ene af i alt syv kasser til at se.

- Det er umoralsk, at man kan finde på at stjæle fra en frivillig forening på den måde. At der er tale om plantekasser er underordnet. Det er princippet i det, siger Bjarke Ilkjær.

Plantekasserne blev leveret omkring klokken 10 om formiddagen, men de har ikke fået lov til at stå længe, da Bjarke Ilkjær ankommer til klubben fem timer senere.

- Planen var, at de skulle pynte vores indgangsparti og dække for vores affaldscontainere med klubbens farver, som er sort og rød, siger Bjarke Ilkjær. 

De stjålne plantekasser er 1 meter og 20 centimeter i længden med en bredde på 35 centimeter. Foto: Bjarke Ilkjær

Hårdhændet håndtering

Hverken firmaet, der har sponsoreret de nye plantekasser, eller klubbens medlemmer, som mødtes for at se pokalfinalen mellem AGF og Silkeborg IF, der udspillede sig torsdag aften, havde nogen idé om, hvor kasserne kunne være.

- Der er ingen, som ved, hvor de kan være. Og så er der ikke meget andet at gøre end at ringe til politiet, lyder det fra Bjarke Ilkjær.

Klubhuset har i dag ikke videoovervågning, men oplevelser som denne gør, at det kan blive en realitet i fremtiden.

- Vi er i dialog med Forum Horsens for at finde ud af, om vi kan få sat kameraer op nu, men det er et kommunalt anliggende, siger Bjarke Ilkjær og fortsætter:

- Vi vil ikke overvåge folk, der kommer for at bruge klubhuset. Det ærger os gult og grønt, at det nu er det tiltag, der skal til. 

Varsel om vindstød af orkanstyrke

Udgivet

TV 2 Vejret har udvidet varselet om uvejr lørdag og søndag. Der er i Vadehavet risiko for vindstød af orkanstyrke.

Varslet gælder fra lørdag klokken 17 til søndag klokken 1, skriver TV 2 Vejret.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer alle til at undersøge, hvad de har af løse genstande udenfor og eventuelt fastgøre dem.

Her er kønnet på de fire storkeunger - vær med til at give dem navne

Udgivet

DNA-test af fjerprøverne fra de fire storkeunger i Smedager viser, at der er én hun og tre hanner i reden. Du kan her give dit bud på, hvad de skal hedde.

Scroll længere ned for at give dine navnebud.

Jesper Legaard og Hans Skov sætter en GPS på en af stork den ene unge, som viser sig at være en af de tre hanunger. GPS'en blev sat på den 29. juni. Foto: TV SYD og Storkene.dk

Ringmærknings-id på storkeunger i Smedager

Han 3090 0979 + GPS 242838

Han 390 0978

Han 390 0977

Hun 390 3507

Den femte unge, som med en såret vinge i midten af juni blev bragt til vildtplejestation i Erfde i Tyskland, bliver ringmærket og kønsbestemt senere. Den indgår IKKE i navngivningskonkurrencen.

Du kan følge ungerne og forældrene i reden i Smedager døgnet rundt.

Nu skal ungerne have navne, og traditionen tro er det TV SYDs læsere og seere, som er med til at finde navnene.

Storkenavne i Smedager 2012 - 2024:

Navnene i parentes er forældrene til ungerne. Mellem 2011 og 2015 har ungerne ingen navne fået. Alle unger er ringmærkede.

  • 2024 ? (Connie og Thorkild)

  • 2023: Clara og Rune (Connie og Thorkild)

  • 2022: Cort & Vingegaard (Connie & Clyde)

  •  2021: Astra & Zeneca (Connie & Clyde)

  •  2020: Ronja (Bonnie og Clyde)

  •  2019: Anna & Lotte (Annika og Tommy)

  •  2018: Alma, Anton & Line (Annika og Tommy)

  •  2017: Alfred (Annika og Tommy)

  •  2016: Pippi (Annika og Tommy)

  •  2015: To unger (Annika og Tommy)

  •  2014: Tre unger (Annika og Tommy)

  •  2013: To unger, som ikke overlever et regnfuldt forår (Annika og Karlsson)

  •  2012: To unger (Annika og Karlsson)

Udfyld skema med dit bud på navne

Udfyld skemaet nedenfor senest den 10. juli klokken 12.00.

Du skal udfylde det hele, og vi vil meget gerne have din begrundelse for dine navneforslag.

Herefter vælger TV SYD de bedste og mest populære navnekombinationer. De vil efterfølgende blive sendt til SMS-afstemning, hvor alle kan stemme på deres favoritnavne.

Har du ikke et dansk otte-cifret telefonnummer eller et tysk ni-cifret telefonnummer, (du sætter landekode for Tyskland +49 foran nummeret), kan du ikke stemme via skemaet.

Send da i stedet en mail til peel@tvsyd.dk med navn, forslag, begrundelse og mobilnummer. Skriv 'storkenavn' i emnefeltet.

Sidste år hed ungerne Holger og Clara

Du skal give os dit bedste bud på fire navne, og vi vil meget gerne vide, hvorfor netop dé navne. Hvilke navne, du vælger, er helt op til dig.

Tidligere er unger flere gange opkaldt efter romanfigurer i Astrid Lindgrens børnebogsunivers. Sidste år fik Connie og Clydes to unger navne efter de to danske tennisstjerner - Holger Rune og Clara Tauson.

Og året før fik ungerne navne efter de danske Tour de France-helte Jonas Vingegaard og Magnus Cort.

Ungerne i 2021 under coronapandemien fik navnene Astra og Zeneca efter medicinalfirmaet, der lavede coronavacciner.

Tema

Storkene 2024

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com