Lastbilchauffør: Derfor bliver der smidt pisflasker i vejkanten

Thyge Fokdal Therkelsen fra Padborg ejer Braue Trans. Foto: Jesper Fonvig / TV2 ØSTJYLLAND
Af Laurits Bak Lyck / Jesper Fonvig
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Lastbilerne er ikke til at gå glip af på de danske veje, og der er masser af fordomme om de chauffører, der kører dem. Men hvem er de? Og passer fordommene?

Holder lastbilchauffører overhovedet øje med vejen, og er det normalt, at de tisser i flasker og kyler dem ud ad vinduet?

Det er noget af det, TV2 ØSTJYLLAND har sat sig for at undersøge i den seneste udgave af 'Face din fordom', hvor stationen taler med folk i forskellige brancher om de fordomme, der omgærder dem.

I afsnittet er hovedpersonen Thyge Fokdal Therkelsen fra Padborg, der har kørt lastbil i de seneste 20 år. Han har i dag sit eget vognmandsfirma med to Scania-lastbiler - hans foretrukne mærke.

Hvert år kører han omkring 150.000 kilometer på de danske veje og tilbringer dermed også en meget stor del af sin hverdag bag rattet i sin lastbil.

Vi har stillet ham over for nogle af de fordomme, der er om lastbilchauffører som ham.

Fordom 1: I går i joggingbukser, netundertrøje og sidder ned hele dagen bag rattet

Thyge Fokdal Therkelsen kigger ned ad sig selv og svarer så:

- Prøv lige at kigge på mig. Ligner jeg Onslow?, spørger han med henvisning til svogerrollen i den britiske tv-serie 'Fint skal det være'.

Hvor tror du, det kommer fra?

- Det kommer fra de udenlandske chauffører - de render rundt i møgbeskidte joggingbukser. Mange gange kommer de i Onslow-t-shirts, som jeg kalder dem. Men de kommer jo også fra andre steder, hvor der er varmere.

- Vi kører bare i ganske almindeligt tøj. Jeg har arbejdstøj på, fordi mit er arbejdsrelateret. Mange af dem, der kører frugt og grønt og så videre, kører bare i cowboybukser.

Fordom 2: I er uhygiejniske, lugter af sved, pisser i flasker og kaster dem i vejkanten

Thyge Fokdal Therkelsen bryder ud i et stort grin.

- Det er jo helt hen i vejret. Ved afkørsler og i vejkanten ser man tit flasker med pis i, men det er ikke danske chauffører, der gør det. Det er udenlandske chauffører, som har taget en trend med fra deres eget hjemland.

- Der stiger de ikke ud af bilen om natten, fordi de er bange for at blive slået ned. Så pisser de i en flaske, og hvad er det nemmeste at gøre? Det er jo ikke hyggeligt at køre rundt med en flaske pis i bilen. Så ned med vinduet og farvel.

- Så nej, vi sidder ikke og pisser i en flaske, vi har tid til at køre ind og gå på toilettet. Og nej, jeg lugter ikke, går i beskidt tøj eller pisser i en flaske.

Jeg synes faktisk også, der er meget rent herinde.

- Jamen, det er mit hjem. Jeg bor her hele ugen.

Fordom 3: Du er uopmærksom i trafikken, fordi du laver alt mulig andet

- Folk ved ikke, hvordan lastbiler fungerer, fordi de er vant til at sidde i deres personbiler. Hvis man slipper rattet i en personbil, kører den hurtigt af. Men her kører den bare lige ud. Den er meget nemmere at styre og mere retningsbestemt.

- I denne lastbil kan jeg sætte afstanden op til den forankørende, og så holder den afstand op til ham. Så kan jeg tage en tår kaffe op, siger Thyge Fokdal Therkelsen og rækker ned efter en kande til højre for sit sæde.

- Og det er jo ikke, fordi jeg er uopmærksom i trafikken. Jeg ved, hvornår jeg skal kigge, men det ser folk ikke. Jeg kan sidde og spise og stadig holde øje med spejlene.

Men nogle folk forestiller sig nok også, at du sidder og ser film på en skærm.

- Nogen gør, det har jeg også set, men jeg synes, det er dybt uansvarligt.

Fordom 4: I hører countrymusik

- Nej! Det ligger ikke til mig. Jeg er ikke til countrymusik.

Men er du ikke rigtig trucker?

- Nej, hvis man skal høre countrymusik for at være rigtig trucker, så er jeg ikke det. Så er jeg bare chauffør.

Men er der nogen af dine kolleger, der hører det?

- Der er mange, der hører det.

Så fordommen kunne måske godt passe på kollegerne?

- På mange, ja, men ikke på mig.

Fordom 5: I spiser kun kro- og cafeteriamad - fritter og grillkylling

- Nej, det kan til nød spises en gang imellem. Jeg laver mad hjemmefra, fordi jeg har mikrobølgeovn med. Det vil sige, jeg laver mad til en hel uge ad gangen, og så har jeg stort køleskab med masser af pålæg, rugbrød og franskbrød.

- Man kan da godt lige få lyst til en burger eller fransk hotdog og nappe sådan en, men hvis man slår en bøvs, så er den væk, og man er sulten igen. Det mætter jo ikke noget.

- Hvis jeg skal blive mæt, skal jeg spise for minimum 200 kroner på McDonald's.

Kan du forstå, at folk har fordomme?

- Ja, selvfølgelig, det har vi alle på den ene eller anden måde. Når vi ikke sætter os ind i, hvad folk laver, hvordan deres hverdag er, og hvordan tingene hænger sammen, så kan jeg godt forstå, at folk har fordomme.

- Jeg har da også fordomme om nogle ting, jeg ikke ved noget om. Men så må man jo gå ind og undersøge. Folk må gerne have deres fordomme, men behold dem for jer selv. For sætter du dig ikke ind i tingene, så lad være med at ytre dig, afslutter Thyge Fokdal Therkelsen.

Rekordvarm weekend men det kolde vejr venter

Sommervejret fortsætter weekenden over. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af Jens Ringgård Christiansen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

For femte dag i træk kommer vi over 25 grader - nyd det, for efter weekenden kommer efterårsvejret.

Hele landet kan forvente endnu en varm og solrig sensommerdag, dog med flere højtliggende skyer på himlen. De seneste to dage har budt på klart vejr fra morgenstunden, men natten har bragt skyer ind over landet.

Heldigvis er det højtliggende skyer, der ikke forstyrrer meget, men de gør himlen mere mælkehvid. Temperaturen stiger, og måske kan man nogle steder nå op over 25 grader før middag.

Prognose for vejret lørdag klokken 15. Foto: Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Eftermiddag hvor alt smager af sommer

I eftermiddagstimerne vil store dele af landet få temperaturer mellem 24 og 28 grader.

Nær kyster med pålandsvind vil det være en anelse køligere, men vinden bider mindre end torsdag og fredag. Østenvinden er aftaget en lille smule og bliver generelt let til jævn.

Mange vil nok tage til strande og havnebade for at blive kølet lidt af. Vandet er skønt – og lige som luften – usædvanlig varm for årstiden. Mange steder måler badevandstemperaturen 21 grader.

Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Mørk, men varm sommeraften

Solen går allerede ned klokken 19.35 på Bornholm, og lidt efter klokken 20 kan man heller ikke se solen i Vestjylland.

Vi mister cirka fem minutters dagslængde hver dag i øjeblikket, så lysmæssigt er det bestemt ikke en sommeraften. Men en smuk sensommeraften bliver det.

Efter solnedgang vil temperaturen fortsat være mellem 20 og 23 grader. Det er yderst sjældent med så lune aftener i september.

Dagens detalje

Temperaturen er alle steder i landet nået ned under 20 grader for første gang siden i tirsdags. Nætterne til onsdag, torsdag og fredag var alle tropenætter med over 20 grader mindst et sted i landet.

Det er højest usædvanligt for september med tre tropenætter i træk. Det er aldrig registreret tidligere. Faktisk har de foregående 150 år kun budt på tre tropenætter i alt i september.

Nexø på Bornholm var dog meget tæt på en tropenat. Minimumtemperaturen nåede lige akkurat ned under 20 grader, da man lidt før klokken 8 målte 19,9 grader.

Populær festival har bedt hjemmeværnet om hjælp

M
Udgivet

Over weekenden ventes op mod 60.000 besøgende og deltagere fra hele verden til dragefestival på Rømø.

Weekenden over dækkes himlen omkring Rømø af drager i alverdens størrelser, farver og former, mens folk valfarter til øen. Rømø Dragefestival løber af stablen for 35. gang, og er populært som aldrig før.

- Sidste år anslog man, ud fra trafiktal, at der var op mod 50.000 besøgende. Med det vejr der varsles, kan vi nok se frem til op mod 60.000 i weekenden, fortæller Morten Rasmussen, der er formand for Dansk Drage Klub, som står bag festivalen.

På Rømø Dragefestival samles mellem 2-3.000 drageentusiaster for at dele deres fælles interesse med de mange gæster.

Morten Rasmussen (tv.) overrækker præmie ved tidligere udgave af Rømø Dragefestival. Foto: Dansk Drage Klub

Dem er der blevet så mange af, at arrangørerne bag festivalen har måttet finde hjælp til at løse de trafikale problemer udefra.

- I år har vi fået Hjemmeværnet til at komme og hjælpe med trafikken. Sidste år var der næsten fire timers kørsel over dæmningen, hvilket også skyldes et nyt lyskryds, men der har vi måttet bede om hjælp, beretter Morten Rasmussen.

Det sker ved Rømø Dragefestival

Fredag:

  • Fri flyvning

Lørdag (klokken 9:00-22:00):

  • Fri flyvning

  • Bedøm linens længde (gæt frem til klokken 15:00)

  • Karameludkast fra dragefærge dagen igennem

  • Bamseudspring fra dragefærge i løbet af dagen

  • Fra klokken 14:00-15:15 bedømmelse af drager, hvorfor deltagerne skal have dragerne i luften her

  • Klokken 16:00 præmieoverrækkelser til bedste et-linede hjemmesyede/-byggede drager. Fremvises i flyvefeltet.

  • Klokken 20:00-22:00 natflyvning - præmieoverrækkelse til mest fantasifulde og belyste samt hjemmebyggede drage. Der gives også præmie til bedst belyste linepynt

Søndag (klokken 9:00-15:00):

• Fri flyvning

• Karameludkast fra dragefærge i løbet af dagen

• Bamseudspring fra dragefærge i løbet af dagen

Kilde: Dansk Drage Klub

Ved 2023-udgaven viste trafiktallene, at 13.600 biler passerede lyskrydset mod stranden og kørte direkte dertil, mens der i den mest aktive time passerede 900 biler.

Sådan så det ud i 2023, da de mange gæster lørdag aften forlod Rømø. Foto: Bjarke Petersen / Visit Rømø & Tønder

Grundet populariteten har man til dette års arrangement lavet et større setup.

- Vi får flere foodtrucks denne gang. Normalt har vi kun én pølsevogn, da Skov- og Naturstyrelsen kun tillader os at lave drageorienterede ting, men denne gang har vi fået lov til mere, forklarer Morten Rasmussen.

Drager for flere tusinde kroner

På Rømø Dragefestival er hensigten at dele begejstringen med de mange besøgende. Morten Rasmussen udpeger Rømø Dragefestival som en af de største i Europa, hvorfor folk kommer fra nær og fjern.

- Jeg har fået nys om, at der kommer fire indere og to fra Kina, hvis de kan nå at få visum. Jeg ved også, at der kommer et drageteam fra England, mens der før har været amerikanere. De kommer i løbet af ugen og kombinerer det med at holde ferie, forklarer Morten Rasmussen.

Derudover ventes det, at folk fra Tyskland, Holland og Spanien indfinder sig.

Drager i alle farver, former og størrelser kan ses ved Rømø Dragefestival. Foto: Bjarke Petersen / Visit Rømø & Tønder

Man behøver hverken at være rutineret eller have den hippeste drage for at være en del af festivalen.

- Deltagerne er gud og hvermand. Vi har drageflyvere, der snart fylder 100, mens andre bare er 4 år gamle. Det er kvinder og mænd, men selvfølgelig ser vi særligt pensionister, der har tid til at gå op i at bygge egne drager.

- Hvilken drage man har, afhænger af ens nærighed. Nogle kommer med mindre drager til 50 kroner, mens jeg eksempelvis har en til en værdi af 2500 euro (red. 18.600 kroner), siger Morten Rasmussen.

Kæmpe brandingværdi

Med Rømø Dragefestival og Rømø Motorfestival, der er øens to store tilløbsstykker, har man to helt unikke begivenheder af høj brandingværdi.

- Det giver en omsætning for øen, når de mange mennesker kommer. Samtidig er det med til at sætte os på det internationale landkort, da der kommer så mange udefra. Når de fortæller deres venner om os eller deler ting fra Rømø på sociale medier, så er det den bedste branding vi kan få, fortæller Colin John Seymour, turistdirektør hos Visit Rømø & Tønder.

Turistdirektøren peger på stærke initiativtagere samt de naturlige rammer som forklaringen på Rømøs tiltrækningskraft for sådanne arrangementer. På Rømø har man Nordeuropas bredeste sandstrand.

Visit Rømø & Tønder har ikke aktuelt konkrete tal på, hvor stor en omsætning og hvor mange besøgende der kommer til øen. Dog er man i gang med at etablere et samarbejde med et datafirma, så man i fremtiden kan optimere og forbedre gæsternes og de forretningsdrivenes muligheder på et datamæssigt grundlag.

Omend tallene endnu ikke er helt konkrete, så er arrangementers vigtighed for livet på Rømø soleklare.

- Det ville have kæmpe betydning, hvis de to events ikke fandt sted. Det brander os til flere hundrede tusinde mennesker, som vi ikke selv vil kunne nå, forklarer Colin John Seymour.

Den største drage, der har været i luften ved Rømø Dragefestival, dækkede 600 kvadratmeter, og på vandrørene hører Morten Rasmussen, at den igen i år slår vejen forbi.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com