Han blev udsat for grov mobning - stort skifte gav ham selvtillid

Nicklas Steffensen har fået gode venner på efterskolen og er blevet bedre til at åbne sig over for andre. Foto: Hjarnø Efterskole
Af Anette Solgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

17-årige Nicklas Steffensen har været udsat for grov mobning gennem flere år. Nu har han fået selvtilliden igen efter et ophold på en efterskole på en lille ø.

På den lille, rolige ø i Horsens Fjord, Hjarnø, fandt 17-årige Nicklas Steffensen for første gang i mange, mange år sin plads i et fællesskab.

Da han tog færgen fra Snaptun for at komme til Efterskolen Hjarnø, havde han tung bagage med sig. Årevis med grov mobning og en konstant følelse af at blive holdt udenfor havde sat sine spor.

- Jeg har haft en meget svær skolegang i folkeskolen. Det faglige har ikke været et problem, men det sociale har givet mig mange slag. Jeg fik det dårligt, talte mig selv mere og mere ned og havde ikke rigtigt nogle venner, siger Nicklas Steffensen, der kommer fra Hammel.

Gennem årene er han blevet udsat for catfishing af sine klassekammerater, der er blevet delt ubehagelige memes om ham, han er blevet slået og sparket, han er blevet forfulgt efter skoletid, hans cykel er blevet kastet i hække og skove, han er blevet kaldt tyk. Og sådan fortsætter rækken af ubehagelige minder, Nicklas Steffensen har om sin skoletid.

Men i løbet af sit efterskoleophold har han fået både håb og mere selvtillid.

- Jeg har arbejdet meget det mentale. Jeg har fået venner, er blevet en del af et fællesskab og er begyndt at turde åbne mig og vise lidt mere af mig selv. Så nu har jeg lyst til at fortælle min historie for at minde andre i lignende situationer om, at det faktisk godt kan ændre sig. Man kan godt få en ny start, siger Nicklas Steffensen. 

Der er plads til 72 elever på Efterskolen Hjarnø. Foto: Hjarnø Efterskole

Mange elever har oplevet mobning

Nicklas Steffensen er langt fra den eneste unge, der kæmper med at finde sin plads i et fællesskab og genfinde tro på egne evner. Og som har oplevet mobning eller social isolation i folkeskolen, fortæller Line Hansen, der er leder på Efterskolen Hjarnø.

Efterskolen er for alle, men vi har en overvægt af elever, der kommer her, fordi de har brug for en frisk start

Nicklas Steffensen

For fem år siden fremlagde hun derfor en idé for den store idrætsefterskole BGI akademiet: En ny afdeling af efterskolen på Hjarnø med fokus på alle de unge, der har brug for små, trygge fællesskaber for at trives.

- Efterskolen er for alle, men vi har en større andel af elever, der kommer her, fordi de har brug for en frisk start og at blive mødt på en ny måde både fagligt og personligt. Mange har desværre oplevet mobning før, så vi har stort fokus på at skabe nogle gode, nære fællesskaber, siger Line Hansen.

Der er niveauopdelt undervisning på tværs af årgange, så mulighederne for faglig succes er større. Der er fokus på sund kost, motion, frisk luft og faglig selvtillid. Og hvert år bliver der lavet en konkret antimobbestrategi.

På Efterskolen Hjarnø er der fokus på en sund livsstil. Flere af eleverne har tidligere været på julemærkehjem. Her nyder nogle elever en badetur i Horsens Fjord.

Skiftede skole - og blev mobbet endnu mere

Nicklas Steffensen havde egentlig tænkt, at han gerne ville på en efterskole med fokus på badminton. Men da han besøgte Efterskolen Hjarnø og mærkede roen på stedet, besluttede han sig for Hjarnø.

- Jeg kunne ikke klare mere i folkeskolen, og jeg havde brug for noget trygt med færre mennesker, hvor jeg kunne få en ny start, siger han.

Nicklas Steffensen havde før forsøgt sig med et skoleskifte. Men dengang blev skiftet til det værre.

- Jeg havde det dårligt i skolen, men da jeg skiftede til en ny skole i 6. klasse, blev det endnu værre, fortæller han.

Hvor mange børn bliver mobbet?

Hver ottende elev i 4.-9. klasse har oplevet at blive mobbet det seneste skoleår, mens hver fjerde elev har følt sig ensom. Det er den højeste andel siden den første trivselsmåling i 2014. Det viser en rapporten 'Svigt af børn i Danmark' fra 2023 fra Børns Vilkår og Trygfonden.

Han oplevede, at der ikke var plads til ham i klassefællesskabet.

- Jeg er en stille dreng, og jeg var ikke særlig glad for mig selv og turde ikke sige noget. De andre gad ikke en stille type som mig, og jeg tog afvisningen tungt. De andre holdt sig for det meste fra mig. Hvis de var i nærheden, var det for at mobbe mig, siger han.

Han fortæller, at nogle af de andre i klassen syntes, det var sjovt at løbe hen og slå ham i baghovedet. At det fik de andre til at grine, når nogen kaldte ham tyk.

- En enkelt gang spurgte jeg en fra klassen om, hvorfor de andre var efter mig. Jeg fik at vide, at det var fordi, jeg var en svans. Men ellers ved jeg ikke rigtigt, hvorfor det skete. Måske fordi jeg var meget stille og lukket, siger han.

Der var nogen, der oprettede en falsk profil og skrev med mig, og så blev det hele delt med klassen og parallelklassen

Nicklas Steffensen

Også mobbet digitalt og efter skole

Det var ikke kun i frikvartererne, han blev mobbet. Når han fik fri fra skole, var der ofte nogen, der fulgte efter ham og chikanerede ham.

- Det var stressende og utrygt, for jeg skulle skynde mig rigtig meget med at pakke mine ting sammen og løbe ud til min cykel. Men en af de andre var også hurtig, og hvis han kom først, spærrede han vejen for mig eller kastede min cykel i en skraldespand eller hæk eller fulgte efter mig på vejen, siger Nicklas Steffensen.

En enkelt gang har han også oplevet på en gåtur at blive lagt ned, fastholdt og sparket af flere drenge.

Han fortæller også, at der i klassen blevet lavet 'memes' om ham, hvor der blev fundet gamle billeder af ham online, som blev sat sammen med en grov tekst og sat på som skrivebordsbaggrund på skolens computere.

Han prøvede også at blive 'catfishet'.

- Jeg har ikke lyst til at gå i detaljer med det. Men der var nogen, der oprettede en falsk profil og skrev med mig, og så blev det hele delt med klassen og parallelklassen. Det var ikke særlig sjovt, siger han. 

Digital mobning

Digital mobning kan dække over mange forskellige ting og have forskellige alvorsgrader. I en undersøgelse fra 2021 har Red Barnet spurgt ind til, hvad børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet på nettet indenfor det sidste år. Her fremgår det bl.a. at: 

  • 18% har oplevet, at andre skriver/taler grimt til dem på nettet

  • 9% har oplevet at blive holdt udenfor på sociale medier eller i spil på nettet 

  • 6% har oplevet, at andre har spredt rygter om dem på nettet 

  • 4% har oplevet at blive mobbet med noget, der ligger på nettet om dem (fx billeder eller videoer) 

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

En ny start

Nicklas Steffensen har gået på efterskolen på Hjarnø i godt halvandet år nu. Og for ham har det taget tid at åbne sig for lærerne og de andre unge. At turde tro på at de andre vil ham det godt, og at der er plads til ham.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været hårdt også her. Det har taget tid. Men efterhånden blev jeg tryg nok til, at jeg begyndte at tale rigtigt med de andre. Jeg har aldrig prøvet at have venner på den måde, og jeg føler, jeg har rykket mig så meget, siger han. 

Nicklas Steffensen har fået gode venner på efterskolen og er blevet bedre til at åbne sig over for andre. Foto: Hjarnø Efterskole

Hans bedste råd til andre, der oplever mobning eller ensomhed og dårlig trivsel, er at blive ved med at tro på, at der findes andre og mere rummelige fælleskaber derude.

- Prøv at få en ny start et nyt sted, og prøv at møde de andre med så åbent et sind som muligt. Det værste, man kan gøre, er at lukke sig helt inde i sig selv, selvom man har fået nogle slag, siger han.

For efterskoleleder Line Hansen er det unge som Nicklas, der er drivkraften bag efterskolen.

- Det betyder alverden, at unge som Nicklas får mulighed for at få en positiv oplevelse med et fællesskab. En ny start og positive skoleoplevelser han kan tage med sig i bagagen fremover, siger Line Hansen. 

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 69 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

17 organisationer presser ny minister for større kvælstofindsats

Af Ritzau
Udgivet

Flere grønne organisationer sender åbent brev til trepartsminister med opråb om ambitiøs kvælstofindsats.

Den danske landbrugspolitik har i årevis forværret forholdene i fjorde og kystvande, når den i stedet burde have forbedret havmiljøet.

Derfor er regeringen nødt til at vælge den mest ambitiøse model for kvælstofreduktion i den grønne trepart, som forhandles med Folketingets partier i disse uger.

Sådan lyder opfordringen fra 17 grønne organisationer, samlet i Det Grønne Kontaktudvalg, der fredag sender et åbent brev til Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.

- En bevidst underestimering af den påkrævede kvælstofindsats vil være et utilgiveligt politisk svigt, overfor havnaturen og overfor vore efterkommere, lyder det i brevet.

Dybt kritisabelt

I forhandlingerne om trepartens indførelse indgår der tre forskellige modeller for kvælstofindsatsen.

Den første model vil kræve en reduktion på 14.100 ton kvælstof, model to vil kræve 13.600 ton kvælstof reduceret og model tre 12.900 ton.

Lækkede dokumenter fra forhandlingerne har ifølge medier vist, at regeringen overvejer at vælge den model med lavest kvælstofreduktion – model 3.

Det vil være dybt kritisabelt, for reduktionsniveauet er i denne model lavere end det, der blev fastlagt i landbrugsaftalen fra 2021, lyder det fra organisationerne.

De fremhæver, at alle modeller undtagen den mest ambitiøse reelt vil sænke kvælstofreduktionen i eksempelvis Vejle Fjord, ”og dermed reelt gøre det umuligt at bringe livet tilbage i fjorden”.

- Den eneste reelle vej til målopfyldelse af Vandrammedirektivet er indsatsbehovet beskrevet i scenarie 1, som kræver væsentlige kvælstofreduktioner, skriver organisationerne i brevet, der er underskrevet af Sebastian Jonshøj, formand for Det Grønne Kontaktudvalg og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

De 17 organisationer tæller blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove og Dyrenes Beskyttelse.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com