DF'er vil have Muhammed-krisen på skoleskemaet
- Vi kan ikke have emner, der er så kontroversielle, at vi ikke kan snakke om og diskutere dem, siger Michael Nedersøe.
Muhammed-krisen er så vigtig en del af danmarkshistorien, at emnet - herunder de meget omtalte tegninger af profeten Mohammed - bør være på skoleskemaet i alle folkeskoler og gymnasier.
Også selv om vi har set eksempler på, at ekstremister kan reagere voldsomt på det.
Sådan lyder det fra Michael Nedersøe, der er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens Kommune. I aftes bad han om at få et forslag behandlet på førstkommende byrådsmøde, der går på, at emnet skal være obligatorisk.
Det fortæller han til TV2 Østjylland.
Der bør undervises i det, og det skal være med alt relevant materiale. Herunder tegningerne
Michael Nedersøe, Dansk Folkeparti, Horsens Kommune
- Muhammed-krisen er blandt de mest voldsomme og vigtige begivenheder i Danmark siden Anden Verdenskrig. Ytringsfriheden er noget af det vigtigste, vi har, og den kom under pres, mens ting blev sat i brand under optøjer både herhjemme og ude i verden, siger Michael Nedersøe.
- Det er derfor svært at ignorere, hvad der er sket, og det skal vi heller ikke. Der bør undervises i det, og det skal være med alt relevant materiale. Herunder tegningerne. Desværre ser vi lærere, der ikke tør bruge dem i deres undervisning af frygt for deres ansættelse eller deres egen eller familiens sikkerhed, men det nytter ikke noget. Vi kan ikke have emner, der er så kontroversielle, at vi ikke kan snakke om og diskutere dem.
Tror ikke, der er nogen risiko
Er du ikke bange for at udsætte lærerne for en sikkerhedsmæssig risiko, selv om det er i ytringsfrihedens navn?
- Nej, jeg tror simpelthen ikke på, at der sker noget ved det. Mit forslag går netop på, at beslutningen om at undervise i Muhammedkrisen bliver taget oppefra af politikerne og ikke af den enkelte lærer, for det skal ikke være hans ansvar, og derfor tror jeg heller ikke på, at nogen vil gå direkte efter den enkelte lærer, siger Michael Nedersøe.
DRABET VED COLLÈGE BOIS-D'AULNE
I oktober 2020 blev den 47-årige historie- og geografilærer Samuel Paty dræbt, efter at han havde vist en satirisk tegning af muslimernes profet Muhammed i et undervisningsforløb om ytringsfrihed på skolen Collège Bois-d'Aulne i en forstad til Paris.
En 18-årig muslimsk gerningsmand med tjetjensk baggrund skar halsen over på Paty på åben gade, da læreren var på vej hjem fra skolen. Gerningsmanden blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet.
En dansk lærer skrev derefter på Facebook, at Muhammed-tegningerne fremover ville indgå i vedkommendes undervisning "i respekt for vores modige kollega i Paris. Og for at sikre grundlaget for vores arbejde: Ytringsfriheden".
Personen fik så mange trusler, at politiet samme aften rådede til at fjerne opslaget, få hemmelig adresse og en kontaktperson hos Politiets Efterretningstjeneste.
Kilde: TV2.dk.
Hvordan vil du have det, hvis der alligevel sker noget herhjemme, ligesom det forfærdelige vi så nede i Frankrig, hvor en lærer blev dræbt efter at have brugt tegningerne i sin undervisning?
- Jamen, det vil jo være fuldstændigt katastrofalt, og jeg ville blive både harm og ked af det. Man kan selvfølgelig aldrig sige, at noget er vigtigere end et menneskeliv, men jeg er samtidig nødt til at slå fast, at vi i Danmark aldrig skal give køb på vores ytringsfrihed og demokrati. Vi må aldrig lade os knægte, siger Michael Nedersøe.
Han gentager, at han er overbevist om, at man her i Danmark ikke skal frygte noget.
- Jeg tror på, at myndighederne har helt styr på de personer, der kunne tænkes at ville udføre så forfærdelige handlinger. Dem skal vi bare have anholdt, dømt og sendt tilbage til hjemlandet.
Foruden at få byrådet i Horsens Kommune til at gøre Muhammed-krisen til et obligatorisk emne, vil Michael Nedersøe have byrådet til at opfordre Børne- og Undervisningsministeriet til at udarbejde undervisningsmateriale til brug på skoler og gymnasier i hele landet.
Regeringen har allerede afvist forslaget
Forleden sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i Folketingssalen, at regeringen afviser et lignende forslag om at gøre undervisning om Muhammed-krisen obligatorisk i folkeskolen.
Før folketingsvalget i november var der flertal for forslaget, men efter regeringsdannelsen har Venstre skiftet holdning, så partiet nu er imod det. I stedet vil regeringen iværksætte en "kortlægning" af omfanget af selvcensur i undervisning, skriver tv2.dk.
Mattias Tesfaye mener ikke, at beslutningsforslaget "løser noget problem", og derfor vil regeringen ikke støtte det.
- I stedet risikerer det at sætte lærerne i en usikker situation uden et valg, siger Mattias Tesfaye.
Selv om regeringen ikke vil gå videre med forslaget, kan den enkelte kommune godt beslutte at sætte Muhammed-krisen på skoleskemaet, for det er kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for folkeskolerne, mens skolebestyrelserne laver skolernes læseplaner.
Mindre detailstyring - mere frihed
Annette Schulz Jensen (K) er næstformand i skole-, unge- og uddannelsesudvalget i Horsens Kommune.
Hun siger, at hun helt generelt er imod alt, hvad der hedder detailstyring af folkeskolerne. Politikerne kan godt sætte rammerne, men de skal ikke blande sig i indholdet.
Om det er Anden Verdenskrig, krigen i Ukraine eller nogle af de store litterære værker - det skal de selv have lov til at bestemme
Annette Schulz Jensen (K), næstformand, skole-, unge- og uddannelsesudvalget i Horsens Kommune
- Det vil være imod alt, hvad både jeg og Konservative står for. Vi har for nylig i vores udvalg besluttet at give skolerne mere frihed og selvbestemmelse og færre pålagte opgaver. Derfor vil det være tåbeligt at sige nu, at de pludselig skal have Muhammed-krisen på skemaet, siger Annette Schulz Jensen.
- Det skal være op til den enkelte skole, om de vil undervise i det emne. Det kan de jo gøre, hvis det passer ind i deres undervisningsplan for historie og samfundsfag, hvor der er masser af andre emner, der er lige så relevante som Muhammed-krisen. Om det er Anden Verdenskrig, krigen i Ukraine eller nogle af de store litterære værker - det skal de selv have lov til at bestemme, siger Annette Schulz Jensen til TV2 Østjylland.
