Havvand skal nu opvarme 100.000 borgere i Esbjerg

Verdens største CO₂-kølede havvandsvarmepumpe står i Esbjerg. Fra september 2024 erstatter dette klimavenlige anlæg det nuværende kulkraftværk og kommer til at forsyne 100.000 med varme. Foto: MAN Energy Solution
Af Lone Sejr
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Vejr

100.000 personer vil i fremtiden få dækket varmeforbruget med Nordsøens havvand.

Snart vil borgerne i to danske byer og på en enkelt ø få pumpet varmt vand ind i deres huse med hjælp fra Nordsøens havvand.

Normalt er det afbrænding af gas og kul, der sørger for, at vi har varme i radiatorer og gulve.

Men fremover kan det blive havvand fra Nordsøen, der står for den opgave.

I hvert fald i byerne Esbjerg og Varde og på Fanø. For til september åbner verdens største havvandsvarmepumpe i Esbjerg.

Her bruges havvand til at opvarme fjernevarmevandet, og det kan dermed være med til at løse en del af problemet med global opvarmning ved at begrænse udledningen af CO₂.

Overgangen fra brugen af fossile brændstoffer til grønne løsninger er afgørende for klimaet, og nu bliver der snart taget et vigtigt skridt i den grønne retning på havnen i Esbjerg.

Bland køligt havvand med vindmøllestrøm

Uanset hvor koldt vandet er i Nordsøen, vil det kunne varme både Esbjerg, Varde og Nordby op året rundt, når først det nye anlæg sættes i drift fra september 2024.

Foto: Grafik/MAN Energy Solution

Et kulkraftværk erstattes af to store varmepumper, der drives af grøn strøm fra vindmøller samt en træfliskedel, der skal sikre varmeforsyningen, når der skal laves vedligehold og reparationer på varmepumpeanlægget.

Det nye varmeforsyningsanlæg på Esbjerg Havn. Varmepumperne står inden i den midterste sorte bygning. Til højre ses træfliskedlen. I den hvide bygning til venstre kan varmen lagres til senere brug. Foto: MAN Energy Solution

- Projektet er det største af sin art i verden og vil kunne levere op til mellem 50 og 70 megawatt, fortæller Jonas Marquardsen, der er sales and business development manager hos MAN Energy Solutions Denmark.

Besparelsen på CO₂-udslippet er 100.000 tons per år, hvilket svarer til, hvad cirka 55.000 biler udleder på samme tid.

Kort fortalt afgiver havvandet varme til noget CO₂, der derefter afgiver varmen videre til det fjernevarmevand, der løber i vores radiatorer og gulvvarme.

Processen foregår i tre lukkede rørsystemer med hver deres væske. CO₂'ens rør passerer gennem både havvandet og fjernvarmevandet, hvor det henholdsvis modtager og afgiver varmeenergi.

Foto: Grafik/MAN Energy Solution

Sådan bliver koldt havvand til varme i radiatoren

Hvert sekund pumpes der 4000 liter havvand ind varmepumpeanlægget i rør på 1,2 meter i diameter. Når havvandet sendes retur til havet – efter en tur gennem anlægget – er det blevet afkølet med tre grader i forhold til, da det kom ind.

Undervejs har havvandet afgivet varme til de CO2-fyldte rør, det passerer forbi. Den afgivne havvandsvarme får en del af CO2'en til at fordampe. På den måde overføres der energi fra havets varme over i CO2-gassen.

Derfra sendes det opvarmede CO2 gennem en kompressor, der drives af grøn strøm fra vindmøllerne på Nordsøen. Når kompressoren øger trykket på CO2'en, får det temperaturen på CO2'en til at stige yderligere.

Det havvands- og komprimerede opvarmede CO2 ledes derefter videre i rør gennem fjernvarmeanlæggets vand.

Her vil CO2'en kondenserer igen – det går fra gasform til flydende form. I den proces frigives varme, og den frigivne varme overføres til fjernvarmevandet.

På den måde stiger fremløbstemperaturen i fjernvarmeanlæggets vand fra det kommer ind i anlægget til det forlader det igen. Temperaturstigningen er cirka 40 til 50 grader fra en indløbstemperatur på 33-39 grader til en udløbstemperartur på 70-90 grader.

Den kondenserede og afkølede CO2 sendes derefter tilbage mod havvandsprocessen, mens det opvarmede fjernvarmevand sendes ud til alle på fjernvarmenettet.

Det varme fjernvarmevand løber gennem radiatorerne i de 100.000 borgeres huse og afgiver varm til husene. 

Havvandsvarmepumper i andre lande

I Danmark er vores fjernvarmeanlæg effektive, hvilket gør varmepumpeløsninger optimale. Der findes to andre anlæg i verden, der minder om det anlæg, som er under opførelse i Esbjerg.

Der står for eksempel et noget mindre anlæg i Island på øen Vestmannaeyjar lidt sydøst for Reykjavik, som forsyner hele øen med varme.

På øen Vestmannaeyjar sydøst for Reykjavik står dette havvandspumpeanlæg med fire mindre pumper. Anlægget kan forsyne hele øen med varme trods Nordatlantens kølige havvand. Foto: Lone Sejr

I Drammen i Norge drives det største havvandsvarmepumpeanlæg i verden lige nu. Anlægget kører med tre pumper, men vil i løbet af i år få to yderligere pumper og dermed kunne forsyne hele Drammen med varme.

- Andre lande viser også interesse for havvandsvarmepumpen. Det gælder for eksempel USA, fortæller Jonas Marquardsen fra MAN Energy Solutions Denmark.

Det vil dog kræve lidt tilpasning, før at teknologien kan anvendes der, da deres varmeforsyningsanlæg ikke fungerer helt som vores.

Flere anlæg på vej

I et land som Danmark der har så meget kyststrækning, vil havvandsvarmepumper kunne opføres flere steder.

Især de steder hvor varmekraftværker og fjernvarmeanlæg allerede ligger ved kysten, giver det ifølge Jonas Marquardsen rigtig god mening at omlægge varmeforsyningen, som man er i gang med i Esbjerg.

I Aalborg bygges der endnu et havvandsvarmepumpeanlæg, der skal stå færdigt i 2028. Det vil kunne forsyne en tredjedel af byens varmebehov og skal erstatte den kulbaserede del af fjernvarme fra Nordjyllandsværket. Samlet set vil det reducere byens CO₂-udslip med 160.000 ton årligt.

12-årige Jana kan noget helt særligt - nu får hun en pris og en pose penge for det

Jana Uqqar fra Kolding har modtaget prisen som Årets Holdkammerat blandt 140 kandidater. Hun modtager hæderen og 50.000 kroner til sit taekwondohold i Kolding lørdag. Foto: Tais Tullin, TV SYD
Udgivet

Jana Uqqar fra Kolding har modtaget prisen som Årets Holdkammerat blandt 140 kandidater. Hun modtager hæderen og 50.000 kroner til sit taekwondohold i Kolding lørdag.

'Årets Holdkammerat 2024' er 12-årige Jana Uqqar fra Kolding Taekwondo Klub Sil’la. Da hun fik nyheden om, at hun er udvalgt blandt 140 kandidater, blev hun meget overrasket.

- Jeg er helt overvældet og har stadig svært ved at forstå, at jeg har vundet. Men jeg har bare altid prøvet at være der for mine træningskammerater og bidrage til den gode stemning. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig. Jeg vil gerne dele denne pris med alle i klubben, fortæller Jana.

Jana er en positiv 'motor'

Det er Janas træner i taekwondoklubben, der har indstillet hende til prisen. Og han har ikke i tvivl om Jana særlige egenskaber som en god rollemodel.

- Hun viser simpelthen vejen for de andre medlemmer, hun er god til at tage imod de nye på holdet og sørge for, at alle er en del af fællesskabet, og hun har et øje på dem, der måske har lidt svært til træning, fortæller træner Nicolaj Schiermer.

12-årige Jana Uqqar og de to andre finalister vil blive hædret ved DR’s sportsshow Sport 24 i Herning den 4. januar. Foto: Tais Tulin, TV SYD

Og det er lige den slags egenskaber, som juryen bag udvælgelsen har særligt lagt vægt på.

- De gode holdkammerater er motoren på alle velfungerende idrætshold - og i nogle tilfælde i hele foreningen. Det er Jana et rigtig godt eksempel på, og derfor er det fuldt fortjent, at hun får lov til at træde frem i rampelyset og modtage en bredere anerkendelse til sportsshowet, siger Frans Hammer, der er næstformand i Danmarks Idrætsforening, og som har været en del af juryen.

Med hæderen følger 50.000 kroner, som skal bruges til et arrangement med holdet.

De to andre finalister til prisen var 10-årige Mikkel Wiggers, der spiller amerikansk fodbold i Middelfart Stingers AFC, og 15-årige Silas Junker, der spiller fodbold i HOG Fodbold i Favrskov. 

Vinderen og de to finalister vil blive hædret ved DR’s sportsshow Sport 24 i Herning den 4. januar.

Hun blev fyret som rektor på stort gymnasium - nu kan hun erobre magten

De færreste vil kunne genkende Mette With Haagensen på gaden. Men i 2025 kan hun stryge helt til tops og vinde magten over Venstre for første gang nogensinde. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
R
Udgivet

Hun har haft et par tumultariske år med en fyring og en langstrakt strid med sin tidligere arbejdsplads. Nu har hun chancen for at gøre noget, ingen andre nogensinde har gjort. Bliver det mon Mette With Haagensen fra Varde, der lykkes med at tage magten fra Venstre?

Analyse: Valg til regionsrådet i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Gaaab... Kan det blive mere kedeligt? Hvem sidder der overhovedet i forvejen? Og hvad er det egentlig, de laver?

Det er ikke for sjov, at valget ofte bliver kaldt "det oversete valg". Det falder typisk sammen med kommunalvalget, og mange af os er måske ikke helt klar over, hvad det egentlig gælder.

Nu skal jeg fortælle dig, hvorfor det i allerhøjeste grad kan betale sig at følge med. Det er nemlig alt andet end kedeligt. Faktisk kan regionsrådsvalget i særligt Region Syddanmark blive et af de største dramaer overhovedet, når vi går til stemmeurnerne den 18. november for både at sammensætte nye byråd i vores kommuner og et nyt regionsråd.

Hvad laver regionerne?

Regionernes hovedopgave er at styre det danske sundhedsvæsen. Det er således regionernes ansvar at forvalte de mange milliarder skattekroner, som hvert år går til driften af vores sygehuse, psykiatrien samt privatpraktiserende læger og speciallæger.

Regionerne har også opgaver inden for regional udvikling, uddannelse og kultur, natur og miljø og kollektiv trafik.

Som led i den nye sundhedsreform oprettes 17 nye sundhedsråd, hvor regioner og kommuner i et tæt samarbejde skal skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.

Vi skal starte hos én, vi kender rigtig godt. Nemlig Stephanie Lose, for hun er helt central for at forstå den situation, Region Syddanmark står i politisk lige nu. Før Lose blev Venstres næstformand og økonomiminister i SVM-regeringen, sad hun tungt på magten i Region Syddanmark. Senest blev hun valgt med svimlende 147.486 stemmer. Hendes parti, Venstre, har desuden haft magten i regionen altid - ligesom Socialdemokratiet tilsvarende har siddet på magten i Region Midtjylland, lige siden regionerne blev oprettet i 2007.

Men i Region Syddanmark har der nok aldrig været et større momentum for, at magten kan tippe, end nu. Med Lose ude af spillet, har Socialdemokratiet en historisk chance for at tage formandsposten - spørgsmålet er bare, om deres trumfkort er stærkt nok.

Trumfkortet hedder Mette With Haagensen. Hun kommer fra Varde og stillede op for første gang for fire år siden i direkte duel med Lose - og tabte som bekendt med et brag. Haagensen fik 15.619 stemmer mod Loses knap 150.000. Nu er hun valgt som spidskandidat igen, og i Socialdemokratiet håber man, at hun nu har fået mere gennemslagskraft og er blevet bedre til at bide sig fast i vælgernes bevidsthed.

Socialdemokraterne håber også, at Loses arvtager, Bo Libergren, taber terræn. Dels fordi, han ikke har Loses kendisfaktor, og dels fordi, Moderaterne og Danmarksdemokraterne kan kannibalisere på det parti, de begge er født af. Desuden er Bo Libergren fynbo og har sværere ved at trække stemmer i Jylland.

Bo Libergren (V) og Mette With Hagensen (S) hilser på hinanden efter Venstremanden officielt blev valgt som ny regionsrådsformand i november 2023. I 2025 kommer de to også til at stå overfor hinanden i kampen om at blive regionsrådsformand de kommende fire år. Foto: Maria Tuxen Hedegaard/Region Syddanmark

Analysen er reel nok. Bo Libergren kan næppe samle samtlige af Loses 150.000 stemmer op, og han vil helt klart blive udfordret af både Støjbergs og Løkkes soldater. Når det er sagt, er det tvivlsomt, om det kommer til at ske i en grad, så det lykkes socialdemokraterne at fravriste ham magten.

Bo Libergren har været med i Region Syddanmark helt fra start, og Venstre vil uden tvivl slå på hans erfaring og sikre hånd på rattet. Et stykke hen ad vejen kan han helt sikkert også ride på efterdønningerne af Loses succesbølge.

Det er uden for enhver tvivl, at begge partier kraftigt har overvejet deres muligheder frem mod valget i 2025.

I Socialdemokratiet er der kræfter, der internt har kæmpet benhårdt for at skaffe en stærkere spidskandidat end Mette With Haagensen. I partiet er man pinligt bevidste om, at chancen er nu - og sandheden er nok, at With Haagensen er valgt, fordi det ikke lykkedes at få overtalt andre. For fire år siden blev hun valgt med håbet om at skabe fornyelse og reel kant til Venstre, men det udeblev. Faktisk har det sommetider lignet, at With Haagensen har været slyngveninder med Lose, og Haagensen var da også en af de første til de begræde tabet af Lose til landspolitik.

Stephanie Lose (V) og Mette With Hagensen i debatduel under regionsrådsvalget i 2021. I år hedder Hagensens modstander Bo Libergren. Foto: TV SYD

Siden har Haagensen bøvlet med en sag, hvor hun blev fyret som rektor på Rybners Gymnasium i Esbjerg. Selvom voldgiftsretten slog fast, at fyringen var usaglig, er det ikke den slags, man som toppolitiker drømmer om, at vælgerne husker.

I hvert fald nogle socialdemokrater havde drømt om en egentlig profil - måske fra landspolitik. Andre har det fint med, at det ikke blev sådan. I regionspolitik har man nemlig en lang tradition for samarbejde og brede aftaler. Klimaet er et helt andet på Christiansborg. Retorikken er hårdere, og kanterne skarpere. Hiver man en landspolitiker ind, er man bekymret for, at det går ud over det politiske samarbejde og i sidste ende den stabilitet, vores sundhedsvæsen behøver.

Omvendt er det svært for dig og mig som vælgere at skille partierne og kandidaterne ad, når alting foregår i så god ro og orden.

Fælles for duellanterne, Mette With Haagensen og Bo Libergren, er, at de færreste almindelige mennesker ville kunne fortælle, hvem de er, hvis de blev stoppet på gaden og så et foto af dem. De skal begge kæmpe hårdt for at blive set og hørt - det kommer ikke af sig selv, og det skal de tage alvorligt, hvis de har ambitioner om at høste bare en brøkdel af Loses stemmer.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com