Havvand skal nu opvarme 100.000 borgere i Esbjerg
100.000 personer vil i fremtiden få dækket varmeforbruget med Nordsøens havvand.
Snart vil borgerne i to danske byer og på en enkelt ø få pumpet varmt vand ind i deres huse med hjælp fra Nordsøens havvand.
Normalt er det afbrænding af gas og kul, der sørger for, at vi har varme i radiatorer og gulve.
Men fremover kan det blive havvand fra Nordsøen, der står for den opgave.
I hvert fald i byerne Esbjerg og Varde og på Fanø. For til september åbner verdens største havvandsvarmepumpe i Esbjerg.
Her bruges havvand til at opvarme fjernevarmevandet, og det kan dermed være med til at løse en del af problemet med global opvarmning ved at begrænse udledningen af CO₂.
Overgangen fra brugen af fossile brændstoffer til grønne løsninger er afgørende for klimaet, og nu bliver der snart taget et vigtigt skridt i den grønne retning på havnen i Esbjerg.
Bland køligt havvand med vindmøllestrøm
Uanset hvor koldt vandet er i Nordsøen, vil det kunne varme både Esbjerg, Varde og Nordby op året rundt, når først det nye anlæg sættes i drift fra september 2024.
Et kulkraftværk erstattes af to store varmepumper, der drives af grøn strøm fra vindmøller samt en træfliskedel, der skal sikre varmeforsyningen, når der skal laves vedligehold og reparationer på varmepumpeanlægget.
- Projektet er det største af sin art i verden og vil kunne levere op til mellem 50 og 70 megawatt, fortæller Jonas Marquardsen, der er sales and business development manager hos MAN Energy Solutions Denmark.
Besparelsen på CO₂-udslippet er 100.000 tons per år, hvilket svarer til, hvad cirka 55.000 biler udleder på samme tid.
Kort fortalt afgiver havvandet varme til noget CO₂, der derefter afgiver varmen videre til det fjernevarmevand, der løber i vores radiatorer og gulvvarme.
Processen foregår i tre lukkede rørsystemer med hver deres væske. CO₂'ens rør passerer gennem både havvandet og fjernvarmevandet, hvor det henholdsvis modtager og afgiver varmeenergi.
Sådan bliver koldt havvand til varme i radiatoren
Hvert sekund pumpes der 4000 liter havvand ind varmepumpeanlægget i rør på 1,2 meter i diameter. Når havvandet sendes retur til havet – efter en tur gennem anlægget – er det blevet afkølet med tre grader i forhold til, da det kom ind.
Undervejs har havvandet afgivet varme til de CO2-fyldte rør, det passerer forbi. Den afgivne havvandsvarme får en del af CO2'en til at fordampe. På den måde overføres der energi fra havets varme over i CO2-gassen.
Derfra sendes det opvarmede CO2 gennem en kompressor, der drives af grøn strøm fra vindmøllerne på Nordsøen. Når kompressoren øger trykket på CO2'en, får det temperaturen på CO2'en til at stige yderligere.
Det havvands- og komprimerede opvarmede CO2 ledes derefter videre i rør gennem fjernvarmeanlæggets vand.
Her vil CO2'en kondenserer igen – det går fra gasform til flydende form. I den proces frigives varme, og den frigivne varme overføres til fjernvarmevandet.
På den måde stiger fremløbstemperaturen i fjernvarmeanlæggets vand fra det kommer ind i anlægget til det forlader det igen. Temperaturstigningen er cirka 40 til 50 grader fra en indløbstemperatur på 33-39 grader til en udløbstemperartur på 70-90 grader.
Den kondenserede og afkølede CO2 sendes derefter tilbage mod havvandsprocessen, mens det opvarmede fjernvarmevand sendes ud til alle på fjernvarmenettet.
Det varme fjernvarmevand løber gennem radiatorerne i de 100.000 borgeres huse og afgiver varm til husene.
Havvandsvarmepumper i andre lande
I Danmark er vores fjernvarmeanlæg effektive, hvilket gør varmepumpeløsninger optimale. Der findes to andre anlæg i verden, der minder om det anlæg, som er under opførelse i Esbjerg.
Der står for eksempel et noget mindre anlæg i Island på øen Vestmannaeyjar lidt sydøst for Reykjavik, som forsyner hele øen med varme.
I Drammen i Norge drives det største havvandsvarmepumpeanlæg i verden lige nu. Anlægget kører med tre pumper, men vil i løbet af i år få to yderligere pumper og dermed kunne forsyne hele Drammen med varme.
- Andre lande viser også interesse for havvandsvarmepumpen. Det gælder for eksempel USA, fortæller Jonas Marquardsen fra MAN Energy Solutions Denmark.
Det vil dog kræve lidt tilpasning, før at teknologien kan anvendes der, da deres varmeforsyningsanlæg ikke fungerer helt som vores.
Flere anlæg på vej
I et land som Danmark der har så meget kyststrækning, vil havvandsvarmepumper kunne opføres flere steder.
Især de steder hvor varmekraftværker og fjernvarmeanlæg allerede ligger ved kysten, giver det ifølge Jonas Marquardsen rigtig god mening at omlægge varmeforsyningen, som man er i gang med i Esbjerg.
I Aalborg bygges der endnu et havvandsvarmepumpeanlæg, der skal stå færdigt i 2028. Det vil kunne forsyne en tredjedel af byens varmebehov og skal erstatte den kulbaserede del af fjernvarme fra Nordjyllandsværket. Samlet set vil det reducere byens CO₂-udslip med 160.000 ton årligt.
