- Den sindssyge aften i Kolding betød, at jeg den dag i dag ikke er vendt tilbage

47-årige Lars Rasmussen er kendt for sit temperament, der har vist sig gennem en lang karriere som professionel håndboldspiller- og træner. Foto: TV 2
Af Mikkel Asferg
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Sport

Lars Rasmussen er aktuel med bogen 'What the fuck, Lars', som TV 2 Sport her bringer et uddrag af.

I årevis kæmpede Lars Rasmussen for at blive den bedste på håndboldbanen, men han kæmpede også med ADHD og autisme.

Det vidste han bare ikke.

Lars Rasmussen blev først i en sen alder klar over sine usynlige udfordringer, og nu håber den tidligere håndboldspiller og -træner, at han kan være med til at hjælpe andre, der står i lignende situationer.

- Det er lykkes for mig. Så kan det også lykkes for andre, som han siger til TV 2 Sport.

I sin nye bog 'What the fuck, Lars? Alle kan blive til noget. Mine usynlige fjender blev mine bedste venner - livet med ADHD og autisme' fortæller Lars Rasmussen både om sin barndom, sin karriere og en skelsættende mandag morgen, hvor han ikke kunne genkende sig spejlbillede og var tæt på at gøre en ende på det hele.

Men han fortæller også om den pligt, han føler for at prøve på at hjælpe andre - og om den aften, der blev hans sidste som aktør i professionel håndbold. Det var i 2019, hvor han var træner for KIF Kolding, og herunder bringer TV 2 Sport et uddrag fra den skelsættende aften.

Livslinien

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201 eller chatte på livslinien.dk.

'What the fuck, Lars?' udkommer på Meerson Sport og Entertainment den 15. november. Lars Rasmussen har skrevet bogen i samarbejde med Nikolaj Jensen.

UDDRAG AF KAPITEL 9: PLIGTEN KALDER

Kan man gøre en forskel for og hjælpe andre, har man også en pligt til at gøre det. Jeg ser det som min forbandede pligt at hjælpe andre, hvis jeg kan gøre bare den mindste forskel. Jeg ser det faktisk som mit livsprojekt.

Det er de ord, min bog starter med, og det er de ord, der skal stå hen over min gravsten, når den tid kommer. Forhåbentlig om lang, lang tid, men det er da meget rart at få det på plads.

I løbet af foråret 2019 kæmper jeg en del med at få tingene til at køre i KIF Kolding, hvor jeg er cheftræner.

Jeg tager på de rigtig dårlige dage en facade på, selvom jeg allermest har lyst til at grave mig ned og aldrig kigge op igen

Lars Rasmussen

Jeg kæmper med at få min stakkels spillertrup til at få lysten og fokus tilbage på det, det hele handler om: Nemlig at få KIF Kolding til at overleve i landets bedste håndboldrække. Vi er under hårde arbejdsbetingelser, da vi op til tre gange ikke får udbetalt vores løn til tiden - også på tidspunkter af sæsonen hvor vi reelt skal kæmpe for vores overlevelse og selvforståelse. Ingen af os aner helt, hvad fremtiden bringer på den ene eller anden måde.

Det er forfærdeligt at være i.

Jeg kan jo se det i ansigterne på mine spillere.

Kaosset udenfor banen påvirker spillet inde på banen, men jeg vil til den dag, jeg dør, skamrose mine spillere for at gøre alt, hvad der stod i deres magt for ikke at lade de negative faktorer gå ud over gejsten på banen. Men spillerne er også bare mennesker af kød, blod og følelser.

Selvfølgeligt og helt naturligt går det udover spillernes motivation, gejst, fight og lyst til at spille og yde alt, hvad man kan, for en arbejdsgiver, der ikke leverer sin del. Jeg står overfor et enormt menneskeligt pres. Det største overhovedet i min karriere.

47-årige Lars Rasmussen er kendt for sit temperament, der har vist sig gennem en lang karriere som professionel håndboldspiller- og træner. Foto: TV 2

Vi er virkelig i modvind, og jeg prøver på intet tidspunkt at vise svaghedstegn overfor mine spillere.

Jeg tager på de rigtig dårlige dage en facade på, selvom jeg allermest har lyst til at grave mig ned og aldrig kigge op igen.

Det er min opgave at få spillerne til at tro på projektet, også når det ser sortest ud.

Det er min opgave at være kaptajnen på skibet - også i den stiveste modvind.

Det er ikke bare en sport.

Det her handler om følelser, om spillernes hverdag og fremtid, og det handler om deres familier. Her får jeg virkelig spærret øjnene op for, at når tingene ikke fungerer i kulissen, er det svært at få tingene til at køre på skinner inde på ”scenen”.

Spillerkarriere

1996/1997: Virum-Sorgenfri HK

1997/1998: Helsingør

1998/1999 + 1999/2000: Viborg HK

2000/2001: SG Willstätt Schutterwald

2001/2002: Virum-Sorgenfri HK (konkurs)

2002/2003: Ajax Farum

2003/2004 + 2004/2005: GWD Minden Hannover

2005-2010: Team Tvis Holstebro

A-landshold: 17-01-1998 → 21-03-2009 = 86 kampe, 220 mål

Udvalgte titler: Dansk mester med Virum-Sorgenfri, pokalvinder med Team Tvis og europamester med Danmark.

Jeg har altid haft den indstilling, at uanset hvilken opgave, jeg siger ja til, vil jeg udføre den til perfektion.

Der skal ikke være en finger at sætte på min præstation. Jeg kan love dig for, at jeg ikke giver op, før det fysisk og matematisk ikke kan lade sig gøre.

Sådan har jeg altid haft det også før, jeg blev udredt i 2015.

Her var det faktisk én af mine største styrker - da mine projekter til syvende og sidst lykkedes, og tingene gik op i en højere enhed.

I Ringkøbing Håndbold trænede jeg en klub, der ikke var de store forventninger til. Som menneske og træner satte jeg selv barren højt og gik efter de umulige resultater.

47-årige Lars Rasmussen er kendt for sit temperament, der har vist sig gennem en lang karriere som professionel håndboldspiller- og træner. Foto: TV 2

I Siófok mærkede jeg presset ikke bare internt men også eksternt i medierne og særligt fra ledelsen i klubben. Selvom alle mine spillere havde brækket både arme og ben, så forventede klubben, at jeg vandt den næste kamp.

Jeg vil sammenligne mit pres i KIF Kolding med den situation, som mange virksomheder og kommuner står med lige præcis, imens du læser disse linjer:

Der bliver skåret ned og skåret ned samtidig med, at der bliver forventet mere og mere. Det tapper alle kræfter ud af alle medarbejdere. Det er en ond spiral, der langsomt nedbryder virksomheden og værdierne - og hvad er der så tilbage?

I min sidste tid i KIF Kolding har jeg heldigvis samlet så meget personlig og professionel erfaring, at jeg ved, hvilke knapper jeg skal trykke på, og jeg ved, hvordan jeg skal håndtere pressen og medierne.

Trænerkarriere

2010/2011: Assistenttræner Horsens Håndbold

2013/2014 + 2014/2015: Vendsyssel Håndbold

2015/2016 + 2016/2017: Ringkøbing Håndbold

2017/2018: Siófok KC

2018/2019: KIF Kolding

Mentalt var det dræbende og ødelæggende for mig at være i KIF Kolding til sidst. Jeg står som træner og har fokus på alt andet end det sportslige.

I alt for lange perioder sov jeg dårligt, havde svært ved at finde ro, og jeg var hele tiden på grænsen til at ryge tilbage til mit liv før udredningen.

Jeg vandt, jeg overlevede, og jeg sørgede for, at KIF Kolding blev i ligaen, fordi jeg havde fokus på den menneskelige ledelse før den resultatorienteret. Havde jeg kun fokus på resultaterne og øjnene rettet kun mod måltavlen, og ja det handler om overlevelse, havde jeg sendt KIF Kolding ned i 1. division - og så kan du bare forestille dig resten …

47-årige Lars Rasmussen er kendt for sit temperament, der har vist sig gennem en lang karriere som professionel håndboldspiller- og træner. Foto: TV 2

Men KIF Kolding hører ikke til landets næstbedste række - KIF Kolding hører til i landets bedste række. Punktum! Resultatorienteret ledelse er lige præcis grunden til at landshold som Kroatien, Ungarn, Polen, Montenegro, Serbien, Slovenien, Rumænien og mange flere østeuropæiske lande aldrig kan præstere to slutrunder i træk. Dårligt nok i én. Der er aldrig kontinuitet, stabilitet eller psykologisk tryghed. Spillerne får udelukket proppet i hovederne, at det drejer sig om resultater, måltavlen og sejre. Og det gør det jo egentlig også. Men du kan ikke isolere det - du bliver nødt til at have en menneskelig dimension, forståelse og respekt med i din træner- og ledelsesstil, ellers falder projektet fra hinanden. Så kan du tale nok så meget om guld og ambitioner, men har du ikke dine medarbejdere med hele vejen, kan du glemme alt om guld og glamour.

Vi er nået til den tredje, sidste og afgørende kamp i Sydbank Arena i Kolding foran 5.000 tilskuere. Vind eller forsvind. Taberen rykker ned i 1. division. I 35 år har KIF Kolding været at finde i ligaen, og jeg kan ikke bære, og jeg ved ikke, hvad jeg gør ved mig selv, hvis det ikke lykkes at vinde kampen denne skæbnesvangre aften.

Vi bevarer køligheden, og da slutfløjtet lyder, forstår jeg ikke helt, at det er slut. Vi vinder kampen 33-28.

Jeg sætter mig ned på én af stolene på spillerbænken og tænker ”aldrig mere det her cirkus”. Det er ikke det værd. Holdets fysioterapeut kommer hen til mig og prøver at kramme mig, men jeg er for et kort øjeblik sunket helt ind i mig selv. Mit hoved er ved at falde af, og hvis jeg ikke skal gøre noget, jeg kommer til at fortryde, bliver jeg nødt til at sidde her for mig selv. Bare lige et kort øjeblik. Lige i dette sekund må jeg indrømme, at hverken redskaber eller medicin virker for mig. Jeg ved, jeg skal have lov til at være i 10 sekunders ro, alene for mig selv.

Jeg kigger op og kan se, hvordan spillerne kaster sig om hinanden. Vi gjorde det sgu. Den sindssyge aften i Kolding betød, at jeg den dag i dag ikke er vendt tilbage til håndboldverdenen i professionel forstand.

Til gengæld har jeg ikke lagt mine håndbolddrømme på hylden. Nu handler det om at vise, at håndbold er for alle, hvis bare man vil og gider at være en del af et fællesskab, hvor der også er plads til, at man kan hygge sig.

47-årige Lars Rasmussen er kendt for sit temperament, der har vist sig gennem en lang karriere som professionel håndboldspiller- og træner. Foto: TV 2

Min håndboldtrænerglød brænder lige så stille ud, og jeg har ikke lyst til at hælde mere brænde på for at holde den i gang.

Det vil være spild af tid for alle parter, og når jeg mister min motivation for et projekt bare en lille smule, kan jeg lige så godt stoppe helt. Jeg går altid ind til en arbejdsopgave med en tro på, at jeg kan rykke og ændre på tingenes tilstand. Det er min drivkraft og motivation for at stå op om morgenen. Men kan jeg mærke, at jeg ikke er 100 men 99,9 procent dedikeret, er det tid til at stoppe.

På det her tidspunkt har jeg ikke lyst til at være en del af den håndboldverden, jeg kan mærke forandrer sig.

Jeg kan mærke, at der er noget i min krop, der trækker mere end at stå op hver morgen og kæmpe for at få de næste point på kontoen i en håndboldhal.

Jeg er motiveret for noget helt andet.

Hvis jeg med mine råd, erfaringer og oplevelser kan inspirere andre til at få et bedre liv, kan jeg ikke forlange mere

Lars Rasmussen

Jeg kan mærke, at jeg brænder for at gøre en forskel for andre mennesker. At få råbt ud til hele verden, at alle kan blive til noget, hvis bare vi får hjælp.

Kan jeg lykkes med det projekt bare overfor ét menneske, er lykken gjort for mig …

Jeg er kommet om på den anden side, og jeg ved, der er så mange mennesker, der i dette sekund kæmper en kamp hver eneste dag for at få et liv til at hænge nogenlunde samme.

Hvis jeg med mine råd, erfaringer og oplevelser kan inspirere andre til at få et bedre liv, kan jeg ikke forlange mere.

Sideløbende med mine sidste måneder i KIF Kolding tager jeg ud til flere foredrag, hvor jeg fortæller om mit liv med mine diagnoser. Jeg kan mærke et enormt engagement blandt publikum. Det giver mig en stor glæde og lyst til at lave mere af det.

Om det er kommuner, pårørende, faglærte, skoler eller alle mulige andre, går min historie rent ind. Der er så mange, der sidder og nikker genkendende til lige præcis den følelse af afmagt, jeg følte i så mange år.

Der er mange, der kan spejle sig i mine historier, og jeg kan mærke på folk, at det giver dem et håb. Et håb for en bedre fremtid. En vigtig erkendelse af at du ikke er alene.

Langt fra.

Du sidder ikke som Palle alene i verden med de følelser, selvom det kan føles sådan.

Jeg stopper min trænerkarriere og begynder at køre land og rige rundt for at fortælle min historie. Det betyder, at jeg sætter mig ned og går i gang med at evaluere mit eget liv fra top til tå. Jeg gennemgår alle de episoder, der popper op i mit hoved, når jeg tænker tilbage på mit liv.

Det er angstprovokerende, skal jeg hilse at sige. Samtidig mærkede jeg også en lettelse over bogstavelig talt at gøre hovedrengøring, nå ind i alle kroge og hjørner, berøre historier jeg har fortrængt og forsøge at formidle det videre til personer, der enten står eller har stået i samme situation som mig.

Mor mistede sin datter i togulykke og flygtede ind i arbejdet

Tina Kreutzer mener, at arbejde kan være en sund måde at "flygte" fra sorgen på. Foto: Pia Thordsen, TV SYD
Udgivet

Kun seks procent af arbejdspladser har en sorgpolitik - blot en lille stigning siden 2019. Men der kan være god grund til at få en.

Der er god grund til, at arbejdspladser forholder sig til, hvordan den takler sorg hos medarbejderne.

Ikke kun for arbejdspladsen og samfundet generelt, men især for den sorgramte medarbejder.

Det har Tina Kreutzer fra Vejle mærket, efter hun i november 2022 mistede sin 23-årige datter i en tragisk togulykke ved Odense, som politiet mener var en ulykke.

Tina Kreutzer viser et billede af hendes nu afdøde datter, Sara Kreutzer. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Derpå fulgte naturligt et kæmpe chok og en sorg for familien ovenpå det pludselige tab.

Tina Kreutzer var dog allerede tilbage på sit arbejde som sundhedskonsulent i Vejle Kommune efter to uger.

- Tina og jeg snakkede om, hvordan vi kom videre, og jeg spurgte, hvordan jeg kunne hjælpe. Så lagde vi en plan dag for dag og nogle aftaler om, hvordan hun kunne tjekke ud og tage en øv-dag. Og vi kiggede på opgaverne, så hun ikke sad med opgaver, der havde en deadline, siger Uffe Nymark Breum, Afdelingsleder, Folkesundhed i Vejle Kommune.

I dag er Tina Kreutzer taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.

- Det med at kunne tjekke ind og ud har været en kæmpe hjælp, og det var helende. Risikoen for, hvis jeg var hjemme hele dagen, så kunne jeg være i sorgen hele tiden, og hvordan skulle jeg så komme ud af den?, siger Tina Kreutzer.

Der er dog stor forskel på, hvordan mennesker håndterer sorg. Og nogle af Tina Kreutzers kolleger var dog også bekymrede på hendes vegne. Til forskel havde en anden kollega nemlig været væk fra arbejdet over et år.

- Det kan godt være, jeg flygtede fra sorgen (ved at gå på arbejde, red.). I så fald var det en sund flugt. Jeg flygtede jo ikke ned i alkohol, spisning eller overdreven motion. Jeg tror da alle, har brug for at flygte, og arbejde kan også blive en flugt. Så længe det ikke tager overhånd, siger Tina Kreutz og fortsætter:

- For mig har det (at gå på arbejde, red.) hjulpet mig til at udholde sorgen. Om det har hjulpet til at komme igennem sorgen tvivler jeg på. For jeg tror, at sorgen har den størrelse, den har.

Skal en sorgpolitik være nedskrevet?

Det er kun seks procent af arbejdspladserne, der har en nedskrevet sorgpolitik, viser en analyse Dansk Erhverv fra 2022. En lille stigning fra 4 procent i 2019.

Syv procent overvejer dog at nedskrive en sorgpolitik.

- Det er stadig en lav andel, hvis man tænker på, hvad vi har af alkoholpolitikker, sygefraværspolitikker og sådan noget, hvor det er meget højere, siger seniorchefkonsulent hos Dansk Erhverv, Pernille Taarup, der stod bag analysen.

Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde

Pernille Taarup, seniorchefkonsulent, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke data på, hvilke segmenter af arbejdspladser, der har sorgpolitikker, men Pernille Taarup mener at kunne se en tendens i, at det især er større arbejdspladser.

Og på det samfundsøkonomiske plan kan det faktisk også få konsekvenser for bundlinjen hos virksomheden. Ifølge en beregning lavet af revisions- og konsulenthuset Deloitte, koster komplicerede sorgreaktioner samfundet 3,4 milliarder kroner årligt i tabt produktion og overførselsydelser.

I Tina Kreutzers tilfælde er hun taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.

Alligevel har Sundhedshuset faktisk ikke en sorgpolitik.

Den ledes i stedet ud fra en værdibaserede ledelsesprincipper. Så i stedet for stramme regler skal ledelsen ud fra værdierne vurdere, hvad den rigtige løsning er i den enkelte situation.

Men det er ikke nødvendigvis en god måde at gøre det på, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.

- Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde. Men man kan heller ikke skrive sig ud af alt. Men det at have nogle rammer, så man allerede har talt om det, så ved medarbejderen, at vi har en ramme for sorg. Så kan lederen bedre håndtere det, når man kommer og taler om det, siger Pernille Taarup.

Ikke tilhænger af lovbestemt sorgpolitik

- Hvad gør I selv for at påvirke arbejdsgiverne til at få lavet sorgpolitikker?

- Vi har ikke haft de store tiltag, må jeg tilstå. Vi sender vores analyser ud, hvor vi også opfordrer til, at man får lavet en sorgpolitik, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.

- Mener I så, at det burde det være lovfæstet, at arbejdspladser skal have en sorgpolitik?

- Vi er ikke tilhængere af lovgivningen om politikker, for det er meget individuelt. Men vi opfordrer til, at man taler om det, så det ikke er så tabubelagt. Det, at medierne medierne bringer det, er også medvirkende til, at der kommer fokus på det.

Hun oplyser, at der findes mange hjemmesider, som kan hjælpe arbejdsgivere med, hvordan man får lavet en sorgpolitik - heriblandt fremhæver hun Det Nationale Sorgcenter.

Kun få gider at stille op - men derfor skal du gøre det alligevel

Mike Straarup var 26 år første gang, at han stillede op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn. Foto: Privat
Udgivet

I dag tirsdag er der menighedsrådsvalg i alle landets sogne. En valghandling som en stor del af de mere end fire millioner medlemmer af folkekirken ikke deltager i. Og det er en fejl, mener to menighedsrådsformænd på henholdsvis 30 år og 64 år, som genopstiller ved dagens valg.

Ved menighedsrådsvalget i 2020 stemte 45.474 personer ud af mere end fire millioner stemmeberettigede medlemmer af Folkekirken. Og 12.400 personer blev valgt ind i de 1632 menighedsråd i landets sogne.

En af dem er 30-årige Mike Staarup fra Askov i Vejen Kommune. Han er familiefar med kone og to små børn. Han er desuden valgt i Vejen Byråd for de Konservative, hvor han er gruppeformand, og så har han et fuldtidsjob som chefkonsulent i økonomiafdelingen i Billund Kommune.

- Måske skulle man kalde det en kirkebestyrelse frem for et menighedsråd, så virker det ikke så gammeldags, hvad det heller ikke er, lugter det ikke så gammelt, mener 30-årige Mike Staarup, der for anden gang stiller op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn. Foto: Privat

I dag stiller han for anden gang op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn, hvor han har siddet de sidste fire år. De seneste to og et halvt år som formand.

- Da jeg blev valgt første gang for fire år siden, der blev jeg spurgt, om jeg ville stille op, og det sagde jeg ja til, selvom jeg ikke kan sige, jeg har et tæt forhold til kirken og den kristne tro, fortæller Mike Staarup.

I dag vil han ikke undvære sit arbejde i menighedsrådet:

Folkekirkens medlemstal fordelt på Stift i Syddanmark

Det samlede medlemstal for folkekirken pr. 1. januar 2024 er 4.253.575.

Det betyder, at 71,4 % af de i alt 5.961.249 indbyggere i Danmark er medlem af folkekirken.

Stift

indbyggere, total

Medlem af Folkekirken

Ikke medlem af Folkekirken

Medlemsprocent

Ribe Stift

354.807

284.869

69.938

80,3

Haderslev Stift

487.651

372.102

115.549

76,3

Kilde: By, - Land, - og Kirkeministeriet

- Folkekirken har så meget at byde på, som ikke kun handler om tro, men om nærhed i lokalsamfundet, om aktiviteter både kirkelige, men også alt det andet, der understøtter det gode liv. Det er demokrati, mener Mike Staarup på spørgsmålet om, hvorfor han stiller op til et valg, hvor gennemsnitsalderen ifølge By,- Land,- og Kirkeministeriet ved sidste valgt var 61 år. Altså de fleste mere end dobbelt så gamle som ham.

- Det betyder ikke noget, hvad der står på ens dåbsattest, men mere hvad man kan byde ind med i samarbejdet, om alt det kirken står for. Du kan i den grad påvirke udviklingen i dit lokalområde og i folkekirken, og på samme tid får du opøvet rigtig mange kompetencer. Det er meget meningsfuldt, synes jeg.

Selvom Annemette Hauschildt ikke havde et nært forhold til kirken og kristendomme blev hun for fire år siden opfordret til at stille op til menighedsrådsvalget i Jerne Kirke. Nu genopstiller hun. Foto: Privat

Og det behøver ikke kun være kristendommen, der står øverst på ens liste af arbejdsopgaver i menighedsrådet, mener Mike Staarup.

- Det kan også være lysten at arrangere aktiviteter for ens medborgerne, eller at man er interesseret i drift og ledelse, for kirken har utroligt mange af den slags opgaver også, og som spænder over alt fra ansættelse af personale og frivillige (bortset fra præsterne red.) til komplicerede renoveringsopgaver af de ofte meget gamle kirker.

- Menighedsrådsarbejde er nærdemokrati

Netop ledelsesopgaverne i menighedsrådet er noget af det, der har fået 64-årige Annemette Hauschildt til også at genopstille til menighedsrådet i Jerne Sogn ved Esbjerg.

Heller ikke hun har haft et tæt forhold til kirken, før hun blev spurgt ved sidste menighedsrådsvalg 2020. Nu vil hun heller ikke undvære det, selvom hun ofte når en arbejdsuge på 30 timer.

- Aktivitetsdelen er utrolig spændende og omfangsrig, og der er kort fra ide til handling, fordi demokratiet er utrolig nært. Vi er ti mennesker i rådet, der drives af noget forskelligt, og som skal have det hele til at gå op i en højere enhed. Det er sjovt, og det motiverer mig meget, siger Annemette Hauschildt.

Siden valget til Menighedsrådet i 2020 har Annemette Hauschildt deltaget i de fleste aktiviteter og kirkelige handlinger i Jerne Sogn, hvor hun genopstiller til menighedsrådet. Foto: Jonas Ahlstrøm

Hun er på efterløn og har været det i nogle år men har en fortid som leder i tre forskellige kommuner. Så det glæder hende også at kunne bruge noget af den ledelseserfaring i arbejdet som kontaktperson mellem medarbejdere og menighedsrådet.

f de 1.634 menighedsråd er 1.516 fuldtallige efter de afholdte valgforsamlinger

og afstemningsvalg.

118 menighedsråd er ikke fuldtallige og mangler i alt 212 medlemmer.

Heraf har det i 2 menighedsråd ikke har været muligt at besætte nogle af de i alt

10 pladser.

I alt har 45.474 personer afgivet deres stemme(r) ved de ordinære

valgforsamlinger.

Efter de ordinære valgforsamlinger var der valgt 10.988 medlemmer og efter

afholdelse af 411 ekstraordinære valgforsamlinger var der valgt 12.113

medlemmer.

I 32 menighedsråd blev der indleveret i alt 44 lister, som kunne udløse et

afstemningsvalg. I 13 af menighedsrådene blev afstemningen dog aflyst, idet de

der var valgt ved valgforsamlingen, havde valgt at tilslutte sig den alternative liste

hvorved afstemningsvalget bortfaldt. Et enkelt sted blev den indleverede liste

trukket tilbage.

Af de tilbageværende 30 lister blev der afholdt afstemningsvalg i 21 sogne. De

fleste steder mellem 2 lister og 3 steder mellem 4 lister. I alt blev afholdt

afstemningsvalg i 18 menighedsråd.

Endelig nævnes det, at 1.475 menighedsråd har valgt 4.554 stedfortrædere. Dvs.

at 159 menighedsråd ikke har valgt stedfortrædere

- Da jeg startede var nogle ting, som ikke fungerede. Der var eksempelvis ikke en APV-handleplan, arbejdsbeskrivelser med videre, og enkelte af de ansatte var det, jeg beskriver som 'privatpraktiserende'. Der manglede en stærk teamånd, så menighedsrådet og jeg fik en stor opgave.  Undervejs i arbejdet blev der indgået fratrædelsesaftaler og ansat nye medarbejdere, så nu er der en stærk teamånd, stor trivsel og arbejdsglæde, hvor alle yder deres bedste, lyder det fra Annemette Hauschildt.

Hun er ikke i tvivl om, at menighedsråd kan gøre en forskel i lokalsamfundene, og at flere burde interessere sig for det arbejde i og omkring kirkerne.

- Det er nærdemokrati i sin reneste form, og man kan få indflydelse på det hele - til alt fra vores tilbagevendende højskoledag, korsang på den nærliggende skole, babysalmesang, strikkeklub, vi er også grøn kirke, og det kræver en del tiltag, og så er vi både 'Vejkirke' og 'Åben Kirke', og vi sørger for vores gamle middelalderkirke renoveres løbende.

 

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com