Rikke Barfoed er 31 år. Siden hun var 12 år gammel, har hun lidt af den alvorlige spiseforstyrrelse anoreksi. En psykisk sygdom der tager styringen på livet.

- Lige pludselig er der bare noget, der tager over, og så mister man selv styringen af det, forklarer Rikke Barfod om sygdommen, der er svær at komme ud af, når først den har taget fat.

Flere gange har Rikke Barfod været tæt på at dø. I dag er hun fortsat i livsfare. Som andre anoreksipatienter er der stor risiko for, at Rikke Barfoed får blodpropper i sine ben og lunger.

Årsagen til blodpropper hos patienter med anoreksi er uafklaret. Derfor er Rikke Barfoed og hendes familie bange for, hvad der kan ske.

- Den angst, vi lever med hver dag i forhold til Rikkes liv, er helt forfærdelig. Når jeg går i seng om aftenen, er jeg inde og se, om hun trækker vejret, fortæller Rikkes mor Hanna Barfoed.

- Rikke var på et tidspunkt med i et andet interview, hvor hun sagde: Jeg dør før min mor, tilføjer hun.

Højere dødelighed

Mennesker med en psykiatrisk lidelse lever generelt 20 år kortere end psykisk raske mennesker. Og anoreksi er den psykiske sygdom, der har den højeste dødelighed, når man tager højde for patienternes alder.

Den høje dødelighed skyldes blandt andet blodpropper, der opstår både ved underernæring, og når patienter begynder at spise igen.

Årsagen til blodpropperne er uafklaret, men det vil Psykiatrien i Region Syddanmark gerne gøre noget ved med et nyt forskningsprojekt.

Vil løse gåden

På Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital modtager man patienter med alvorlig anoreksi fra hele Danmark. Centeret forsker i både de fysiske og psykiske skader af sygdommen.

Trods de store konsekvenser for patienterne er det endnu ikke lykkedes at finde svaret på de dødbringende blodpropper. Men nu vil forsker Jeanie Meincke Egedal forsøge at løse gåden.

- Når jeg møder patienter med anoreksi, er det unge mennesker, der har svære komplikationer, mange udfordringer og mange bekymringer. Hvis vi med det her forskningsprojekt kan være med til at gøre behandlingen af anoreksi bedre, så synes jeg, det er vigtigt, siger Jeanie Meincke Egedal.

Den høje dødelighed hos anoreksipatienter skyldes ikke kun underernæring. Der kan også opstå blodpropper, når patienten begynder at spise igen. Men problematikken er ikke belyst tilstrækkeligt, mener både forsker Jeanie Meincke Egedal og professor René Klinkby Støving.

- Der er nogle af de tilfælde, hvor en patient med svær anoreksi dør af sin sygdom, mens vedkommende er på et hospital og får ernæring og væske, hvor blodpropperne faktisk ikke er blevet diagnosticeret. Der har man bare sagt, at det er forventeligt med svær anoreksi.

- Måske får patienten ultimativt et hjertestop, men hvor der ligger en blodprop til grund, som måske kunne have været forebygget, hvis vi havde haft større viden om, hvordan den blodprop dannes, forklarer René Klinkby Støving.

På grund af sin sygdom bor Rikke Barfoed hos sine forældre. Her håber både hun og familien på, at ny forskning kan kaste lys over risikoen for blodpropper. Måske vil der kunne findes en måde at forebygge blodpropperne på og dermed forbedre Rikke Barfoeds chancer for at overleve.

- Det vil være helt fantastisk, hvis nogen har lyst til at forske i det her. Jeg tror ikke, at der er nogen forældre til børn med anoreksi, som ikke går og frygter for deres liv hver eneste dag, siger Hanna Barfoed.