Maiken har en fødselsdepression: Nogle gange har jeg haft lyst til at opgive det hele

Maiken og Adam blev forældre til Freja for lidt over et år siden. At få et barn har ikke været den gode oplevelse, de drømte om.
Af Martin Mulvad
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Fyn

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om digital psykiatri og online selvhjælpsterapi hurtigt efter fødslen kan hjælpe forældre med fødselsdepression.

Maiken Lindegaard er ramt af en fødselsdepression. Det har hun været i over et år.

Sammen med sin mand Adam har Maiken fået barn for første gang. Et ønskebarn. Men hun har været så ked af det, at hun har været tæt på at opgive det hele.

- Jeg har været bange for, hvad jeg kunne finde på. Også hvad jeg kunne finde på, når jeg var alene sammen med hende. Jeg har haft planer om, at jeg skulle stikke af fra min familie, for jeg kunne simpelthen ikke overskue at være i det, fortæller en ærlig Maiken Lindegaard.

Vi besøger hende og hendes mand Adam en helt almindelig hverdag. Der er gået 13 måneder siden fødslen, og først nu er det begyndt at lysne en smule. Maiken Lindegaard får medicin, der skal hjælpe hende igennem og også gerne ud af fødselsdepressionen.

Da Maiken og Adams datter Freja blev født, kunne hverken mor eller far gennemskue, hvad der var galt, og i dag er Maiken stadig usikker på det hele. Hvorfor blev det ikke opdaget i tide? Hvorfor fik hun ikke hjælp? Og hvornår bliver det nogensinde godt igen?

- Lige efter Freja var født, der havde jeg det rigtig hårdt. Jeg havde forventet, at det var noget, der føltes meningsfuldt eller i hvert fald give en eller anden form for glæde, men det gjorde det bare slet ikke. Det eneste jeg følte, var frustration og desperation, fortæller Maiken Lindegaard.

Freja er det hele værd trods fødselsdepressionen, men jeg skal ikke have flere børn, siger Maiken Lindegaard

På Center for Digital Psykiatri på Odense Universitetshospital er læge og forsker Anja Friis Elliott i gang med at producere videoer om fødselsdepression. Videoerne skal være et ekstra hurtigt og let tilgængeligt behandlingstilbud. Det er der brug for, mener Anja Friis Elliott.

- Det er simpelthen ikke alle kvinder med fødselsdepression, der har mulighed for at få hjælp. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man har et tilbud, der kan komme ud til mange, og at der hurtigt kan igangsættes en behandling, siger hun.

Hjælp patienter som Maiken Lindegaard via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt en million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres ved et prisuddeling på SUND på SDU i Odense. TV 2 Fyn og TV SYD sender direkte fra prisuddelingen onsdag d. 11. oktober kl. 19.30.

Se de fem forskningsprojekter her

En fødselsdepression går ud over tilknytningen mellem og moderen og det nyfødte barn. Samtidig kan hele familiens trivsel blive påvirket.

- Der er behandlingstilbud ude i kommunerne, men de varierer bare rigtig meget. Der er stor forskel på, hvad tilbuddet går ud på. Om det for eksempel er et ekstra besøg af sundhedsplejersken, eller om du kan komme i et gruppeforløb. Og så er der ventetid. Måske op til et halvt år, og det er alt for sent, hvis man kigger på et barns levetid, og hvor lang tid, der kan gå, inden ens mor kommer i behandling, siger Anja Friis Elliott.

- Der er i tusindvis af mødre, der hvert år er i den situation, og mange har faktisk svært ved at få den nødvendige viden, de skal bruge, og svært ved at få den i hænderne på det rigtige tidspunkt, siger Kim Mathiassen, forskningsleder i Psykiatrien Region Syddanmark.

At komme hurtigt i gang er afgørende i behandlingen af fødselsdepression, påpeger Kim Mathiassen:

- Hvis der går for lang tid, så begynder lidelserne at blive kroniske, og de begynder at blive forværrede i deres tilstand. Så det der med at have en hurtig responstid og hurtigt være ude hos folk, det er af afgørende betydning, siger han.

Der er brug for bredere, hurtigere og mere lettilgængelige tilbud til forældre med fødselsdepression, mener forsker Anja Friis Elliott

Med terapi på video via nettet er det muligt at rykke hurtigt med en behandling, og vel at mærke helt uden ventetid. På den måde kan flere fødselsdepressioner blive opdaget i tide.

Anja Friis Elliots forsøg med et video-program lægger op til at forældrene gennemfører selvterapi. Terapien indeholder syv trin og mellem hvert trin er der øvelser. Det hele foregår digitalt og online.

- Vi kan komme ud og ramme flere mødre, fordi det er digitalt. Det er selvguidet, så det er ikke afhængigt af, at der skal sidde en terapeut på den anden side, forklarer Anja Friis Elliott.

- Sådan som vores system er i dag, så er det jo ikke muligt at være ude hos alle mennesker. Så derfor er de digitale værktøjer interessante, for de kan på den måde komme i hænderne på alle, der har brug for dem, og til tiden.

Har du brug for hjælp?

Har du selv selvmordstanker eller har du mistanke om, at en af dine bekendte kan være selvmordstruet, kan du anonymt tage kontakt til en af Livsliniens rådgivere.

Du kan kontakte dem på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11 til 05 eller via deres chat. Chatten er åben mandag og torsdag fra kl. 17 til 21, lørdag kl. 13 til 17 samt søndag fra 17 til 21.

Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

Det er endnu uafklaret om selvhjælpsvideoerne virker. Det skal det nye forskningsprojektet afklare. Forskningsleder Kim Mathiassen mener, det er vigtigt at få afklaret. 

Og Anja Friis Elliot er ikke i tvivl om, at selvhjælpsterapien med informationsprogrammer på video vil kunne hjælpe mod fødselsdepression.

Stem på din favorit

Forskningsprojektet om fødselsdepressioner er et af fem forskningsprojekter, som du kan stemme på til at vinde dette års udgave af Et Sundere Syddanmark med en førstepræmie på en million kroner.

Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om fødselsdepressioner.

Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om obstruktiv søvnapnø.

Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om patientinddragelse.

Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om arveligt forhøjet kolesterol.

Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om leverkoma.

Se de fem forskningsprojekter her

- Altså jeg tror, at det kommer til at virke. Vi har set fra undersøgelser i udlandet, at det har en gavnlig effekt på symptomerne, altså så du ikke har fødselsdepression i så høj grad. Det vi mangler er bare en model, der er tilpasset danske forældre og det danske sundhedssystem. På sigt forestiller jeg mig, at det kan blive et nationalt tilbud til alle kvinder i hele Danmark, siger Anja Friis Elliott.

I dag står Maiken Lindegaard frem med sin historie. For at bryde et tabu om fødselsdepression. Og for at bakke op om, at der bliver forsket i ny og bedre hjælp til de forældre, der bliver ramt.

- Man får jo at vide, at man skal holde af sit barn og have en glæde ved det, og det havde jeg ikke. Jeg går rundt med en stor sorg over, at det at få et barn ikke blev det, som jeg havde drømt om. Det vil være rigtig godt med mere viden om fødselsdepression, og i det hele taget er det vigtigt med mere opmærksomhed på den sygdom, siger Maiken Lindegaard.

Stil spørgsmål til projektet

Har du spørgsmål til forskningsprojektet? Send dem på sund@tvsyd.dk inden midnat 9. oktober. Så kan det være, at det er dit spørgsmål som forsker Anja Friis Elliott vælger at besvare.

Skriv i emnefeltet, hvilket forskningsprojekt dit spørgsmål drejer sig om. Du skal forvente, at der kan gå op til to dage, før svaret lander i din mailbakke. 

Tema

Et Sundere Syddanmark 2023

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com