Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op
Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.
I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.
- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.
Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.
- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.
Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.
- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.
Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.
- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.
Motorvejsudvidelse giver historien vinger
Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.
Fund ved Løsning Søndermark:
119 lanser og spyd
8 sværd
5 knive
3 pilespidser
1 økse
1 ringbrynje
Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe
Et bidsel
Fragmenter fra et signalhorn
Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.
Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.
- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.
I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.
- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.
Intet varer evigt
Men intet varer som bekendt evigt.
Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.
- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.
Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.
- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.
Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen
Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.
De små firkanter langs anklen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.
Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.
- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt mindre, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er en af flere forskningsansvarlige overlæger på sygehuset.
Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.
En fordel for nyuddannede
Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.
Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.
- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede, og der oplevede man i Aalborg, hvor de sad og ventede på en ældre læge, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.
Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.
- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.
Aldrig en erstatning
Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.
- Det er vigtigt arbejde, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.
Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.
- Det kommer ikke på tale, at kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.
Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.
Flere nye teknologier
Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på kritisk sygdom tidligere end nu.
Der er tale om en form for notifikation, der skal dukke op hos lægerne, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks.
- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.
Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.