EU sætter spørgsmålstegn ved vildsvinehegnet

Der var tæt pressedækning, da man i januar tog fat på opsætningen af det 70 kilometer lange vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. EU er bekymret over, om Danmark tager nok hensyn til vildtet i området.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

EU vil have dokumenteret, at vildsvinehegnet ikke går ud over andre dyr. Danmark har overtrådt EU-direktiv, siger Margrethe Auken (SF).

Arbejdet med et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse er i fuld gang. Men nu sætter EU-kommissionen spørgsmålstegn ved, om Danmark overhovedet må opsætte hegnet for at holde tyske vildsvin og svinepesten ude.

Danmarks Naturfredningsforening har klaget til EU over det 70 kilometer lange hegn. Foreningen mener, at hegnet kan gå ud over andre dyrearter i området.

Kræver svar fra Danmark

Efter klagen har Kommissionen bedt om ”en detaljeret vurdering” fra de danske myndigheder. Det ser EU-parlamentsmedlem Margrete Auken (SF) som en alvorlig sag for Danmark.

- Kommissionen siger høfligt, men klart, at der skulle være lavet en VVM (miljøredegørelse, red.), inden staten begyndte at sætte hegnet op. Nu bør kommissionen kræve, at opsættelsen af hegnet stopper, indtil der er lavet en VVM, siger Margrete Auken.

Hegn virker måske ikke

Ifølge kommissionen er der intet bevis for, at et hegn vil bremse svinepesten. Det viser en undersøgelse, som EU fik foretaget sidste år.

EU’s retlige rammer taler ikke for en storstilet opsætning af et hegn.

EU-kommissionen. 

- Intet design af elektrisk hegn kan betragtes som 100 procent vildsvinesikkert over en længere periode. EU’s retlige rammer og vejledende dokumenter taler ikke for en storstilet opsætning af hegn til vildsvineforvaltning, skriver kommissionen 31. januar.

Det udelukker ikke, at der må sættes hegn op. Men EU-kommissionen understreger, at der skal tages hensyn til habitatdirektivet, som skal beskytte dyrelivet.

- Det er medlemsstaternes pligt at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet … Det skal ske i overensstemmelse med direktivets mål om at opretholde eller opnå en gunstig bevaringsstatus for alle beskyttede arter, skriver kommissionen.

Auken: Danmark skal reagere

Margrete Auken mener, at kommissionens udmelding kræver handling fra den danske stat.

Der er ingen dokumentation for, at et hegn kan beskytte os effektivt mod svinepest.

Margrethe Auken, Europaparlamentsmedlem, SF. 

- Hvis et EU-land skal have lov til at omgå direktivet, så skal der være en god begrundelse, og det er der ikke. Der er ingen dokumentation for, at et hegn kan beskytte Danmark effektivt mod svinepest, siger Margrete Auken.

Hun sidder i EU's udvalg for andragender, som på sit møde tirsdag vedtog at kontakte både den danske regering og EU-kommissionen for at få lavet en miljøredegørelse.

Miljøstyrelsen: Dyr bliver beskyttet

Kommissionen skriver, at den har "tilkendegivet overfor de danske myndigheder, at det er nødvendigt at foretage en detaljeret vurdering af det planlagte projekt i henhold til habitatdirektivet".

Kontorchef Helle Pilsgaard fra Miljøstyrelsen oplyser, at hun ikke har set en officiel henvendelse fra EU.

- Men vi vil til hver en tid svare på deres spørgsmål. Vi synes, at Naturstyrelsen i sin ansøgning om at sætte hegnet op gjorde grundigt rede for alle mulige påvirkninger og hensyn, der skal tages til dyrene og naturen. Herunder de naturtyper og arter, der er beskyttet ifølge habitatdirektivet, siger Helle Pilsgaard.

Svarer til VVM

Hun mener modsat Margrete Auken ikke, at det bliver nødvendigt at stoppe arbejdet med hegnet og udarbejde en VVM-redegørelse.

Hegnet er konstrueret med huller og åbninger, så arter, blandt andet større pattedyr kan passere igennem. Så der <em>er </em>taget hensyn.

Helle Pilsgaard, kontorchef i Miljøstyrelsen. 

- Vi har behandlet Naturstyrelsens ansøgning meget grundigt. Det er ikke en egentlig konsekvensvurdering, som EU-direktivet taler om. Men ansøgningen og vores myndighedsgodkendelse har været så grundige, at det kan sidestilles med en konsekvensvurdering, hvilket også fremgår af godkendelsen. Hegnet er jo også konstrueret med huller og åbninger, så arter, blandt andet større pattedyr kan passere igennem. Så der er taget hensyn, siger Helle Pilsgaard.

Eccos græske topchef stopper

Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

Eccos kommercielle direktør, Thomas Gøgsig, bliver ny topchef i Ecco.

Den danske skogigant Ecco får ny direktør, da virksomhedens græske topchef stopper.

Det bekræfter Ecco over for Børsen, der har forsøgt at få svar på, hvorfor græske Panagiotis Mytaros stopper som administrerende direktør uden held.

Ecco bekræfter ligeledes over for Ritzau, at Mytaros stopper.

- Bestyrelsen takker Panos Mytaros for hans mangeårige virke og ønsker ham alt godt videre, lyder det i et skriftligt svar fra Ecco, der ikke har yderligere at tilføje.

Torsdag lagde Mytaros en video op på det sociale medie Instagram, hvor han var på vej ind i en flyver med teksten: "Billund. Den sidste dans".

Ud over det er der ikke mange oplysninger om direktørskiftet. Ifølge Børsen bliver det skoproducentens kommercielle direktør, Thomas Gøgsig, der overtager Mytaros' post som topchef i Ecco.

Siden Ruslands invasion af Ukraine er skoproducenten blevet kritiseret blandt andre af statsminister Mette Frederiksen (S) for fortsat at sælge sko i Rusland.

Virksomheden har tidligere forklaret, at den har valgt at beholde aktiviteterne på det russiske marked af hensyn til virksomhedens 1800 ansatte og deres familier. Ellers ville de ende på gaden, lød det.

- En kerneværdi i vores kultur er, at vi tager os godt af vores ansatte. Det er det centrale for os, og det er hovedårsagen til, at vi bliver i Rusland, sagde Panos Mytaros til Berlingske i marts 2023.

Ecco har over 250 butikker i Rusland, som den danske koncern selv driver, efter at de med en milliardinvestering købte distributøren i Rusland ud i starten af 2020.

Mytaros erkendte i interviewet med Berlingske, at det var ubehageligt at læse og høre meget af den kritik, der strømmede mod virksomheden for at blive i Rusland.

Panos Mytaros blev topchef, da Steen Borgholm i august 2021 stoppede.

Opdateres.

Sneryddere kom for sent i gang, da sneen væltede ned

Sneen er væltet ned i morgentimerne i Esbjerg Kommune. Foto: Signe Dohn, TV SYD
Udgivet

Sneen væltede ned i de tidlige morgentimer i Esbjerg Kommune, og det kom bag på snerydderne.

Klokken 07.38 snakkede TV SYD med driftschefen ved Esbjerg Kommune, der kunne berette om saltede veje og normale forhold under omstændighederne.

Men klokken 09.09 var lyden en anden, efter driftschefen havde snakket med vagtchefen.

- Sneen kom tidligere, end vi havde fået annonceret, så det har ramt morgentrafikken.

- Det var voldsomt. Når det kører fast og tør samtidig med, så bliver det til is. Men folk kører stille og roligt, siger Bjørn Eriksen, der er driftschef ved Esbjerg Kommune.

De havde forventet, at sneen ville falde fra klokken 8 og frem til klokken 12.

- Det er dårlig timing, at det rammer morgentrafikken. Det er ærgerligt, siger driftschefen.

Driftschefen lover, at når bilisterne skal hjem fra arbejde, så er der ryddet.

- Vejene er friske og gode, når de skal køre hjem igen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com