Play

Borgmestre lægger pres på minister i højspændt sag

Planerne vil betyde, at der fra Holstebro og til grænsen skal etableres mere end 500 højspændingsmaster hver med en højde på op til 35 meter.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmestrene i Tønder, Esbjerg, Varde og Ringkøbing-Skjern går sammen for at få energiministeren med i debatten om en ny højspændingsledning langs vestkysten.

Det er udsigten til at få en lang stribe 35 meter høje elmaster placeret i det vestjyske landskab, der får de fire borgmestre til at invitere både energiminister Lars Chr. Lilleholt, (V), og Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg på besigtigelse i området.

Blandt borgere i de berørte kommuner har planerne vakt stor bekymring, og energiminister Lars Chr. Lilleholt har hidtil afvist borgerønsker om, at han skulle deltage i informationsmøder i Vest- og Sønderjylland.

Baggrunden for invitationen til ministeren og udvalget er Energinets planer om at etablere en ny 400 kV luftledning fra Idomlund i nord hele vejen ned til den dansk-tyske grænse i syd, en samlet strækning på ca. 170 kilometer.

Planerne vil betyde, at der på strækningen skal etableres mere end 500 højspændingsmaster hver med en højde på op til 35 meter.

Med invitationen ønsker vi at bidrage til, at politikerne på Christiansborg har det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Borgmestrene i Tønder, Esbjerg, Varde og Ringkøbing-Skjern

Den første af to høringsfaser om projekter er i gang lige nu, og Venstre-borgmestrene Hans Østergaard, Ringkøbing-Skjern, Erik Buhl, Varde, Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg, og Henrik Frandsen, Tønder, aftalte allerede i sidste uge, at kommunerne vil indgive høringssvar enkeltvis.

Borgmestrene er enige om, at det er vigtigt at fremtidssikre energiforsyningen, men de har også stor forståelse for den bekymring, borgerne i det vestjyske nærer, fordi de mange høje master vil komme til at virke meget dominerende i landskabet og være til gene for naboer og landmænd.

Derfor vil borgmestrene gerne vise området frem for de ansvarlige politikere på Christiansborg og drøfte både de miljø- og naturmæssige konsekvenser af Energinets planer og mulighederne for at finde alternative løsninger.

På det allerseneste er det desuden kommet frem, at kabellægning ikke er helt så dyrt som hidtil oplyst. Mange kritikere af projektet har peget på, at kabellægning vil være en langt bedre løsning, men forslaget er hidtil blevet afvist bl.a. med henvisning til omkostningerne.

- Med invitationen ønsker vi at bidrage til, at politikerne på Christiansborg har det bedst mulige beslutningsgrundlag. Der er tale om et omfattende projekt, som vil få stor betydning for mange menneskers hverdag, så det er vigtigt at få alle relevante oplysninger og synspunkter frem, siger de fire borgmestre samstemmende.

Nej tak til arbejdsløse rockere: Kommune bekæmper med sanktioner

Michael Nedersøe (O) er tilfreds med kommunens indsats om at sætte arbejdsløse rockere og bandemedlemmer i arbejde. Foto: Johanne Horskjær, tvSyd
Udgivet

En specialenhed i Horsens Kommune har siden marts sidste år arbejdet på at få rockere og bandemedlemmer i arbejde. En indsats der har vist sig at være effektiv.

Formålet med indsatsen er at aktivere arbejdsløse personer med tilknytning til det kriminelle rocker- og bandemiljø. I oktober 2024 var der i Horsens Kommune registreret 67 borgere i den målgruppe.

Specialenheden har nu været i gang i ni måneder, og spørger man Michael Nedersøe (O), der er formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget i Horsens Kommune, er den en succes.

- Vi har en indsats i gang, og den viser sig at være effektiv, og den fortsætter vi selvfølgelig med, siger han.

I alt har 16 ud af de 67 borgere fået arbejde i forbindelse med indsatsen, fem er startet på en uddannelse, to er kommet i nyttejobs.

Rimelige sanktioner

Ifølge formanden er indsatsen effektiv, og det skyldes især sanktionerne borgerne får, hvis de ikke lever op til sine forpligtelser.

- Hvis ikke de møder op til de ting, som vi siger, de skal møde op til, så bliver det sanktioneret. Og det gør vi økonomisk. Og det er en selvfølge i min optik, at man passer sine pligter, og så får man den ydelse, man skal have, siger Michael Nedersøe (O).

Så er det en straf for rockerne?

- Nej, jeg ved ikke, om det er en straf for dem. Altså, jeg synes jo, det er ret og rimeligt, siger han.

En anden ting, som formanden mener er en fordel, er, at når borgerne er aktiveret, har de mindre tid til kriminalitet.

- Så har jeg det bare sådan, at når man render og lege gangster, så må man tage det arbejde, der nu engang er for at få en offentlig forsørgelse. Og i den tid, hvor de så render og sorterer sten eller hvad vi ellers kan finde af arbejde til dem, jamen der er de i hvert fald ikke kriminelle, siger Michael Nedersøe (O).

Rockere og bandemedlemmer flytter fra kommunen

Under specialenhedens indsats er ti borgere med tilknytning til rocker- og bandemiljøet fraflyttet kommunen.

Derfor arbejder Horsens Kommune nu på et samarbejde med de omkringliggende kommuner, så borgerne ikke kan omgå sanktionerne ved at flytte.

- Vi kan jo ikke undgå, at de flytter. Men vi kan etablere et samarbejde med andre kommuner, så man ikke bare kan shoppe rundt alt efter, hvor man nu engang lige har lyst til at bosætte sig og stadigvæk være kriminel i Horsens, siger Michael Nedersøe (O).

Læge advarer: - Det er for nemt at sende patienter til en ADHD-udredning

- Jeg har selv ADHD. Hvis altså jeg skulle gå ud fra den test, vi præsenterer for vores ADHD-patienter, siger speciallæge Anders Frey. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Antallet af ADHD-patienter er stærkt stigende, og det presser de psykiatriske sygehuse. En af grundene er, at de praktiserende læger stort set ikke har mulighed for at sige stop.

Han hejser et rødt flag.

- Det er simpelthen for nemt, siger speciallæge Anders Frey, tidligere lægehuset på Fanø nu i lægehus i Hjerting.

Han oplever, at patienter kommer til ham med et stort ønske om at få en udredning for ADHD. Uden han har ret mange andre muligheder for at sige andet end "ja, selvfølgelig".

Lægen har en samtale med patienten om de symptomer, de oplever som kunne være knyttet til ADHD, og så har lægen desuden 12 spørgsmål, som patienten skal svare på.

Har selv ADHD ifølge test

- Jeg har selv prøvet at tage testen med de 12 spørgsmål og ud fra resultatet, så har jeg også ADHD, siger speciallæge Anders Frey.

De første tre spørgsmål lyder:

  1. Hvor ofte har du problemer med at få gjort en opgave helt færdig- når først den mere interessante del af arbejdet er overstået?

  2. Hvor ofte har du problemer med at få ting ordnet når du har en opgave der kræver planlægning?

  3. Hvor ofte har du problemer med at huske aftaler eller andre ting, du burde huske?

Testen med de 12 spørgsmål som mange kan nikke genkendende til. Foto: Finn Grahndin

Ekspeditionskontor

- Lidt provokerende sagt, så kan man jo sende halvdelen af den danske befolkning til udredning for ADHD på den her baggrund, siger han.

Han peger på, at der selvfølgelig er tale om en samlet vurdering. Men:

- Det kan være svært at bruge de muligheder jeg har for at modargumentere overfor folk, der kommer til mig med det formål at få en udredning for ADHD. Og sige: Nej, det tror jeg ikke du har.

Anders Frey synes, det er frustrerende, at han på den måde bliver et slags ekspeditionskontor for patienter med mulig ADHD. Især velvidende at det kan betyde ekstraarbejde for den psykiatri, der i forvejen har en enorm arbejdspukkel og dermed en meget lang ventetid netop for folk, der gerne vil udredes for ADHD.

Siden 2013 er antallet af danskere der tager receptpligtig ADHD-medicin steget fra 40.000 til 110.000 danskere. Det fortæller tal fra Danske regioner.

Du har ADHD, men desværre....

Men især er det frustrerende, synes han, at det går ud over patienten, som har en forventning om at få hjælp til et bedre liv, når han/hun bliver henvist til en udredning for ADHD, men oplever at døren reelt bliver lukket i årevis.

- Det svarer til, at jeg sidder med en patient, der måske har brækket et ben, og sender vedkommende på sygehuset, hvor man tager et røntgenbillede af patientens ben og konstaterer, at "ja, det er brækket". Men at ortopædkirurgen så ikke vil gøre noget ved det, siger Anders Frey.

I tredje kvartal var ventetiden for en udredning i børn og unge psykiatrien i Region Syddanmark i gennemsnit på 148 dage. Her overholder 24 procent af udredningerne den fastsatte tidsfrist på 30 dage.

Forstår kritik

Hans patient Camilla Sandholdt, der blev udredt af en privatpraktiserende psykiater i Kolding, kan godt forstå lægens kritik.

- Jeg tænkte ikke selv på det, da jeg gennemgik testen, men det er bestemt nemme spørgsmål, som nok rammer meget bredt, siger hun og forstætter:

- Men jeg kan godt forstå de patienter, der kommer til en læge med et ønske om at blive udredt for ADHD, hvis de giver den gas med svarene. Altså måske overdriver lidt. For det gælder jo for dem om bare at komme ind i køen, selv om den er nok så lang.

Mette Frederiksen lovede i sin nytårstale, at ventetiderne i psykiatrien skal ned. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nytårstale - Lovede kortere ventetider i psykiatrien

- Ventetiderne i psykiatrien skal ned, sagde Mette Frederiksen (S).

Det er der behov for. For i de seneste år er det kun gået én vej med ventetiderne til psykiatere: Opad.

1. december kaldte Morten Freil, der er direktør i organisationen Danske Patienter, situationen for “voldsom” over for TV 2. Det går den helt gale vej med ventetiderne til udredning i psykiatrien.

Overskridelsen af børn og unges udredningsret kan ses i tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene blev offentliggjort i midten af december og viser, at retten blot blev overholdt i 18 procent af de cirka 2600 forløb i tredje kvartal af 2024.

Kilde: TV2

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com