Unges svineri med gammel sniffetendens fik ældre kvinde til tasterne

Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der findes mange måder at skade sin krop på. Den seneste tid har nogle unge i Tønder Kommune eksperimenteret med at sniffe og inhalere gas fra deodoranter på spray. Fænomenet betegnes som en modedille, og det har fået kommunen til at opfordre forældrene til at tage en snak med deres børn.

71-årige Evelyn Hovgaard fra Skærbæk bruger alle sine hverdage på at trave en lang gåtur i byen.

De mange skridt leder hende hver dag til et byens offentlige toiletter på en parkeringsplads ved Storegade. Men den 22. februar opdagede hun noget, der ikke plejer at være der.

- Da jeg kom ind lå der fire deodoranter på jorden og plastikposer fyldt med noget hvidt. Så tænkte jeg, at det var mærkeligt, og det så ikke særlig sundt ud, siger hun.

Efter besøget greb hun til tasterne, hvor hun i et opslag på Facebook skrev, hvad hun opdagede. Hun havde nemlig hørt om, at unge mennesker sniffede gassen fra de billige dåser, som kan købes i ethvert supermarked.

Evelyn Hovgaard fandt fire spraydeodoranter den 22. februar. Foto: Privatfoto, Evelyn Hovgaard

- Jeg blev helt chokeret over, at nogen gjorde sådan noget, og hvis jeg ikke vidste det, så var der måske andre, der heller ikke gjorde, fortæller Evelyn Hovgaard.

Hvad er snifning?

Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Snifning foregår gennem næsen.

Rusen varer mellem fem og 45 minutter. Under rusen er man opstemt, vrøvlende, svimmel og usikker i bevægelserne. Man kan også blive aggressiv. Grundet rusens korte varighed vil mange forlænge rusen ved at sniffe igen.

Efter rusen bliver man træt og sløv, hvortil man også kan blive ramt af hovedpine, kvalme og urolig søvn. I mere alvorlige tilfælde fører snifning til forstyrrelse af hjerterytmen og bedøvelse af åndedrættet, som kan udvikle sig til kvælning eller et pludseligt hjertestop.

Gentagne gange snifning kan give skader på indre organer som nyre, lever og knoglemarv.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hun vidste ikke, at det var unge mennesker, som havde brugt deodoranterne til noget andet, end deres primære formål. Det var blot en formodning.

Formodningen var dog begrundet, da SSP-afdelingen i Tønder Kommune var bekendt med problemet, da den 71-årige sønderjyde efterfølgende kontaktede dem, efter hendes Facebook-opslag blev delt 50 gange. Sagen blev siden omtalt i JydskeVestkysten mandag.

Sendte brev til forældrene

SSP står for skole, socialforvaltning og politi, og deres opgave er at forebygge kriminalitet blandt unge.

Efter Evelyn Hovgaards Facebook-opslag modtog de en række henvendelser fra borgere, som var bekymrede over at se unge eksperimentere lidt for meget med det, som skal sprøjtes under armhulen.

Det fik SSP i Tønder Kommune til at sende et brev til forældrene i kommunen, hvorpå de opfordrede dem til at tage en snak med deres børn. I brevet linker de til en pjece fra Sundhedsstyrelsen, som forklarer, hvad snifning er, og hvor hyppigt det forekommer blandt unge.

Alle forældre i Tønder Kommune modtog følgende meddelelse i deres indbakke på Aula efter flere henvendelser om snifning af deodoranter. Foto: SSP Tønder

- Mange forældre er glade for at få noget vejledning, da nogle af dem ikke ved, at det eksisterer. På den måde er vi et forebyggende element, men vi er også opmærksomme på, at vi ikke skal skabe en bekymring unødigt, fortæller Sonja Dahl-Larsen, der er teamkoordinator for SSP i Tønder Kommune.

Sonja Dahl-Larsen har de sidste 15 år været SSP-koordinator i Tønder Kommune. Ifølge hende er snifning af deodoranter en dille, som dukker op med års mellemrum blandt unge. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

Dille som kommer og går

Der findes ingen tal på, hvor mange som sniffer deodorantgas. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det dog unge mellem 12 og 15 år, som eksperimenterer med snifning, hvor otte procent af de 15-16-årige har prøvet at sniffe. I Tønder Kommune drejer det sig om et fåtal ifølge Sonja Dahl-Larsen.

For teenagerne, hvor snifningen sker hyppigst, er det et fænomen som ifølge styrelsen kommer og går. Afhængighed sker sjældent, men når det sker, kan det være svært at komme ud af og kræver derfor professionel hjælp.

I Skærbæk er der udover det offentlige toilet på Storegade også blevet opdaget tomme deodoranter ligge på skolegårde og andre offentlige arealer.

Også i Aabenraa og Kolding kommune kender man til fænomenet med deodoranterne. Her overvejer SSP-afdelingerne nu, om de skal sende et lignende brev til forældrene, som man har gjort det i Tønder. 

Udover deodoranter bruges også blandt andet lightergas, benzin, hårlak og nogle typer af lim som rusgivere.

Håber forældre vil tage fat i deres børn

Evelyn Hovgaard er ikke skuffet over, at de unge kan finde på at sniffe. Ifølge hende hører det med til at være ung, at man afprøver dumme ting.

Evelyn Hovgaard Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

Ikke desto mindre er hun begejstret for, hvordan modtagelsen for hendes opslag blev taget. Hun håber, det har givet stof til eftertanke for forældrene.

- Nu er der en anledning for forældrene til at tage en snak med deres børn, og det har jeg da også gjort med mine børnebørn, siger Evelyn Hovgaard.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com