Tre storke kan bidrage med livsvigtig viden
Tre storkeunger har nu fået en GPS-sender og kan bidrage med afgørende viden for storkenes liv. Dermed er GPS-projektet afsluttet for i år.
Årets GPS-projekt er nu afsluttet. To storke i Jejsing og en enkelt i Rens fik hver en GPS påsat.
I Rens var det den største af de to unger. Det er en hanstork, der, ligesom det har gjort sig gældende i både Smedeager og Gundsølille, tog påsætningen ganske roligt.
Vigtigst har GPS’erne afsløret dødsfælder for storkene. Vi er nødt til at vide, hvor storkene omkommer, hvis vi skal kunne forebygge det i fremtiden
Hans Skov, Storkene.dk
Det var Kasper Thorup fra Statens Naturhistoriske Museum, der stod for påsætningen, og i nyhedsbrevet fra Storkene.dk skriver de, at han klarede opgaven til et rent 12-tal.
Følg storkene
Rens:
Hanstork med ringnummer 0984 / GPS 8715
Jejsing:
Hanstork med ringnummer 0980 / GPS 223877
Hunstork med ringnummer 0981 / GPS 223878
Ingen af ungerne i Rens og Jejsing har fået navne endnu. Derfor kan de søges frem i Movebank og Animal Tracker ved at søge på ring- eller GPS-nummer.
Påsætningen tog 30 minutter. Herefter gik turen videre til reden Jejsing, hvor to ud af tre unger blev udtaget til årets projekt.
Kan redde liv
GPS-projektet er dyrt, men pengene er givet godt ud, mener Hans Skov. Han er et af de mennesker i Danmark, som har bedst kendskab til storke.
Han forklarer, at storken ikke er generet af GPS-senderen. Seletøjet, der holder senderen på plads, er nemlig tilpasset hver enkelt stork, så det hverken er for stramt eller for løst.
På Storkene.dk skriver de, at ingen fugle lider ved at få påsat en GPS-sender. Selv hvis de skulle omkomme, vil deres død ikke være forgæves, mener Hans Skov.
GPS-overvågning af fugle
Statens Naturhistoriske Museum (SNM) og Storkene.dk står for påsætningen af GPS-sendere på de danske storkeunger.
GPS-overvågning af fugle er langt fra et nyt fænomen. I 1989 var albatrosser de første fugle, der blev overvåget ved hjælp af satellitter, og projektet revolutionerede vores forståelse af de store havfugles bevægelser på havet samt kortlagde de enorme rejser, disse storslåede fugle tager på for at søge efter føde til deres afkom.
Dengang var de GPS-sendere, der blev sat på fuglene, meget større end dem, der anvendes i dag. De var langt mere klodsede, men siden da har der været en eksplosion i antallet af videnskabelig overvågning af fuglenes migration. I dag anvendes satellit tracking også i forbindelse med overvågning af insekter.
Han er sikker på, at den viden, som GPS-senderne giver, vil være med til at redde liv fremover. Allerede i år har Storkene.dk fået sikret gylletanke, der var skyld i to storkes død ved Smedager i Sønderjylland den 30. juli 2021.
- Vigtigst har GPS’erne afsløret dødsfælder for storkene. Vi er nødt til at vide, hvor storkene omkommer, hvis vi skal kunne forebygge det i fremtiden, siger Hans Skov.
Vigtig viden om farlige elmaster
Også andre dødsfælder såsom farlige højspændingsmaster kan identificeres og sikres takket være viden fra GPS-senderne.
En stork fra Rens endte sidste år sit liv på en højspændingsmast vest for Istanbul. Da signalet holdt op med at flytte sig, bad man tyrkiske ornitologer tage hen til elmasten, og der fandt de ikke bare storken fra Rens, men også to andre el-dræbte storke.
- Den mast har formentlig kostet en masse storke livet gennem årene, og kun på grund af GPS’en fandt vi og vores tyrkiske kolleger ud af, hvor farlig masten var. Med den viden kunne de tyrkiske ornitologer gå til energiselskabet og bede dem sikre den farlige elmast, forklarer Hans Skov.
Han kan derfor konkludere, at GPS-mærkningen viser, hvor farligt storkene, der vælger østruten ned til Østafrika og Sydafrika, lever.
- De to GPS-storke, der valgte østruten, er nu døde, mens de to GPS-storke, der valgte vestruten til Spanien, lever i bedste velgående og endda har været tilbage i Danmark og Nordtyskland allerede i deres første leveår.
Det er planlagt, at projektet fortsætter i mindst et par år endnu.
