Når patienter og pårørende på det vejlensiske hospice skal have mad, kan de kigge langt efter en menu på opslagstavlen.

Det bruger de ikke her. Fordi mange af patienterne er så langt i deres sygdomsforløb, at køkkenleder Mathias Filtenborg Ottesen hellere vil forkæle hver patient end at holde sig til en fast menu. Ofte kan patienterne ikke spise særlig meget, smage, tygge eller sluge fast føde.

Fordi patienterne lider et stort kontroltab, når noget så basalt som indtagelse af føde er svært. Dansk kultur er forankret i at sidde sammen og spise. Vi har store måltider til jul, påske, fødselsdage og andre festlige begivenheder. Når appetitten er vigende eller svigtende, er det Mathias Filtenborg Ottesens rolle at tage hånd om det.

- Hvis patienten kan spise én frikadelle, en skefuld sovs og en skefuld kartoffelmos, giver det en følelse af succes, siger han.

TV SYD har fulgt patienter og personale på Sct. Maria Hospice i Vejle, hvor patienter sent i sygdomsforløbet kommer for at blive plejet og forkælet i deres sidste tid.

Hvad skulle være dit sidste måltid?

Dagen begynder med, at Mathias Filtenborg Ottesen spørger alle patienterne, hvad de har lyst til at få at spise den dag.

- Der ligger meget omsorg i at spørge ind til patienternes ønsker, siger han.

Patienterne på Sct. Maria kan frit vælge, hvad de har lyst til at spise. Mathias Filtenborg Ottesen har været køkkenleder i tre år, og i den tid har ingen bestilt store røde bøffer med dyr vin. Patienterne vil have mormormad. Stegt flæsk, kødboller eller noget andet fra det danske køkken.

- Det er comfortfood, trygt og godt. Der foregår rigeligt i patienternes liv, så de skal ikke tage stilling til avanceret rødbedetatar. Det mest specielle jeg har lavet var miniburgere med pulled pork, siger han.

Det er lige meget, om det er fedt mad eller ikke indeholder det hele fra behovspyramiden. Det handler om at nyde.

Det billede genkender sygeplejerske Maria Damgaard Rasmussen. Hun har været på Sct. Maria i fem år og fortæller, at patienterne ofte har lidt et stort afsavn i mad. Det kan være i forbindelse med kemobehandling, kvalme, fysiske forhindringer og madlede.

Mathias Filtenborg Ottesens vil have patienterne til at føle, at de bliver set og hørt, så maden tilpasses den individuelle patients behov. Det er også hospicets opfattelse, at flere patienter spiser mere efter de ankommer til stedet.

Der bliver også brugt energi på at anrette maden pænt, så den ser indbydende ud og ikke bare smidt op på en tallerken. Pænt foldede servietter og måske en blomst på bakken.

Hospicet spiser også sammen til frokost og aftensmad. Både personale, patienter og pårørende. I det omfang det er muligt.

- Det prioriterer vi højt. Vi har en regel om, at vi ikke snakker sygdom ved bordet. Det skal ikke fylde der, og man skal ikke høre om andres sygdom. Mange synes at det er et dejligt afbræk, siger Maria Damgaard Rasmussen.

Se TV SYDs nye tv-serie fra Sct. Maria Hospice lige her.