Politiker om lovgivning omkring byggeri af lægehus: Det er noget bøvl

M
Udgivet

Tre læger ønsker i Tønder Kommune at opføre et lægehus i samarbejde med en almenboligforening. Det må man dog ikke ifølge lovgivningen. Det vil politikere appellere til en ændring på.

Tønder Kommune er af Region Syddanmark udpeget som lægedækningstruet, og tre snart nyuddannede speciallæger står klar til at starte egen praksis i Tønder.

Her har de fundet den perfekte grund, hvor et almenboligfirma ejer en grund og står klar til at bygge en praksis, der lever op til alle behov. Sagen er dog, at almenboligforeninger ikke må bygge lægehuse.

- Det er noget bøvl, for at sige det, som det er, forklarer Anette Abildgaard Larsen (K), der er formand for Sundhedsudvalget i Tønder Kommune.

Ifølge Bekendtgørelsen for Landsbyggefonden er det ikke tilladt at opføre sundhedshuse i almene boligområder. Derfor står flere kommuner med et problem, og det er op til folketinget at beslutte, hvorvidt dette skal ændres, da de står for boligudspillet, som Landsbyggefonden følger.

- Det er et problem, som vi som politikere må få gjort noget ved, så vi kan få løst det. Det vi ønsker os, er at hjælpe de læger, der gerne vil lave en praksis, siger Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Bekendtgørelsen for Landsbyggefonden

I reglementet, som de almennyttige boligforeninger følger, er det ikke tilladt at bygge sundhedshuse. Fra BL - Danmarks Almene Boliger, forklares benspændet således:

"Boligorganisationer må i deres opgaveløsning eje og tilvejebringe de ejendomme og bygninger, der er nødvendige for deres kerneopgave – det vil sige boliger, fælleshuse, administrationsbygning med mere – men må kun i et begrænset omfang etablere erhvervslokaler under visse forudsætninger (herunder bl.a. tilknytning til et alment boligområde, hvor der er et boligsocialt behov, og hvor erhvervsarealet står i forsvarligt forhold til boligarealet). Forudsætninger følger nærmere af sideaktivitetsbekendtgørelsens § 3.

 Lovgivningen åbner således i dag lidt op for etablering af erhvervsarealer, men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til sundhedshuse i almindelige boligområder"

BL - Danmarks Almene Boliger

Én løsning er ifølge Mette With Hagensen at se på alternative muligheder i kommunerne, da hun påpeger, at husning af lægepraksisser er en fælles opgave mellem parterne. Dog fastslår hun også, at det skal gøres attraktivt for læger at flytte ud til yderområder.

Derfor er hun klar på at initiere en fælles henvendelse regionen og almennyttige foreninger i mellem.

- Jeg har et håb om at finde en løsning, og hvis det er et generelt problem, så skal vi have kigget på lovgivningen. Hvis almennyttige foreninger vil hjælpe på området, skal vi bede Christiansborg om at se på det, lyder det fra Hagensen.

Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Der findes flere eksempler rundt om i landsdelen. Arkitektfirmaet Nord Architects har i samarbejde med BL, Landsbyggefonden, Fredericia og Holstebro Kommune samt flere boligforeninger allerede fire sundhedsprojekter tegnet og klar til opførelse, men bliver blokeret af denne lovgivning.

Må også kigge på alternative muligheder

I Tønder Kommune har man indtil videre forsøgt at kigge på alternative muligheder for at skabe en praksis til de tre læger.

- Vi har muligheder for at få dem ind andre steder, hvor de kan leje sig ind, som også er billigere. Hvis de kan lide det, så er det også muligt at købe sig ind senere, fortæller Anette Abildgaard Larsen.

Anette Abildgaard Larsen (K), formand for Sundhedsudvalget i Tønder Kommune.

Hun er sikker på, at der kan findes en god løsning i Tønder, selv hvis ikke det skulle blive muligt på den tiltænkte grund i byen, som lægerne foretrækker. Dog er hun klar til at støtte op om en henvendelse til Christiansborg.

- Jeg tænker, at vi vil være med til at sende signaler til Christiansborg for at italesætte, at det her er et problem. Der er også andre kommuner, der har problemet, så det vil vi gerne bidrage til, siger formanden for Sundhedsudvalget.

Sådan er området i Tønder, hvor lægehuset skal indgå, tiltænkt at se ud. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

Hun understreger dog også, at det er på Christiansborg at handlingen skal ske.

- Vi kan ikke løse det bare ved at få andre kommuner til at brokke sig sammen med os. Det er inde på Christiansborg, at det skal ske, så det er en træls problemstilling.

Rapport: - Held at fyrværkeriulykke ikke raserede alt i 2 kilometers radius

- Ekspertgruppen er af den opfattelse, at et område i en radius af cirka 2 kilometer i så fald ville have været totalt raseret, lyder det i rapport om fyrværkeriulykken. Grafik: Benjamin René Klint Nielsen
M
Udgivet

Fyrværkeriulykken i Seest kunne være endt markant værre. Sådan fremgår det i rapporten, der efter ulykken blev udarbejdet af en uafhængig ekspertgruppe. TV SYD kigger tilbage på ulykken, der skete for næsten præcist 20 år siden.

Fyrværkeriulykken i Seest den tredje november 2004 kostede én brandmand livet, skadede tre personer hårdt og beskadigede adskillige huse. Men det kunne sagtens være gået langt værre, fortæller den efterfølgende rapport, udarbejdet af en ekspertgruppe.

Faktisk var det et spørgsmål om rent held og 240 sekunder, at det hele ikke endte værre.

For at sætte ulykkens mulige omfang i perspektiv, tager vi først en tur til Enschede i Holland.

Den 13. maj i år 2000 oplevede de, hvad der tre år senere skulle hænde i forstaden til Kolding. Her gik omkring 140 tons NEM (Netto Eksplosivstof Mængde) i brand på SE Fireworks' depot og forårsagede en eksplosion.

Et område i en radius af cirka 2 kilometer ville i så fald have været totalt raseret

Rapport om fyrværkeriulykken i Seest

Eksplosionen kostede 22 menneskeliv, beskadigede 950 mennesker fysisk og psykisk, mens 200 ejendomme blev udryddet.

På N.P. Johnsens fyrværkerifabrik i Seest rummede lageret i omegnen af 284 tons NEM. Altså dobbelt så meget, som i Enschede.

- Selvom det er dybt tragisk, at én brandmand afgik ved døden i forbindelse med eksplosionen, må det konstateres, at skaderne, såvel personskader som materielle skader, ved ulykken i Seest, var væsentlig mindre end ved ulykken i Enschede, står der i rapporten.

Det nævnes, at indsatsen fra det lokale politi og beredskab havde stor betydning for, at det ikke gik værre til, da man hurtigt fik evakueret 924 personer. Men der er én omstændighed, ren held, der gjorde, at det ikke blev mere fatalt.

240 sekunder

- En anden årsag til, at skaderne ved ulykken i Seest blev væsentlig mindre end tilfældet var ved ulykken i Enschede, skyldes held, skrives der i rapporten.

Omkring to timer efter ulykken startede, fandt store eksplosioner sted. Det gjorde de, heldigvis, med 240-300 sekunders mellemrum, altså 4-5 minutter.

- Havde hele lageret på fabrikken i Seest eksploderet på én gang, ville skaderne have været væsentlig større for så vidt angår personskader og materielle skader, idet ekspertgruppen er af den opfattelse, at et område i en radius af cirka 2 kilometer i så fald ville have været totalt raseret, står der i rapporten.

Rapporten kunne ikke fastlægge, hvordan branden i den første container på fyrværkerifabrikken opstod. Den skriver, at de danske myndigheders handlinger på fyrværkeriområdet efter ulykken i Enschede, svarede til det, som også øvrige europæiske myndigheder iværksatte.

Derfor var afstand mellem større fyrværkerioplag og bebyggelse altså allerede skærpet, som følge af erfaringerne fra Holland.

Statsministeren vil kigge på lovgivningen efter sag om lægehus

Ifølge statsministeren er det vigtigt, at de praktiserende læger kommer derud, hvor borgerne befinder sig. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Ifølge statsministeren skal lovgivning ikke forhindre tre snart nyuddannede speciallæger i at opføre et nyt lægehus i Tønder.

- Når jeg hører historien her, så tænker jeg, hvor fantastisk det er, at der er 3 unge læger, der har lyst til at slå sig ned i Tønder. Det er jo faktisk det, vi også rigtig gerne vil fra regeringens side, fordi vi mangler læger rundt omkring i Danmark, fortæller Mette Frederiksen (S) til TV SYD.

De tre lægestuderende vil åbne lægehuset i samarbejde med Tønder Andelsboligforening, men det er ikke tilladt, fordi sundhedshuse ikke må opføres i almindelige boligområder.

- Det er vigtigt, at de praktiserende læger kommer derud, hvor patienterne er, og hvor behovet er størst. Hvis der er snubletråde i noget boliglovgivning, så må vi se, om vi kan gøre det anderledes, siger statsministeren (S).

Tønder Kommune er udpeget som en lægedækningstruet kommune af Region Syddanmark.

Mette Frederiksen understreger, at adgang til egen læge er vigtigt for borgernes tryghed til sundhedsvæsenet.

- Men en gang imellem er der noget lovgivning, som skal opdateres eller ændres, fordi virkeligheden har forandret sig. Og jeg er meget, meget optaget af, at danskerne skal have en let og nem adgang til vores sundhedsvæsen, konkluderer Mette Frederiksen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.