Fem gange har hun ventet på et opkald, der kan ændre alt

Stine Lykke og hendes kæreste Oliver Kielstrup har været i fertilitetsbehandling siden 2021.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I to år har influenceren Stine Lykke været i fertilitetsbehandling sammen med sin kæreste Oliver Kielstrup. Hun finder støtte ved at dele sine oplevelser med sine mange tusinde følgere på Instagram.

Fem gange har hun prøvet det. I dagene op til forsøger Stine at holde sig beskæftiget. Hun laver aftaler med venner og familie, så hun ikke skal tænke på det, men efterhånden som dagene og timerne går, bliver det sværere at lede tankerne hen på noget andet.

Natten før sover hun dårligt. Omkring klokken tre om natten kigger hun på sin telefon for at se, om der er kommet et svar. Bagefter tænker hun, at det var fjollet, for selvfølgelig sender de ikke et svar midt om natten.

Om morgenen er hendes kæreste Oliver taget tidligt afsted på arbejde, for at han kan nå noget, inden han måske skal til Odense samme eftermiddag. Hun er alene i rækkehuset i Bredballe med deres hund, Walter. 

Klokken kvart over otte ringer telefonen. Det er klinikken. Der er gode nyheder. De vil gerne se dem til en ægoplægning senere samme dag. Da hun lægger på, strømmer tårerne ned over hendes ansigt.

Da parret senere samme eftermiddag tager hjem fra klinikken i Odense, har Stine et befrugtet æg i sin livmoder. Nu kan de ikke gøre andet end at vente.  

Stine Lykke og Oliver Kielstrup har dannet par siden 2020. Foto: Stine Lykke

Det er ikke første gang, at de prøver det. Stine Lykke og Oliver Kielstrup mødte hinanden i 2020. Stine har tidligere fået flere operationer i maven, og det har givet arvæv på æggelederne. Lægerne har fortalt hende, at det ville blive svært for hende at blive gravid. Derfor valgte de hurtigt at gå i gang med fertilitetsbehandling, og det er de glade for i dag.

De har været igennem flere forsøg med såkaldt IVF, som også kaldes almindelig reagensglasbefrugtning. Som en del af behandlingen har Stine fået hormonbehandling. Behandlingen skulle få hende til at modne flere æg end normalt, så lægerne kunne tage dem ud og befrugte dem med Olivers sæd i et reagensglas. 

Hvordan foregår reagensglasbefrugtning?

Der er to typer reagensglasbefrugtning. Begge behandlinger starter med, at kvinden modtager en hormonbehandling, får hende til at modne flere æg, end hun ellers ville. Herefter tages æggene ud af æggestokkene ved hjælp af ultralyd.

IVF (almindelig reagensglasbefrugtning):

Ved IVF også kaldet almindelig reagensglasbefrugtning bliver æggene befrugtet i et laboratorie ved, at der bliver tilsat cirka 100.000 sædceller til hvert enkelt æg.

Behandlingen tilbydes oftest, hvis barnløsheden skyldes at kvinden har beskadiget æggeleder, og hvis parret har forsøgt insemination.

ICSI (mikroinsemination):

Ved ICSI og så kaldet mikroinsemination bliver en enkelt sædcelle indført direkte i ægget. Behandlingen tilbydes oftest, hvis manden har nedsat sædkvalitet, eller hvis parret har forsøgt IFV behandling flere gange.

Kilde: Netdoktor

Fem gange har de ventet på besked fra klinikken om, hvorvidt det var lykkes, så et eller flere befrugtede æg var klar til at blive sat op.

- Jeg synes, at jo flere gange man prøver det, jo sværere er det. Man føler, at man har mere på spil, siger Stine Lykke.

Stine er 33 år. Derfor kan hun også mærke et pres, som dels kommer fra hendes egne forventninger til sig selv, men også fra det faktum, at kvindens fertilitet falder med alderen.

Mænd er ikke lige så påvirkede af alderen fysiologisk, men Oliver har altid sagt, at han gerne ville være far, før han blev 30 år. Den deadline nærmer sig, da han fylder 30 næste gang.

Stine kan også mærke, at de fleste af hendes venner har fået børn. Det skaber en kløft imellem dem, for Stine har ikke den samme hverdag med børn, som hendes venner.

- Jeg føler, at alle bare overhalver mig indenom og opnår alt det, som jeg også drømmer om, siger hun.

Nogle gange snakker de om børn, når de er sammen, og nogle gange vil Stine helst bare snakke om alt andet.

- Det er som om, at de er med i en klub, som jeg bare står på en rigtig lang venteliste for at komme med i, siger hun.   

Stine Lykke og Oliver Kielstrup har kastet deres kærlighed på hunden Walter. Foto: Stine Lykke

Det kan være svært, at blive konfronteret med det. En dag kort tid efter et mislykket forsøg, beslutter Stine sig for at være lidt god ved sig selv. Derfor tager hun i svømmehallen.

Det er først, da hun står i omklædningsrummet, at det går op for hende, at hun ved et tilfælde er kommet på præcis samme tid, som der er babysvømning. Omklædningsrummet er fyldt med gravide kvinder og babyer, og det summer af snak mellem kvinder om børn og graviditet.

- Fuck! Jeg skal bare ud herfra, tænker hun, da hun står under bruseren.

Da hun bagefter sidder i bilen, fosser tårerne ud af øjnene på hende. Da hun har grædt ud, beslutter hun sig for at lave en Instagram-story og fortælle sine følgere om det.

Stine har igennem hele forløbet fortalt åbenhjertigt om sine oplevelser på sin Instagramprofil. Hun har kun fået to negative kommentarer på alle sine opslag om at være i fertilitetsbehandling. Resten af de mange tusinde kommentarer og reaktioner har været ren støtte og kærlighed.

- Jeg har det som om, der er en hel hær, der krammer mig, når jeg fortæller om det, siger hun.  

I TV SYD programmet "Bliver jeg nogensinde far?" fortæller Oliver Kielstrup om, hvordan han som mand oplever det at være i fertilitetsbehandling. Foto: Privatfoto

Forholdet til Oliver har også været påvirket. En dag kommer Oliver træt hjem fra arbejde, og Stine beklager sig fuld af hormoner fra behandlingen over deres situation.

- Har du spurgt, hvordan jeg har det?, spørger Oliver. 

Hun må indrømme, at det har hun ikke. På en eller anden måde har hun været så optaget af det, der foregår på hendes egen banehalvdel, at hun har glemt, at han går igennem det samme.

- Man skal være opmærksomme på hinanden i det her, siger hun.

Det er kvinden, som gennemgår det meste af den fysiske behandling i forbindelse med forløbet. Kvinden skal have hormonbehandling og have taget æg ud, hvilket kan være smertefuldt. Det er også kvinden, der skal sørge for at få nok søvn, spise sundt, og hvad hun ellers kan gøre for at forbedre chancerne.

Derfor er det også ofte kvinden, der er fokus på, selvom manden gennemgår en lige så stor om ikke større psykisk belastning. Det mener Oliver i hvert fald. 

Der går næsten to uger. Efter at Stine har fået sat det befrugtede æg op i sin livmoder, kan parret ikke gøre andet end håbe på, at det udvikler sig til en graviditet. Få dage før jul får de svaret. Stine får menstruation, og dermed står det klart, at det er mislykket.

Selvom de nu har forsøgt flere gange, så Stine og Oliver ikke opgiver drømmen om at blive forældre. Lige nu er de i et forløb, hvor de gennemgår forskellige undersøgelser. Når de er afsluttet, vil de forsøge igen. 

Stine Lykke og Oliver Kielstrup medvirker i TV SYD's programserie "Bliver jeg nogensinde far?", som kan ses hver søndag klokken 19:30 på TV SYD eller allerede nu på TV SYD PLAY. 

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com