Fåreavler frygter udvidelse af ulvezoner vil medføre ekstra omkostninger
Mads Roelsen er fåreavler og professionel hegnsmand. Omkring sine dyr har han et såkaldt ulvehegn, der skal beskytte mod ulveangreb.
- Et ulvehegn har en strømtråd, og så har det et tætmasket net forneden, som sidder helt ned til jorden, fordi ulven gerne vil kravle under, forklarer han.
Netop ulvehegn har de seneste dage været diskuteret, fordi det kun er landmænd i to særligt udvalgte ulvezoner, der kan få tilskud til et ulvehegn.
Tirsdag kunne vi på TV SYD fortælle om fåreavler Torben Kousgaard, der allerede har mistet ni dyr til ulveangreb, og som gerne vil have ulvezonerne udvidet, så han kan få tilskud til beskyttelsen af sine dyr.
Men selvom Mads Roelsen har ulvehegn omkring sine egne får, så er han ikke vild med tanken om at komme ind under en ulvezone.
- Det giver rigtig mange ekstra omkostninger ved daglig vedligehold. Vi skal ydersiden af tråden igennem minimum en gang i måneden for at være sikker på, at der ikke gror græs op, siger han.
Som reglerne er i dag, kan man i en ulvezone ikke få erstatning for får, der angribes af ulve, hvis man ikke har et intakt og ubeskadiget ulvehegn om dyrene.
- Den mindste lille fejl, vi laver, i vedligehold eller strømstyrke, der ikke passer, eller brud på grund af andet vildt vil resultere i, at vi ikke får erstatning, hvis vi bliver angrebet, fortæller Mads Roelsen.
Og han ved, hvad han taler om. Hans fåreflok blev nemlig angrebet af en ulv for tre år siden.
- Det var ikke sjovt. Det glemmer man ikke lige i morgen. Det er får, du har gået og passet, fra de var helt små, og til de ligger der med indvolde hængende ud af sig, siger Mads Roelsen.
Vil kigge på andre løsninger
Det er en fordobling fra 14 til 29 ulve i Jylland samt det faktum, at tre af fem ulvepar bor udenfor de nuværende ulvezoner, der igen har sat gang i debatten om, hvordan man beskytter husdyr mod ulveangreb.
Folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) har derfor inviteret miljøministeren til Jylland for at tale med fåreavlere og lodsejere.
En mulighed, der er nævnt i debatten, er at udvide ulvezonen til at dække flere områder, så flere kan få tilskud til ulvehegn.
- Det vil jeg ikke være afvisende over for. Men modsat hører jeg også fra fåreavlerne, at det måske ikke bare er løsningen at lave ulvezonerne større, siger hun.
Anni Matthiesen mener i stedet, at man bør kigge på nogle af de 40 anbefalinger, der blevet lavet, dengang ulven i første omgang kom til landet.
- Lige nu er der fire anbefalinger, som man har taget i brug, og jeg håber også, ministeren vil kigge på, om der kunne være flere af de anbefalinger, som ministeren har i sit ministerium, som man faktisk kunne tages i anvendelse, siger hun.
I Tønder tror Mads Roelsen, at en udvidelse af ulvezonen vil få uheldige konsekvenser i form af, at mange fåreavlere vil kaste håndklædet i ringen.
- Der er ingen, der har lyst til at se sine dyr blive mishandlet på den måde, siger han.
Han efterlyser derfor andre former for hjælp.
- Vi skal have en hurtigere reaktion, hvis vi har en problemulv, der gentagne gange angriber. Så må de hurtigere tage stilling til, om den pågældende ulv skal aflives, siger han.
Det er blot få måneder siden, en ulv satte over hegnet hos Mads Roelsen. Han håber derfor på hurtig handling fra politikernes side.