Enlig mor får svært ved at følge myndighedernes kriseråd

Foto: Privatfoto
Udgivet / Opdateret

Selvom kriserådene fra Beredskabsstyrelsen ikke nødvendigvis lyder svære at følge, så kan de alligevel være det for Karina Winblad.

Opdatering: Opdateret med informationen om, at Karina Winblad også modtager børnetilskud. Hun modtager også børnebidrag på 1.500 kr., der går udelukkende til sønnen. Tidligere fremgik det, at Karina Winblad betaler 2.000 kr. i billån, hvilket er en fejl. De 2.000 kr. går til afbetaling af gæld. Desuden indgår der i de 1.500 kroner til tv, internet og telefonabonnement også forsikringer.  

Hos Karina Winblad står bekymringerne i kø for hende og hendes hjerneskadede søn.

Og det bliver ikke lettere af de kriseråd, som myndighederne for nylig er kommet med, som skal dække de mest basale behov.

For i tilfælde af en krise med eksempelvis nedbrud i el og vand, bør danskerne være forberedt på at klare sig selv.

Karina Winblad har 3.300 kroner i rådighedsbeløb om måneden, når alle faste udgifter er betalt. 

De skal så gå til eksempelvis mad, tøj, brændstof, fredagsslik, en tur i svømmehallen og uforudsete udgifter såsom mekanikerregninger.

Det er hårdt, at man hele tiden skal tænke på, hvordan dagen bliver i morgen

Karina Winblad, Tønder

Derfor kan det blive svært for hende at sikre hende og hendes søn ved at følge kriserådene og eventuelt tage yderligere foranstaltninger end dem, Beredskabsstyrelsen lister op som de mest basale.

- Jeg tænker meget over, hvordan jeg skal kunne efterleve de anbefalinger. Fremtiden ser i forvejen usikker ud, og så kommer der sådan en udmelding. Det giver kun endnu flere bekymringer.

Ikke mindst de bekymringer, der er kommet med corona, inflation og krig, som har sænket rådighedsbeløbet mere og mere.

- Der er næsten ingenting tilbage, når de sidste udgifter er betalt. Der var et fast job i udsigt, men det har jeg ikke længere. Det er hårdt, at man hele tiden skal tænke på, hvordan dagen bliver i morgen.

Sådan ser Karina Winblads regnestykke ud

Indtægter

Karina har indtægter på i alt 16.300 kroner om måneden

  • 11.300 kroner i ydelse fra kommunen

  • 3.000 kroner i boligstøtte

  • 2.000 kroner i børnetilskud

Udgifter

Karina har faste udgifter på i alt 13.000 kroner om måneden

  • 9.500 kroner for husleje, el, vand og varme

  • 2.000 kroner afbetaling af gæld

  • 1.500 kroner for tv, internet, mobilabonnementer og forsikringer

16.300 - 13.000 = 3.300 kroner

Du betaler 9.500 kr. i husleje og forbrug. Kan det ikke gøres billigere?

- Jo, det ville være optimalt med en billigere bolig, men der er en usikkerhed i, om jeg kan få indskuddet i min nuværende bolig tilbage, og om jeg kan betale indskuddet til min næste bolig. Det er ikke en mulighed lige nu, for det ville være dyrere at flytte. 

Afhængig af madhjælp

Selvom anbefalingerne måske ikke lyder af meget, så betyder hver en krone meget for Karina Winblad. 

- For det meste har vi basisvarerne, men det er måske heller ikke lige der, vi har problemer sådan akut. Jeg tænker mere på længere sigt, at man skal være helgarderet hele tiden. Jeg tænker over, hvor længe vi kan holde fast i det. Perioden må ikke være for lang.

Hun er fuldstændig afhængig af den madhjælp, hun får af Frelsens Hær i Tønder og Fødevarebanken, der deler overskudsmad ud til økonomisk trængte mennesker.

- Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle være kommet videre uden dem, siger hun.

Situationen er blevet værre

TV SYD talte med Karina Winblad i december 2022, da hun fik julehjælp med mad og julegaver. 

- Min økonomiske situation er blevet endnu værre siden sidst, vi talte sammen.

Rådighedsbeløbet er faldet med op til 700 kroner.

Og på det personlige plan er det også gået nedad.

Hun var i gang med pædagoguddannelsen, men hun blev nødt til at droppe ud, da hendes søn blev diagnosticeret med en hjerneskade og ikke længere kunne gå i folkeskole. 

Nu hjemmeskoler hun ham.

Beredskabsstyrelsens tjekliste

Nedenfor finder du inspiration til en tjekliste. Tjeklisten består af forslag, der dækker de mest basale behov.

Drikkevand

• 3 liter pr. person pr. døgn

• Evt. vand til husdyr

Mad

• Mad til tre døgn, der er langtidsholdbar og let at tilberede

Medicin og førstehjælp

• Nødvendig medicin for husstanden

• Førstehjælpskasse

• Evt. jodtabletter for personer under 40 år samt gravide og ammende

Hygiejneartikler

• Toiletpapir

• Hånddesinfektion

• Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for din husstand

Varme

• Tæpper, dyner, varmt tøj

Andre fornødenheder

• Powerbank eller batteripakke til fx din mobiltelefon

• Lommelygte

• Batterier

• Fysiske betalingskort (husk pinkode) og evt. kontanter i mønter og små sedler

• Evt. stearinlys og tændstikker

Særlige behov

• Er der børn eller ældre i husstanden?

• Bor du udsat ift. fx oversvømmelser?

• Har du alternative transportmuligheder i tilfælde af fx oversvømmelser?

• Kan du hjælpe eller få hjælp af familie, naboer og venner?

Kommunikation

• FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller (eller evt. din bilradio)

Kilde: Beredskabsstyrelsens pjece 'Forberedt på kriser'

Dermed forsvandt udsigterne til en fast løn også. 

Hun er blevet nødt til at skifte sin bil ud med en gammel og billigere model. Men de mange sygehusbesøg med hendes hjerneskadede søn øger udgifterne til brændstof.

Så nu er hun afhængig af ydelsen fra Tønder Kommune, som dog er ved at afklare, om hun er berettiget til en anden og højere ydelse.

Men midt i bekymringerne holder hjælpen fra Frelsens Hær og Fødevarebanken hendes mod oppe. 

- På trods af udfordringerne er jeg taknemmelig. Jeg tror på, at vi kommer igennem, og at der kommer bedre tider snart igen. Vi er taknemmelige for al den hjælp, vi får fra især Frelsens Hær. Den er på alle måder medvirkende til, at vi holder os oppe, siger hun.

Torsdag holder Frelsens Hær i Tønder møde med deres brugere for at drøfte de nye anbefalinger.

Se hele pjecen 'Forberedt på kriser' fra Beredskabsstyrelsen her.

Ny superligaspiller bliver allerede mødt af mojn på gaden

Udgivet

Mohamed Cherif Haidara er ny spiller i Sønderjyske og skal dermed være med til at sikre sin nye arbejdsgiver overlevelse i landets bedste række.

Et for mange ukendt navn skal de næste fire år forsøge at vinde Sønderjyske-tilhængernes hjerter.

Superligaoprykkerne har nemlig hentet den 18-årige midtbanespiller Mohamed Cherif Haidara fra Ishøj.

- Jeg er megaglad for at have skrevet under med Sønderjyske, og jeg er ret sikker på, at det bliver godt, og at vi kommer til at nå langt sammen, siger han.

Efter et halvt år i Danmark skal Cherif, som han foretrækker at blive kaldt, nu falde til i sin nye hjemby Haderslev. Spilleren fra Guinea har allerede fået et godt indtryk af byen.

- Jeg synes, alle mennesker er imødekommende, og jeg har allerede oplevet, at folk siger mojn til mig på gaden, siger han.

Får kontrakt efter prøveperiode

Cherif kommer til Sønderjylland efter et succesfuldt halvår på den københavnske vestegn, hvor han var med til at rykke op med Ishøj IF fra 3. til 2. division.

De flotte takter fik først FC Midtjylland til at invitere midtbanespilleren til prøvetræning, hvor det herefter i sidste uge var Sønderjyskes tur til at have fornøjelsen af et besøg fra Cherif.

Sønderjyske har præsenteret Mohamed Cherif Haidara som ny spiller.

Her kunne Sønderjyske lide, hvad de så, og torsdag havde han første træning med sine nye holdkammerater som Sønderjyske-spiller.

- Med al respekt for 3. division så er det et stort spring at tage, men vi havde mulighed for at se ham i vores miljø, og der skulle vi ikke bruge mere end et par dage, før vi var overbeviste om, at vi kunne gøre noget godt ud af det, siger cheftræner Thomas Nørgaard.

Superligadækning 2024/2025

TV 2 Sport overtager denne sæson rettighederne til Superligaen sammen med Viaplay.

I den forbindelse har TV 2 Sport indgået et samarbejde med TV SYD, TV Midtvest, TV 2 Nord og TV 2 Kosmopol om at dække klubberne i den pågældende regions sendeområde.

Hos TV SYD gælder det Vejle Boldklub og Sønderjyske Fodbold.

Har du en ide til historie, kan du tippe TV SYDs superligakorrespondent Daniel Just Schram på dasc@tvsyd.dk.

Sønderjydernes nyerhvervelse beskriver sig selv som en fysisk og teknisk stærk spiller. Han forventes dog ikke at vise sit talent frem fra start i sæsonen, da han ifølge sportschef Casper Daather er en spiller, som er købt til fremtiden.

- Vi har tid og ro til at få bygget ham op, fordi der er en stor forskel på at komme fra 3. division og så stemple ind i et Superliga-setup.

Er det godt nok for en Superliga-klub som jer?

- Det håber vi. Nogle gange er det svært at se på spillere og sige, hvor gode de er i et givent miljø. Vi fik lov at låne ham i fire dage af Ishøj, og allerede efter to dage var vi ikke i tvivl, fordi han har indstillingen, mentaliteten og den fysiske pakke, siger Casper Daather.

Taler kun fransk

I spillertruppen er der også taget godt imod den nyeste holdkammerat, der for øjeblikket kun taler fransk.

- Ligesom de andre nye spillere vi har fået, så er mit indtryk af Cherif også rigtig fint, siger Sønderjyske-anfører Rasmus Vinderslev.

Har du lært ham at tale sønderjysk?

- Først og fremmest skal vi lige have lært ham noget engelsk, men derefter vil jeg gerne prøve at lære ham lidt sønderjysk, siger kaptajnen.

Sønderjyske åbner Superligasæsonen mod Silkeborg på udebane den 21. juli. Fredag møder de Hobro IK i en testkamp, hvor Mohamed Cherif Haidara kan få sin uofficielle debut.

69-årig kvinde sigtet for vanvidskørsel

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

Et forholdsvis banalt færdselsuheld i Kolding onsdag eftermiddag tog en uventet drejning, og det hele endte med, at en 69-årig kvinde fra lokalområdet fik beslaglagt sin bil og nu er sigtet for vandvidskørsel.

Missæren begynder, da kvinden kører ud fra Rema 1000 på Sydbanegade. Da kvinden svinger til højre, er der to fodgængere, der træder ud i fodgængerfeltet.

Det resulterer i, at den ene af de to fodgængere - en 62-årig mand - ender oppe på kølerhjelmen af bilen.

- Der er lidt divergeren forklaringer på, om vedkommende kaster sig derop eller bliver ramt og deraf ender deroppe, oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Derefter udvikler situationen sig. Der opstår en ordveksling mellem de to - altså manden, der ligger på kølerhjelmen, og kvinden bag rattet.

Ifølge vidneforklaringer ligger den 62-årige mand på kølerhjelmen i cirka 30 sekunder. Den anden fodgænger, som ikke er blevet ramt, forsøger at åbne døren og komme i kontakt med føreren af bilen, som er den 69-årige kvinde.

Det fører til, at kvinden vælger at gasse op og køre væk fra stedet, tilsyneladende fordi hun bliver bange. Det medfører, at manden, som ligger på kølerhjelmen, falder af.

- Vi ender med at sigte føreren af køretøjet efter straffelovens paragraf 252, som handler om fare for liv og førlighed, oplyser vagthavende.

- Det betyder, at der her kørselsforløb falder ind under paragraffen om vanvidskørsel. Derfor har vi beslaglagt førerens bil for nuværende, tilføjer vagthavende.

Politiet modtog meldingen klokken 17:32. Hvis kvinden bliver kendt skyldig i vandvidskørsel, bliver bilen konfiskeret.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com