Død mand fundet på strand
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjIvdHZzeWQtcG9saXRpLTA2Nzc5LTAuanBn/tvsyd-politi-06779-0.jpg?fm=jpg&w=1920&h=1280&s=e27f867c513f1064cdef9d0ee6691188)
Syd- og Sønderjyllands politi rykkede lørdag formiddag ud til den nordlige del af stranden på Rømø, efter at politiet havde fået en melding om, at der var fundet en død person. Meldingen indløb klokken 9:49.
Politiet har en formodning om, at der er tale om en tysk turist
- Der blev både sendt hundepatruljer og kriminalteknikere til stranden for at undersøge findestedet, ligesom der blev gennemført et retslægeligt ligsyn på stedet. Undersøgelserne på findestedet er afsluttet. Politiet mener ikke, der ligger noget kriminelt bag dødsfaldet, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
- Den afdøde mand er endnu ikke endeligt identificeret, men politiet har en formodning om, at der er tale om en tysk turist, der er meldt savnet til tysk politi. Den afdøde havde den savnedes identifikation på sig, fortsætter pressemeddelelsen.
Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder fortsat på at få personen endeligt identificeret.