UC Syd åbner efter sommerferien et pædagogstudie i Tønder. Allerede efter første søgerunde har 24 unge søgt ind. 21 af dem kommer fra nærområdet.
De to unge kvinder går rundt mellem "iglo'er", hvor man kan sidde indenfor og studere. De er orange, gule eller grønne. Gennem de farvede, høje vinduer kan man tydeligt se to flag med teksten, 'Campus Tønder'.
- Det ser virkelig godt ud, siger Sofie Horst Hausmann.
Hun, og Joanna Filippa Fogarty, ser deres kommende studiested for første gang. Placeret på første etage. De glæder sig begge to til at begynde på pædagogstudiet i Tønder. Deres hjemby.
Det viser, at det allerede nu er en succes med vores første pædagoguddannelse nogensinde
Jørgen Popp Petersen, Tønders borgmester, Slesvigsk Parti
Borgmester Jørgen Popp Petersen håber på, at de pædagogstuderende bliver i nærområdet, når de er færdiguddannede.
Foto: Finn Grahndin, Tvsyd
Sparer transporttid
De to veninder, begge 23 år, har valgt at studere samme sted. Og har begge prøvet at studere i Aabenraa
- Det her er langt bedre. Nu kan man forene studiet med livet med familie og venner - og spare en masse tid på transporten frem og tilbage, siger Sofie Horst Hausmann.
- Jeg har et travlt liv i Tønder og har forpligtelser her, så da jeg så, at vi fik et pædagogstudie i byen, så blev jeg rigtig glad, siger Joanna Filippa Fogarty.
Studiestedet på Campus har sin egen stil med farverige igloer, der fungerer som næsten tyste siddepladser egnet til at fordybe sig i studiet.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Langt de fleste er lokale
De to er typiske repræsentanter for ansøgerfeltet på foreløbig 24. Efter Kvote 2-ansøgningsrunden, der især baserer sig på arbejdserfaringer fremfor karakterer. Af de 24 kommer 21 fra enten selve Tønder eller nærområdet.
- Det viser, at det allerede nu er en succes med vores første pædagoguddannelse nogensinde, og at det også er en succes for decentrale uddannelser, siger borgmester Jørgen Popp Petersen, Slesvigsk Parti.
Grethe Høyrup Nielsen, direktør i Børn, Unge og Social i Tønder Kommune, glæder sig over, at så mange af ansøgerne kommer fra nærområdet.
Foto: Finn Grahndin, Tvsyd
Stjæler ikke fra konkurrent
Det er UC Syd, der står bag studiet. Men arbejdet med at få godkendelsen af studiet fra Undervisningsministeriet er især sket i samarbejde med kommunen.
Her er man både glad over de mange ansøgere og antallet af lokale ansøgere, men også over, at man umiddelbart ikke har været ude at stjæle mulige ansøgere til pædagoguddannelsen i Aabenraa eller Esbjerg.
- Som det ser ud nu, kan vi med sindsro sige, at vi ikke har kannibaliseret på uddannelsen i Aabenraa. Det ville vi være kede af. Nu er det kun positivt, og vi kan se, at flere af ansøgerne alene begynder på studiet, fordi de kan få det her i Tønder, siger direktør i den kommunale afdeling Børn, Unge og Social, Grethe Høyrup Nielsen.
Aabenraa er for langt væk
Hverken Joanna Filippa Fogarty eller Sofie Horst Hausmann ville tage uddannelsen, hvis den lå i Aabenraa. De har faktisk begge været på sygeplejeskolen der og fundet ud af, at det ikke fungerede med deres ønske om at bo og leve i Tønder.
- Det er simpelthen for langt væk, siger de begge.
Filippa ønske er at være småbørnspædagog. Joannas er at blive socialpædagog. De kan begge få deres ønske opfyldt på den nye uddannelse. Ikke nok med det. De kan også få deres ønske opfyldt om at blive og arbejde i nærområdet, når de er færdiguddannede.
- Vi står overfor at mangle omkring 130 pædagoger, så ja, der bliver god brug for dem, siger direktør i den kommunale afdeling Børn, Unge og Social, Grethe Høyrup Nielsen.
Tønder Kommune støtter da også uddannelsen - både med praktikpladser og med studiejobs til de studerende.
Hos UC SYD har man naturligvis også noteret interessen for pædagogstudiet i Tønder.
- Det er vigtigt for de unge at kunne uddanne sig, hvor de bor, og det er vigtigt for institutioner, kommuner, sygehuse og alle vores andre aftagere, at de kan rekruttere dygtige velfærdsprofessionelle i hele Syd- og Sønderjylland, siger UC SYDs rektor Alexander von Oettingen.
Kvote 1-ansøgningen har deadline den 5. juli. Alle kvote 1 og kvote 2-ansøgere får svar den 28. juli 2023.
Lillebæltsbroen åben igen - var helt spærret i vestlig retning
Der er klokken 19.20 stadig kødannelse på grund af det uheld, der i en kort periode spærrede trafikken helt, og Vejdirektoratet oplyser, at man skal forvente kødannelse.
Spærringen skyldtes et uheld, hvor et større køretøj væltede med en anhænger.
- Vi har præventivt sat hastighedsbegrænsningen på broen ned til 80 kilometer i timen for at undgå kiggekø. Trafikken glider pænt i retning mod Fyn, oplyser vagthavende ved Vejdirektoratet, Linda Davidsen, til TV SYD.
I Ølgod kan Hans Graversen og en række borgere se frem til at få et 174 hektar datacenter som ny nabo. Potentielt bygges der også vindmøller og solceller - det håber de ikke, men det er eneste vej til erstatning for tabt ejendomsværdi.
Lidt nord for Ølgod kan omkring 20 borgere se frem til en ny fyldig nabo.
Her er der nemlig konkrete planer om, at et nyt datacenter og op mod fire væksthuse skal opføres. Det vil fylde i omegnen af 174 hektar, og datacentret stikke omkring 25 meter i vejret.
- Dengang vi fik at vide, at der skulle være datacenter derude, der blev vi noget chokerede og forskrækkede over, hvad der ville komme til at ske, fortæller Hans Graversen, der bor omkring 250 meter fra byggeområdet.
Rune Jacobsen og Hans Graversen viser området, hvor datacentret, væksthusene og potentielt VE-anlæggene skal bygges.
Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Hans Graversen er en del af en borgergruppe bestående af 12 af personer, der har i sigte at få de nye naboer.
Gruppen vil gerne blive klogere på kommunens planer, for de savner viden om, hvor og hvad der skal bygges på den store grund.
Det er atnorth og WA3ERM, der skal residere i henholdsvis datacenter og væksthuse. De har også planer om at finde en samarbejdspartner, der kan bygge vindmøller og/eller solceller, såkaldte VE-anlæg (red. vedvarende energi) men det er ikke garanteret.
- Der skal sandsynligvis introduceres VE-anlæg, og det er der ikke noget overblik over, hvordan kommer til at se ud eller hvor skal ligge. Der har vi brug for afklaring og derfor søger vi dialogen, fortæller Rune Jacobsen, der også bor nær byggeområdet.
Rune Jacobsen, der vil komme til at bo nær datacentret, håber på afklaring omkring planerne snarest
Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Borgergruppen er egentlig meget tilfredse med den hidtidige dialog med kommunen, der også har vedtaget, at der vil blive stillet en lokalsamfundskonsulent til rådighed, som kan afklare komplicerede spørgsmål.
Men det ændrer ikke på, at spørgsmålet om VE-anlæg nager.
- Hvis vi ender med at kigge mod nord, syd, øst og vest og ser solceller, så skal vi væk. Så kan vi ikke se os selv blive boende. Så håber vi, at de kommer så tæt på, at vi bliver opkøbt, det ville være bedste scenarie, fortæller Hans Graversen.
Eksempel på et datacenter fra atNorth
Foto: Varde Kommune / atnorth
Eksempel på væksthus, som der skal bygges i Ølgod.
Foto: Varde Kommune / atnorth
Netop spørgsmålet om, hvorvidt borgerne bør håbe på, at der kommer VE-anlæg i forlængelse af datacentret, er en særlig størrelse.
Datacentre indgår nemlig ikke i ordningen om værditabserstatning. Bygges der ikke VE-anlæg, så har de ikke umiddelbart udsigt til kompensation for deres ejendommes værditab, lyder det fra Preben Friis Hauge (V), formand for plan- og teknikudvalget i kommunen.
Heller ikke Taksationssekretariatet, der 'behandler klagesager fra parter berørt af ekspropriation i bred forstand' og er med til at fastsætte erstatninger i forbindelse med sådanne, kan kompensere for byggeri af datacentre.
- Taksations- og Overtaksationskommissionerne har ikke til dato behandlet sager, der handler om kompensationer i forbindelse med opførsel af datacentre.
- Hvis kommissionerne potentielt skal behandle sådanne sager, kræver det, at der bliver skabt lovhjemmel. Uden lovhjemmel, vil kommissionerne ikke kunne behandle sagerne, siger sekretariatschef Line Toftbjerg Laursen.
Sådan er planerne for datacentret og væksthusene
I ideoplægget til byggeriet fremgår det, at planerne består i at bygge et sektorkoblet anlæg med datacenter og væksthuse, på et areal på cirka 174 hektar, ved Krageris nord for Ølgod.
Et sektorkoblet anlæg er et, hvor to erhvervsbyggerier kan drage nytte af hinanden - her væksthusene anvende varmen fra datacentret.
Datacentret ventes at blive 140.000 kvadratmeter stort og på sit højeste 25 meter højt. I forlængelse af det, skal der bygges forskellige administrationsbygninger.
For at fremtidssikre, at området kan udbygges senere, ønskes der mulighed for at kunne bygge datacenterbygninger på i alt 250.000 kvadratmeter.
Derudover skal der bygges tre væksthuse med mulighed for yderligere én, hvor der skal dyrkes grøntsager. De ventes at være omkring 100.000 kvadratmeter per vækstdrivhus.
Ifølge Preben Friis Hauge (V), vil der blive dyrket tomater og agurker heri, og i en mængde der svarer til 25% af Danmarks produktion af disse.
For at dække det store energiforbrug i datacentret, skriver projektmagerne, at de undersøger muligheden for lokal elproduktion, omend det ikke er en nødvendighed. Her er solceller en mulighed der afsøges, ligesom vindmøller også er det.
Ifølge Preben Friis Hauge vil der ansættes op mod 500 mennesker fordelt på de to erhvervsbyggerier.
Allerede nu mærkes det kommende datacenter på ejendommenes salgbarhed.
Zanne Munk, der bor i området, har haft sit hus til salg, men ejendomsmægleren har trukket sig, da denne ikke tror på, at et salg længere er muligt. Samme svar har hun fået fra en anden ejendomsmægler, hun henvendte sig til, fortæller hun.
Formand vil undersøge ny ordning
At borgerne har udsigt til at få et stort datacenter som nabo og ikke kan kompenseres uden VE-anlæg, mener man hos Landdistrikternes Fællesråd bør undersøges nærmere.
- Når der er tale om så massivt et industrianlæg, der kan sammenlignes med store VE-anlæg, så kunne man landspolitisk godt arbejde i retning af en værditabsordning, så man kompenseres, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der udtaler sig på et generelt plan, da han ikke er inde i sagen.
Derfor vil han tage snakken om kompensation ved byggeri af store datacentre op på et højere politisk plan.
- Vi vil gerne gå videre med det, med henblik på at få afdækket og fundet ud af, om der skal mere til på kompensationsfronten. På den måde risikerer man ikke en situation, hvor borgere står tilbage med markant forringede ejendomspriser, hvis der kommer så mastodontisk et anlæg, siger formanden.
Den politiske proces
Ifølge Preben Friis-Hauge (V), formand for plan- og teknikudvalget i Varde Kommune, er processen lige nu der, hvor byrådet har godkendt, at man må opstarte lokal- og kommunalplansarbejdet, som er grundlaget for senere at kunne give byggetilladelse.
Til marts vil plan- og teknikudvalget tage stilling til, om dette projekt planlægningsmæssigt prioriteres til igangsætning, blandt øvrige planprojekter. Hvis det prioriteres af udvalget, så afgør forvaltningen selv, hvornår man starter. Fra start vil det som minimum tage i omegnen af 12 måneder, vurderer formanden, men understreger, at det kan tage længere, når det er så stort et projekt.
- Det er min vurdering, at vi i hvert fald er fremme ved medio 2026 før vi har et plangrundlag. Der skal plangrundlag på plads før vi kan give byggetilladelse, siger Preben Friis-Hauge, som et forsigtigt bud.
At man er nået dertil, hvor man skal igangsætte planprocesserne for datacentret og væksthusene betyder efter alt at dømme, at en byggetilladelse, på baggrund af en godkendt lokalplan, vil blive realitet.
- Jeg har ikke været med til at igangsætte planprocesser i Varde Kommune, som ikke efterfølgende er blevet til noget, og jeg har siddet i byrådet i 25 år, siger formanden.
Resulterer processen i en godkendt lokalplan, så vil der altså kunne gives byggetilladelse til atNorth og WA3ERM, såfremt de indsender en byggeansøgning.
Steffen Damsgaard forstår omvendt godt, at der er positive sider ved et sådant byggeri, og at man i kommunerne skal forsøge at tiltrække nye arbejdspladser til.
Derfor vil ikke ethvert erhvervsbyggeri kunne tilføjes til en kompensationsordning.
- I takt med, at visse typer industrianlæg kommer og kan medføre store gener, som her, så giver det god mening, at man får det indbefattet i lovgivningen. Men vi skal heller ikke forvente, at ethvert lille industriområde skal kunne kompenseres, fortæller Damsgaard, der også understreger, at det er svært at afgrænse, hvornår et byggeri er stort nok til at indgå i ordningen.
Ender det med blot at være datacentret der bygges, er budskabet og håbet fra plan- og teknikudvalgets formand, Preben Friis Hauge (V), at atnorth finder en løsning med de nærmeste borgere.
- Gør man intet fra projektmagers side for de nærmeste naboer, så kan der jo også komme voldsomme indsigelser i kommende høringsprocesser og ved udarbejdelse af lokalplanen siger han.
Om atnorth er indstillet på at kompensere de nærmeste beboere fremstår uklart, da eneste skriftlige svar TV SYD har fået lyder:
- Spørgsmål om potentielle fremtidige projekter i områderne omkring datacentret er bedst besvaret af kommunen, fremgår det i en mail fra firmaets presseafdeling.
Positiv borgergruppe
Mens fremtiden er uvis og svarene ubesvaret, holder man i borgergruppen humøret højt.
- I gruppen støtter vi hinanden. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke skulle blive fortvivlede over situationen, vi nyder hver dag, vi har, så længe vi har det, fortæller Hans Graversen.
Fra januar tilknyttes den uvildige lokalsamfundskonsulent gruppen, og de ser frem til, at denne kan hjælpe, ligesom de håber, at den gode dialog med kommunen fortsætter.
- Fra det politiske niveau lytter de, og der er en interesse i dialogen. Det er en god start, vi er jo tidligt i projektet og der kan ske meget endnu, lyder det fra Rune Jacobsen.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.