Dansk sanger optages i Hall of Fame i Tønder

Niels Hausgaard på scenen under Tønder Festival 2022. Han har været fast gæst på festivalen i næsten 50 år. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Niels Hausgaard optages som medlem af den nystartede Hall of Fame for folkemusikken, der holder til i Tønder.

Han er sanger, sangskriver og satiriker.

Og nu kan han også kalde sig Hall of Fame-medlem.

Niels Hausgaard er blevet medlem af folkemusikkens Hall of Fame, der holder til i Tønder og har Tønder Festival Fond som initiativtager.

Niels Hausgaard spiller en rolle i den samfundsmæssige debat

Poul-Henrik Jensen, næstformand i Tønder Festival Fond

Baggrunden for optagelsen skyldes ifølge folkene bag, at Niels Hausgaard har været en fast bestanddel af festivalen siden midten af 1970'erne.

- I næsten 50 år har Niels Hausgaard været fast gæst på Tønder Festival - og i svære tider også været en stor hjælp for festivalen. Det er aldrig forgæves at spørge Niels om gode råd. Det gælder festivalen, og det gælder i høj grad også for hans kolleger i branchen, hvor mange har lært meget af ham, siger Poul-Henrik Jensen, næstformand i Tønder Festival Fond, i en pressemeddelelse.

Begyndte sidste år

Han peger også på, at Niels Hausgaard med sin musikalitet, underfundighed og glimt i øjet taler direkte ind i den danske folkesjæl.

- Niels Hausgaard spiller en rolle i den samfundsmæssige debat og insisterer på at have en holdning til den verden, som omgiver os, fortsætter han.

Niels Hausgaard er blot den anden person, der bliver optaget i folkemusikkens Hall of Fame. 

Sidste år blev nu afdøde Poul Dissing optaget.

Folkemusikkens Hall of Fame

Initiativet til folkemusikkens Hall of Fame blev taget af Tønder Festival Fond og etableret i juni 2021.

Meningen er, at Hall of Fame bliver en del af et kommende center for folkemusik i Tønder, som vil få til huse i den tidligere stationsbygning. 

Det er bestyrelsen i Tønder Festival Fond, der vil bede et skiftende udvalg om hvert år at udpege medlemmer til Hall of Fame.

De er optaget:

2021: Poul Dissing

2022: Niels Hausgaard

I forbindelse med optagelsen modtager Niels Hausgaard et kunstværk i prosa og træ skabt af forfatter og kunstner Sanne Flyvbjerg og billedkunstner og formgiver Søren Assenholt.

Værket er en buste i træ samt en lyrisk fortælling.

Niels Hausgaard indlemmes i Hall of Fame i Tønder ved et arrangement på Hagge’s Musik Pub i Tønder lørdag 19. november 2022.

Arthur og Elise er nu med i en sjælden klub, der har fået brev fra både konge og dronning

I Sønder Starup Kirke holdte præsten tale for parret til jernbrylluppet. Foto: Privatbillede
Udgivet

Kobber-, sølv- og guldbryllup har Arthur Ernst og Elise Ernst fejret for længst. Når deres ægteskab fylder 70 år, kan parret holde jernbryllup.

Statsministeren hed Hans Hedtoft, Vesttyskland optages i NATO, og stomiposen bliver opfundet. Året var 1954, og det var også året, hvor Arthur og Elise blev gift.

Hvis man aldrig har skændtes i et ægteskab, så har den ene domineret det hele. Og sådan har det ikke været for os.

Arthur Ernst

Parret mødte hinanden på en gård i Hoptrup, hvor de begge skulle tjene. I en alder på 22 og 23 år blev parret viet, og ægteskabet har varet ved lige siden.

Den 5. november har Arthur og Elise fra Haderslev været gift i 70 år.

- Efter så lang tid, er det taknemmeligheden der fylder. Vi har det godt sammen, siger Elise Ernst.

Begivenheden blev fejret i Sønder Starup Kirke i Haderslev og det tilhørende sognehus for 57 familiemedlemmer.

Sønder Starup Kirke ligger tæt på Haderslev Fjords sydbred. Foto: Privatbillede

- Vi har et rigtig godt ægteskab. Vi er virkelig glade for hinanden, og jeg nyder hendes selskab, forklarer Arthur Ernst.

Sammen har jernbryllupsparret fået fire børn, 11 børnebørn og 18 oldebørn. Der er endda to oldebørn mere på vej.

En kongelig besked

Udover gaver og lykønskninger fra familien har bryllupsparret fået et brev fra Hans Majestæt Kong Frederik X

- Det er da lidt specielt at få et brev fra kongehuset. Det er ikke alle og enhver, der får lov til det, fortæller Arthur Ernst.

Blandt festdeltagerne var parrets fire børn, 11 børnebørn og 18 oldebørn. Foto: Privatbillede

Det er ikke første gang, at breve fra kongehuset lander i postkassen hos ægteparret. Både ved diamant- og krondiamantbryllup har Dronning Margrethe sendt hadersleverne en besked.

Dog er det langtfra alle ægteskaber som når disse milepæle. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 12.862 ægtepar blev skilt i 2023. Omkring 48 procent af skilsmisserne var inden for 10 års ægteskab, men det har aldrig været en del af overvejelserne for Arthur og Elise.

- Selvfølgelig kan vi blive uenige en gang imellem, men vi har aldrig talt om skilsmisse, fortæller Arthur Ernst og fortsætter:

- Hvis man aldrig har skændtes i et ægteskab, så har den ene domineret det hele. Og sådan har det ikke været for os.

Hvad er jeres hemmelighed til et langt ægteskab?

- Det er vigtigt, at man skal finde den rigtige helt fra starten og holde fast ved personen. Men så skal man også leve længe, bemærker Elise Ernst.

På selve bryllupsdagen har parret inviteret naboerne og sidst, men ikke mindst vil borgmester i Haderslev, Mads Skau (V), komme forbi.

Bil kørt ind i hus - to personer fastklemt

To personer skulle være fastklemt i bilen, der omkring klokken 17 kørte ind i et hus i Bov. Foto: Presse-foto.dk
Udgivet

To personer er kørt ind i et hus i Bov. Ulykken skete omkring klokken 17.

Opdateres.

Bilen ramte huset kort før klokken 17, og to personer skulle være fastklemt i bilen.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge avisen er politi, ambulance og brandvæsen på stedet, men der er ikke oplysninger om, at personerne er kommet alvorligt til skade.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.