39 bilister blitzet på landevej
Efter en henvendelse fra utrygge beboere i området satte Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag en fotovogn op på Tøndervej ved Toftlund. Da dagen var omme havde fotovognen blitzet 39 bilister, hvoraf to fik et klip i kørekortet. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.
Den hurtigste målte hastighed var 120 kilometer i timen i en zone, hvor det er tilladt at køre 80 kilometer i timen.
ATK har I dag på baggrund af en borgerhenvendelse fra utrygge borgere målt på Tøndervej ved Toftlund. Desværre måtte vi blitze 39 bilister, deraf 2 med klip. Hurtigste målte bilist kørte 120km/t I 80zone. Sænk farten og hjælp alle sikkert frem, vi kommer igen #atkdk #politidk pic.twitter.com/TWLy8n0CTa
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) May 22, 2024