Ny på Tønder Festival: - Jeg er meget lidt rock and roll

Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lige nu hyldes folkemusikken for fuld udblæsning i det sønderjyske, og i går fandt endnu en ny kunstner vej til en af de mange scener.

En stemme, der giver gåsehud, omgivet af musik med magiske undertoner. Sådan lød det fredag aften i Klubteltet på Tønder Festival, da Sylfide indtog scenen. 

Jeg lever meget lidt rock and roll. Og det kan jeg godt lide.

Helene Dorthea Tungelund

29-årige Helene Dorthea Tungelund kommer oprindeligt fra Fredericia og gæster i disse dage Tønder Festival under kunstnernavnet Sylfide.

- Jeg har glædet mig rigtig meget til at komme. Det at komme op på en scene af den størrelse er bare super fedt, understreger den unge harpenist og fortsætter:

- På Tønder Festival er der meget fokus på fællesskabet i musikken, og folkemusikken for mig er også rigtig meget en fællesskabsmusik.

Helene Dorthea Tungelund kommer oprindeligt fra Fredericia, men bor i dag i Aarhus, hvor hun også har gået på Det Jyske Musikkonservatorium. Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD

Ikke ligefrem rock and roll

I en branche præget af fart, fest og spidse albuer, har Sylfide måttet finde sin egen måde at navigere i musikkens verden på. Hun har ADHD og sætter pris på struktur og generelt en stille og rolig tilværelse. Noget som måske ikke stemmer helt overens med et liv som musiker.

- I samfundet er der meget den her fortælling om den lidende kunstner, der har det vilde liv og en rodløs tilværelse. Og der er helt sikkert nogle mennesker, der har det sådan, men det er ikke den eneste måde, man kan lave kunst på, forklarer Sylfide og fortsætter:

- Jeg drikker ikke alkohol, og jeg lever meget lidt rock and roll. Og det kan jeg godt lide, og det bliver jeg nødt til. Jeg er til gengæld god til at arbejde i et virkelig højt gear, men så ved jeg også, at når jeg kommer hjem, så skal jeg lige sove i en uge, griner folkemusikeren.

Alt nyt kræver øvelse og tilvænning, og et liv som musiker er ingen undtagelse.

- Det er svært, og det tror jeg, at man skal øve sig på hele tiden, når man er i den her branche. Uanset om man har en diagnose eller ej.

Et rum til ro

Sylfide har altid haft en forkærlighed for musikkens verden, og nu er det snart ni år siden, at hun forelskede sig i harpens klang og dens utallige muligheder.

- Det er et sted, jeg finder ro. Det kan være lidt kaotisk at være i mit hoved nogle gange, så det der med at sætte sig ned og bare spille, grounder mig, forklarer hun.

Musikken giver adgang til en boble, der kun er Sylfides.

- Når jeg spiller, får jeg lov til at være til stede på scenen og i nuet. Normalt har jeg så mange tanker og meget rod i hovedet, at det kan være svært at mærke, at jeg er til stede, siger hun.

Hun sørger for altid have sig selv med i de projekter, hun kaster sig ud i.

- Det her handler om at kende sine egne grænser. Du skal hele tiden sige, at det er det her, jeg har brug for, og de her forhold jeg vil arbejde under, siger hun.

En blanding mellem folkemusik og moderne pop

Det elektroakustiske univers og den krystalklare vokal forener den nordiske folkemusik med moderne sangskrivning og tilføjer elementer fra poppens verden. Melodierne trækker tråde fra nordiske folkedanse og folkesange og iklædes på elegant vis flader af synthesizer, strygere, reallyde af dansende fødder og eventyrlige harpelyde.

Teksterne trækker også på vores fælles kulturarv og bearbejder temaer som klimasorg, femininitet og psykisk sårbarhed - alt sammen med grunding i fortiden og med blik mod fremtiden.

Kilde: sylfide.com

En smuk harpe?

Udover at harpen gav Sylfide adgang til en anden verden, så er der også en anden grund til, at Sylfide faldt for instrumentet.

- Det er sjovt at lege med den forestilling, som mange har om harpemusik. Det er sjovt at udfordre, synes jeg. Pludseligt kan jeg for eksempel få harpen til at lyde grimt.

I dag fylder harpen en stor del af den lyd, som Sylfide laver, og hun vil nødigt være den foruden.

- Når jeg så kun synger, så føler jeg mig nærmest helt nøgen uden harpen, griner hun.

Mere musik på vej

Det er indtil videre blevet til en enkelt EP, men nummer to er allerede på vej. Sylfide drømmer om at give nogle af samfundets store historier og problemer et menneskeligt ansigt. Hun skriver blandt andet sange om feminisme, klimaangst og mental sundhed.

En af hendes yndlingspassager finder man i sangen Generation, der netop udforsker kløfter mellem generationer. Du kan få en smagsprøve på nummeret nedenunder.

Sylfide håber på at få lov til at spille på Tønder Festival igen næste år.

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

Til venstre ses Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens. Til højre ses OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over.
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

Ved du mere?

Så vil TV SYD gerne høre fra dig! Kontakt redaktør Alexander Klemp på alkl@tvsyd.dk eller 60 20 25 84. Husk at skrive navn og telefonnummer.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

OK oplyser, at det ikke kommer til at betyde forhøjede priser.

Populær restaurant får sur smiley og stor bøde

Restaurant 1401 i Vejle har fået en sur smiley blandt andet for fund af plamager med sort støv. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Restaurant 1401 i Vejle har fået en sur smiley og en bøde på 15.000 kroner efter et besøg fra Fødevarestyrelsen den 3. september.

Fødevarestyrelsen gav en sur smiley for fund af køleskuffer med fødevarerester, som ikke var fra dagens produktion, og gummilister fremstod med indtørrede fødevarerester.

Læs kontrolrapporten her.

Desuden fremstod blæseren i kølerummet med tykke plamager af sort støv, og opvaskemaskinen med belægninger og kurve hertil fremstod med sort indtørret snavs, lyder det i kontrolrapporten.

Det udløser en bøde på 10.000 kroner for mangelfuld rengøring. Den forhøjes med 5.000 kroner, da spisestedet har 20 ansatte og lander dermed på 15.000 kroner.

Den høje bøde kommer efter en indskærpelse fra et kontrolbesøg den 1. august 2023. Den gælder i to år og er medvirkende til, at spisestedet indkasserer en bøde.

Restauranten har de sidste tre gange fået glade smileyer. Men det fik de altså ikke denne gang.

TV SYD har været i dialog med restaurant 1401, som ikke ønsker at kommentere sagen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com