En stemme, der giver gåsehud, omgivet af musik med magiske undertoner. Sådan lød det fredag aften i Klubteltet på Tønder Festival, da Sylfide indtog scenen. 

29-årige Helene Dorthea Tungelund kommer oprindeligt fra Fredericia og gæster i disse dage Tønder Festival under kunstnernavnet Sylfide.

- Jeg har glædet mig rigtig meget til at komme. Det at komme op på en scene af den størrelse er bare super fedt, understreger den unge harpenist og fortsætter:

- På Tønder Festival er der meget fokus på fællesskabet i musikken, og folkemusikken for mig er også rigtig meget en fællesskabsmusik.

Ikke ligefrem rock and roll

I en branche præget af fart, fest og spidse albuer, har Sylfide måttet finde sin egen måde at navigere i musikkens verden på. Hun har ADHD og sætter pris på struktur og generelt en stille og rolig tilværelse. Noget som måske ikke stemmer helt overens med et liv som musiker.

- I samfundet er der meget den her fortælling om den lidende kunstner, der har det vilde liv og en rodløs tilværelse. Og der er helt sikkert nogle mennesker, der har det sådan, men det er ikke den eneste måde, man kan lave kunst på, forklarer Sylfide og fortsætter:

- Jeg drikker ikke alkohol, og jeg lever meget lidt rock and roll. Og det kan jeg godt lide, og det bliver jeg nødt til. Jeg er til gengæld god til at arbejde i et virkelig højt gear, men så ved jeg også, at når jeg kommer hjem, så skal jeg lige sove i en uge, griner folkemusikeren.

Alt nyt kræver øvelse og tilvænning, og et liv som musiker er ingen undtagelse.

- Det er svært, og det tror jeg, at man skal øve sig på hele tiden, når man er i den her branche. Uanset om man har en diagnose eller ej.

Et rum til ro

Sylfide har altid haft en forkærlighed for musikkens verden, og nu er det snart ni år siden, at hun forelskede sig i harpens klang og dens utallige muligheder.

- Det er et sted, jeg finder ro. Det kan være lidt kaotisk at være i mit hoved nogle gange, så det der med at sætte sig ned og bare spille, grounder mig, forklarer hun.

Musikken giver adgang til en boble, der kun er Sylfides.

- Når jeg spiller, får jeg lov til at være til stede på scenen og i nuet. Normalt har jeg så mange tanker og meget rod i hovedet, at det kan være svært at mærke, at jeg er til stede, siger hun.

Hun sørger for altid have sig selv med i de projekter, hun kaster sig ud i.

- Det her handler om at kende sine egne grænser. Du skal hele tiden sige, at det er det her, jeg har brug for, og de her forhold jeg vil arbejde under, siger hun.

En smuk harpe?

Udover at harpen gav Sylfide adgang til en anden verden, så er der også en anden grund til, at Sylfide faldt for instrumentet.

- Det er sjovt at lege med den forestilling, som mange har om harpemusik. Det er sjovt at udfordre, synes jeg. Pludseligt kan jeg for eksempel få harpen til at lyde grimt.

I dag fylder harpen en stor del af den lyd, som Sylfide laver, og hun vil nødigt være den foruden.

- Når jeg så kun synger, så føler jeg mig nærmest helt nøgen uden harpen, griner hun.

Mere musik på vej

Det er indtil videre blevet til en enkelt EP, men nummer to er allerede på vej. Sylfide drømmer om at give nogle af samfundets store historier og problemer et menneskeligt ansigt. Hun skriver blandt andet sange om feminisme, klimaangst og mental sundhed.

En af hendes yndlingspassager finder man i sangen Generation, der netop udforsker kløfter mellem generationer. Du kan få en smagsprøve på nummeret nedenunder.

Sylfide håber på at få lov til at spille på Tønder Festival igen næste år.