Overraskende fund ved Danevirke - uberørte spor fra den gamle Hærvej
Under en stor udgravning ved Danevirke syd for grænsen er arkæologerne stødt på tidlige rester af Hærvejen - lige under den gamle kro.
Det gamle museum ved Danevirke, der fortæller historien om Nordeuropas største forsvarsværk, skal erstattes af et nyt formidlingscenter.
Men inden gravemaskinerne for alvor går i gang med byggeriet, har danske og tyske arkæologer gravet i jorden, for at se hvad der gemmer sig fra gammel tid.
Med til udgravningerne, som begyndte i maj måned, har været arkæologer fra Museum Sønderjylland og Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein.
- Jeg er glad for at være med igen, eftersom jeg både i 2013 og 2014 var med til udgravningerne af porten i Danevirke, så er det dejligt, at jeg må være med igen, fortæller Frauke Witte fra Museum Sønderjylland.
Den gamle kro er nu væk, og jorden er blevet endevendt lag for lag.
- Det er selvfølgelig et stort arbejde, og efterfølgende skal vi jo også i gang med skrivearbejdet og dokumentation af fundene, forklarer Frauke Witte.
Der hvor Frauke og kollegaerne har gravet siden maj måned, lå det tidligere Dannevirkemuseum, som skal erstattes af er nyt og moderne formidlingscenter.
- Danevirke, som vi ser det nu, er præget af tidens tand, men et nyt museum vil kunne gøre tydeligt, hvor imponerende det her har været. Det har spillet en kæmpestor rolle i Danmarkshistorien, forklarer Lars Erik Bethge, der er museumsleder ved Danevirke Museum.
Selvom der var mange forventninger til udgravningen, var der plads til overraskelser.
Gamle spor fra Hærvejen
- Den store overraskelse er flere uberørte vognspor, spor fra Hærvejen, og som vi har fundet under forskellige bygninger. De har gravet sig ned under bygningerne, ned i nogle istidsaflejringer, og det er derfor, vi kan se dem så tydligt, forklarer Frauke Witte.
- Her kan vi desuden se, at Hærvejen i en periode er løbet hen mod åbningen i volden vest for den nuværende beliggenhed. Det havde vi ikke forventet, så det er en vigtig viden, vi har fået.
Som forventet har arkæologerne også fundet mange genstande fra kroens tid.
- Det vidner om, at man har spist godt her på kroen tilbage i omkring 1600-tallet. Fundet af østersskallerne fortæller os, at det har været folk fra højere sociale lag, der har spist på kroen. Østers var nemlig også den gang en dyr og fornem spise, og østers var kongens privilegium, siger Frauke Witte
I morgen onsdag vil store dele af de udgravede genstande blive flyttet, men historieinteresserede vil kunne se nogle af dem, når museet åbner i 2024.