Mindretal værter for danmarksmesterskab for første gang
De bedste 16 skoler i landet i høvdingebold har de sidste to dage dystet om at løfte pokalen som danmarksmestre i skolehøvdingebold.
Atypisk for turneringen blev den afholdt uden for landets grænser. Det var nemlig de danske skoler i Sydslesvig, som for første gang var værter for arrangementet.
- Hver eneste gang vi kan blive betragtet som en del af Danmark, så er det en kæmpe sejr for os. Jeg synes bare, det er så fedt, at vi får lov til at være værter, siger Lars Kofoed-Jensen, der er direktør for Dansk Skoleforening i Sydslesvig.
Danmarksmestrene endte i år med at blive Kollund Skole, som vandt finalen over Rungsted Skole med 3-0.