Det kommer dansk valgsejr i Tyskland til at betyde
Det danske mindretalsparti SSW fik et historisk godt valg, da der søndag var delstatsvalg i Slesvig-Holsten.
Der står Flensburgerøl på bordene, og der er intense blikke mod skærmen på festlokalets endevæg.
Det er valgdag i den tyske delstats Slesvig-Holsten, og det danske mindretalsparti står til at få et af deres bedste valg nogensinde.
Det er mennesker, der identificerer sig med Danmark, vil have danske løsninger og som stræber efter de danske modeller
Mirco Reimer-Elster, Mirco Reimer-Elster, historiker og Tysklandekspert
En dansk bølge
Det historiske valg for SSW betyder en fremgang på 2,4 procentpoint i forhold til valget i 2017, så partiet nu får fire i stedet for tre mandater i det slesvig-holstenske parlament.
Det betyder, at partiet nu får gruppestatus og dermed får flere ressourcer til deres politiske arbejde.
- Det er gået godt, fordi valgkampagnen har ramt plet. Groft oversat betyder deres slogan, at det skal kunne betale sig at bo i Slesvig-Holsten, og det rammer godt i en tid, hvor det for mange i landsdelen bliver dyrere at bo og leve i området, siger Mirco Reimer-Elster.
Historien om mindretalspartiet SSW
- SSW blev grundlagt den 30. juni 1948 i Slesvig by.
- Ved partiets første valg - kommunalvalget 1948 i Sydslesvig - fik partiet 26 procent at stemmerne.
- Ved valget til Forbundsdagen i 1949 fik partiet et sæde i det tyske parlament.
- De høje valgresultater i efterkrigstiden varede ikke ved, og partiet tabte sin plads i Forbundsdagen i 1953.
- En spærregrænse på 5 procent blev indført i 1950, og det blev hindringen for SSW, der kun stillede op i den nordlige del af delstaten.
- I 1954 var partiets stemmeandel 3,5 procent, og det røg derfor ud af landdagen i Slesvig-Holsten.
- Året efter kom Bonn-København-erklæringerne mellem Tyskland og Danmark, som skulle sikre begge parters mindretal på hver side af grænsen. Her blev SSW fritaget for spærregrænsen.
- Partiet kom ind i Landdagen igen i 1958.
- I 1966 blev partiets formål ændret fra primært at arbejde for en genforening til at arbejde for mindretallets interesser på tyske vilkår.
- Fra 1971 - 1996 havde partiet kun én repræsentant i landdagen - nemlig Karl Otto Meyer.
- I 1996 blev han erstattet af Anke Spoorendonk.
- I år 2000 fik partiet et højdepunkt, da det fordoblede sit stemmeantal til at få 4 procent af stemmerne.
- I 2012 gik partiet for første gang aktivt med i en regeringsdannelse. Det skete med De Grønne og SPD.
- I 2021 fik partiet for første gang i over 60 år igen en plads i Forbundsdagen.
Kilder: SSW og Grænseforeningen
Der kan være flere grunde til, at det går godt for partiet, fortæller Mirco Reimer-Elster.
Dels blev partiet også valgt ind i det tyske parlament, Forbundsdagen, med Stefan Seidler som repræsentant, og dels er det lykkes partiet at ramme bredere end bare de danske mindretal.
Det bliver spændende at se, om det er en engangsforestilling
Mirco Reimer-Elster, historiker og Tysklandekspert
- Fundamentet for SSW er mindretallet. Det kommer man ikke udenom. Men der er også en del sympatistemmere, som er enige i mange af partiets politiske retning, men ikke nødvendigvis identificerer sig som mindretalsdansker, siger Mirco Reimer-Elster.
Det ydre venstrefløjsparti Die Linke blev heller ikke valgt ind, og det tyder på, at der generelt er en større enighed blandt befolkningen i Tyskland, fortæller Mirco Reimer-Elster, der samtidig understreger, at man skal være påpasselig med at spå om valgresultaterne.
