Unescos verdensarv: Hvad gør vadehavet unikt?
I vadehavet kan man opleve sort sol og plukke østers. Læs her hvorfor vadehavet er på Unescos verdensarvsliste, og hvad der gør det specielt.
Fra Varde og hele vejen ned langs den jyske vestkyst ligger noget af Danmarks mest unikke natur, hvor man kan opleve alt fra tidevand til sort sol, marskområder og trækfugle.
Vadehavet er sammen med seks andre attraktioner i Danmark på Unescos verdensarvsliste. I denne artikel fortæller vi, hvad vadehavet er, hvorfor det er verdensarv, og hvad du skal opleve i vadehavet.
Hvorfor er vadehavet på Unescos verdensarvsliste?
I 2009 blev den tyske og den hollandske del af vadehavet optaget på Unescos verdensarvsliste, og i 2014 blev den danske del også tilføjet den fornemme liste. For at komme på Unescos liste skal man leve op til ét af Unescos ti kriterier. Det danske vadehav er udvalgt på baggrund af tre kriterier:
Vadehavet er helt særligt hvad angår størrelse og biodiversitet.
Der foregår vigtige, økologiske naturprocesser til gavn for økosystemet, planter og dyr.
Områdets geologi og dynamik sikrer et mangfoldigt dyre- og planteliv, fordi såvel dyr som planter er nødt til at tilpasse sig, når området forandrer sig.
- Anerkendelse af, at det er verdensarv, har løftet alles blikke på vadehavet, for der er ikke noget mage til det i hele verden. Det har givet en øget stolthed for folk, der bor i området, og vi er mere opmærksomme på at passe på det, fordi det nu er hele verdens arv. Vadehavet er i samme internationale liga som Great Barrier Reef og Yellowstone, så man stiller ikke spørgsmål ved, at vi skal passe på det, siger Janne Liburd, bestyrelsesformand for Nationalpark Vadehavet.
Hvad er vadehavet?
Vadehavet er det største tidevandsområde i verden. Vadehavet strækker sig fra Varde langs Jyllands, Tysklands og Hollands vestkyst til den hollandske by Den Helder. I alt strækker vadehavet sig over 500 kilometer kystlinje langs tre lande og dækker et areal på cirka 8000 kvadratkilometer. For at forstå vadehavets dyreliv er man nødt til at forstå den betydning, kiselalger har som fødegrundlag for mange af vadehavets dyr.
- Tidevandet giver gode vilkår for kiselalger, som er fødegrundlag for mange bunddyr. I vadehavet kan der være op til to millioner kiselalger på en kvadratcentimeter, og det er rigtig mange, selvom det er mikroalger, siger Thomas Brændgaard, naturvejleder og biolog ved Vadehavscentret.
Algerne er føde for bunddyr som orme, muslinger og krebs, som så er føde for fugle, og derfor ser man hvert år flere millioner af trækfugle ved vadehavet.
- Det er nok noget af den mest unikke natur i Danmark. Forskelligheden er meget stor, og man har en havbund, man bare kan gå ud på. Det er meget unikt både i Danmark, men også verdensplan, siger Thomas Brændgaard.
Østerssafari: Hvor kan man plukke østers i vadehavet?
Stillehavsøstersen er en invasiv art, som lever mange steder i vadehavet, men østers kan gøre det svært for andre dyr som fugle og blåmuslinger at finde føde. Derfor kan man hjælpe vadehavets natur ved at plukke østers for at spise dem – og det kan man gøre helt gratis.
Det bedste sted at sanke østers er ifølge naturvejleder Frands Soberra ud for Rømøs kyster, men også ved Fanø og Mandø kan man finde stillehavsøsters. Helt præcist hvor i vadehavet man skal hen for at finde østers, er det dog lidt mere vanskeligt at svare på.
- Man skal ud, hvor der er lavvande, for at finde østersbankerne, men de er enormt svære at finde, hvis man ikke ved, hvor de er. Man skal gå efter dem, og man kan ikke se dem fra land, siger Frands Soberra til TV SYD.
Udover at bankerne kan være svære at finde, så er tidevandet også en faktor, man skal være opmærksom på.
- Vi plejer at sige, at man har tre kvarter før og tre kvarter efter, at tidevandet er på sit laveste. I det tidsrum er tidevandet så lavt, at østersbankerne ligger fri, så man kan plukke. Selvfølgelig skal man tage et kæmpe forbehold for vind og vejr, for det kan forkorte tidsrummet, siger Frands Soberra.
På både Fanø, Mandø og Rømø er der mulighed for guidede ture, hvor man kan komme på østerssafari for at sanke østers. Det samme kan man i Højer, Ribe, Bredebro, Møgeltønder og Oksbøl.
Hvis du plukker østers i vadehavet for at spise dem, skal du være opmærksom på to ting.
Tidevandet kan på kort tid ændre sig, så du lige pludselig befinder dig i en farlig situation. Tidevandsforskellen ligger på mellem halvanden og to meter.
Derudover er der altid en risiko ved at spise skaldyr, da de kan være ramt af alger, virus eller bakterier. Østerssæsonen går fra oktober til april måned, da vejret her er koldest og risikoen mindst.
Hvornår kan man se sort sol?
Det er et imponerende syn, når tusindvis af stære samler sig på himlen over vadehavet. Stærene samler sig i store flokke, der har fået betegnelsen ”sort sol”, inden de lander for natten, men helt præcist hvorfor de samler sig, er man ikke helt klar over.
Om foråret er det muligt at se sort sol fra februar til midt i april, og om efteråret kan man se sort sol fra august til november. Stærene flyver rundt i sort sol-formation i cirka 20 minutter, inden de lander. Sort sol kan som regel opleves til en time efter solnedgang.
På kortet herunder kan du se, hvor der er gode chancer for at opleve sort sol.
TV SYD har tidligere produceret en række programmer om blandt andet vadehavet. Du kan se et af afsnittene her. Resten af programmerne finder du på siden Verdensklasse.
