Valgt ind i Sydjylland: Nu trækker Pernille Vermund sig som formand for Nye Borgerlige

Pernille Vermund stopper som formand for Nye Borgerlige og genopstiller ikke ved næste folketingsvalg. Foto: Nye Borgerlige
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pernille Vermund stopper som formand for Nye Borgerlige og opfordrer partiet til at finde hendes afløser som formand allerede i år. Lokalformand er glad for hendes indsats.

Pernille Vermund stopper i Folketinget, når denne valgperiode udløber.

Det oplyser hun tirsdag på partiets hjemmeside, hvor hun også opfordrer partiet til hurtigst muligt at finde en ny formand.

- Nu skal flammen bæres videre.

- Jeg har derfor meddelt vores medlemmer, vores folketingsgruppe og vores dygtige ansatte, at dette bliver min sidste periode i Folketinget – og at jeg allerede nu vil anbefale Nye Borgerliges medlemmer at vælge den formand, der skal føre partiet videre frem i den valgperiode, der nu for alvor går i gang.

- Det betyder, at jeg er formand for Nye Borgerlige frem til partiets årsmøde eller ekstraordinære årsmøde, hvis hovedbestyrelsen beslutter at indkalde til et sådant, skriver hun.

Pernille Vermund har siddet i Folketinget siden 2019, hvor hun førte Nye Borgerlige ind i tinget.

Partiet opnåede dengang fire mandater. Ved det seneste folketingsvalg 1. november sidste år fik Nye Borgerlige seks mandater, men mistede hurtigt det ene, da Mette Thiesen blev løsgænger efter intern ballade.

FAKTA: Pernille Vermunds blå bog

Ann Pernille Vermund Tvede, født 3. december 1975 i København, datter af steward og forretningsmand Per René Espersen og stewardesse og gruppeleder Birgitte Vermund Espersen. Gift med Lars Tvede. Har tre sønner.

Medlemsperiode

Folketingsmedlem for Nye Borgerlige i Sydjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.Kandidat for Nye Borgerlige i alle opstillingskredse i Sydjyllands Storkreds fra 2018.

Parlamentarisk karriere

Formand for Nye Borgerliges folketingsgruppe, 2019-2020.
Kirkeordfører, 2019-2020.
Ligestillingsordfører, 2019-2020.
Medieordfører, 2019-2020.
Politisk ordfører fra 2019.
Partiformand for Nye Borgerlige fra 2015.

Uddannelse

Enkeltfag i erhvervsøkonomi og markedsføring, Niels Brock, 2004-2005.
Cand.arch., Kunstakademiets Arkitektskole, København, 1995-2001.
Matematisk studentereksamen, Helsingør Gymnasium, 1991-1994.

Beskæftigelse

Selvstændig arkitekt, Vermund Gere Arkitekter, 2006-2019.
Tegnestueleder, White Arkitekter, 2003-2006.
Arkitekt, White Arkitekter, 2001-2006.
Diverse ufaglærte job og studiejob, København, Hørsholm, Helsingør, Hornbæk og Løkken, 1989-2001.

Tillidshverv

Medlem af byrådet i Helsingør Kommune, 2009-2011.

KILDE: FT.DK

Lokal beundring

Pernille Vermund var ved folketingsvalget i november opstillet i Sydjyllands Storkreds. Her opnåede hun et personligt stemmetal på 15.375.

Hos Nye Borgerliges lokalafdeling i Vejen er formand Tommi Rytz ikke overrasket over dagens udmelding.

- Det havde jeg anet. Der har været tavshed på det seneste fra hendes side. Men vi skal videre. Det er ikke enden, det her, siger Tommi Rytz.

Han mener, den snart afgående formand har gjort en flot indsats som formand for partiet, der så dagens lys i 2015. Han fremhæver et specielt karaktertræk ved Pernille Vermund.

- Hun har klaret det strålende. Og hun har været konsekvent i sin handlinger - ikke mindst i sagen om Mette Theisen. Hun har generelt været vedholdende i sine udmeldinger, siger Tommi Rytz med henvisning til sagen om den nu udmeldte profil Mette Thiesen, hvor en strid om 'intimiderende og truende' beskeder fik Thiesen og Nye Borgerliges veje til at skilles.

Et liv udenfor Borgen

Pernille Vermund, som tidligere har repræsenteret De Konservative, lagde tidligt vægt på, at hun ikke ville blive siddende i Folketinget for evigt.

Hun sagde i 2019, at hun maksimalt regnede med at sidde i to perioder i Folketinget.

- Dels har jeg det sådan, at jeg tror, at det er ret sundt, at man har en føling med livet uden for Christiansborg.

- Jeg vil ikke være en af dem, der gror fast, og jeg er egentligt også rigtig glad for min hverdag som arkitekt, sagde hun i oktober 2019.

Nogle uger før folketingsvalget sidste år såede hun over for Ekstra Bladet imidlertid tvivl om, hvorvidt hun kun ville sidde i to valgperioder.

Pernille Vermund sad fra 2009 til 2011 i byrådet i Helsingør Kommune for De Konservative.

I 2015 stiftede hun Nye Borgerlige sammen med Peter Seier Christensen. Og i 2019 kom hun i Folketinget med 13.391 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

Politiet efterforsker muligt drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et muligt drab af en kvinde i Sønderborg.

Først afspærrede politiet et område ved Damgade og sidenhed Kastanjealle, uden videre meldinger om årsagen. Nu skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de efterforsker et muligt drab af en kvinde.

Den formodede gerningsmand har meldt sig selv og er i politiets varetægt, hvorfor der ikke er grund til utryghed, lyder det i pressemeddelelsen.

Politifolk og retsmedicinere er til stede i området, hvor det ventes, at der vil være afspærret nogle timer endnu, lyder meldingen omkring klokken 16:00.

- Der kan være tale om drab. En kvinde har mistet livet på en måde, som indikerer, at der ligger en kriminel handling bag, skrives der i pressemeddelelsen.

Kvinden blev fundet ved Damgade, og området er spærret for at sikre eventuelle spor, mens området omkring Kastanjealle er afspærret 'for at sikre mulige spor til sagen'.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com