Unges manglende tyskkundskaber bekymrer i grænselandet
Danske unges interesse for at lære tysk daler, og det kan blive problematisk for både det handelsmæssige og det kulturelle bånd til Tyskland, lyder det.
Hverken på gymnasier eller universiteter er tysk et særligt efterspurgt fag blandt de unge.
Kun godt otte procent af gymnasieeleverne har siden 2012 valgt tysk på højt niveau. Og på Syddansk Universitet i Odense valgte blot 16 studerende at påbegynde tyskstudiet i 2019, mens 52 tyskstuderende begyndte på universiteterne i København og Aarhus samme år, skriver Der Nordschleswiger.
Hvis man ikke kan sproget, så risikerer man misforståelser, og at man ikke får den tillid til hinanden, som er vigtig.
Jens Andresen, Grænseforeningens formand
Tallene ærgrer Grænseforeningens formand, Jens Andresen, der mener, at sprogforståelse netop er med til at fremme samarbejdet med vores naboer mod syd.
- Det er en trist udvikling. Hvis man ikke kan sproget, så risikerer man misforståelser, og at man ikke får den tillid til hinanden, som er vigtig. Og det er helt klart sådan, at tyskere helst vil lave aftaler på tysk, siger Jens Andresen.
Tyskere forventer at der tales tysk
Tysk sprogforståelse er også afgørende, når danske virksomheder skal afsætte varer på det tyske marked. Det ved de alt om hos Plantningsselskabet Sønderjylland, som hvert år eksporterer 15.000 juletræer ud af en samlet produktion på 25.000 træer til Tyskland.
En dansk juletræsproducent, som ikke taler tysk, er nødt til at finde en grossist, som kan hjælpe ham ind på det tyske marked. Men det mellemled slipper de for hos Plantningsselskabet Sønderjylland, fordi der tales tysk. Derved tjener virksomheden op til 25.000 kr. ekstra, hver gang den leverer et vognlæs juletræer i Tyskland.
- I juletræsverdenen er tysk sproget. Langt de fleste tyskere vil helst tale deres eget sprog, og de forventer, at vi kan tale tysk med dem. Vi afregner også i euro, så vi prøver at lægge salget på deres niveau og præmisser, siger Torben Ravn, der netop har forladt jobbet som skovfoged i Plantningsselskabet Sønderjylland.
Det næste halve år fortsætter han dog som rådgiver for den nye skovfoged i selskabet - netop for at lave en glidende overgang, så virksomheden ikke kommer til at miste sine vigtige tyske kunder.
- Tyskkundskaber var et af de parametre, vi kiggede efter, da vi skulle ansætte. Viljen til at lære tysk betyder meget. Hvis man synes tysk er noget mærkeligt noget, så får man svært ved at klare sig i juletræsbranchen, siger Torben Ravn.
Regionsråd: Tysk skal tidligere på skoleskemaet
Preben Jensen (Venstre), der er medlem af regionsrådet i Region Syddanmark og særlig repræsentant for det dansk/tyske samarbejde, mener, at udviklingen i danske unges tyskkundskaber er dybt beklagelig.
- Hvis man ønsker at drive handel med tyskerne, så har det en betydning, at man kan tysk. Derfor kan jeg være bekymret, hvis den her udvikling fortsætter, siger han.
Derfor støtter man i Region Syddanmark såkaldte nabosprogsprojekter, der skal fremme kendskabet til det tyske sprog hos børn i en tidlig alder.
- I de fire sønderjyske kommuner har man i dag tysk fra 0. klasse i de danske skoler. Det er for mig at se det, der skal til, i den øvrige del af landet. At man har tyskundervisning langt før, siger Preben Jensen.
