Foto: Google Street View

Ulykkesbelastet kryds får millioner fra staten

Trafiksikkerheden skal nu øges i ulykkesbelastet kryds ved Bække mellem Grindsted og Lunderskov.

Krydset er et af otte steder, der tilsammen nu får 55,4 millioner kroner fra staten.

Ifølge Trafikministeriet har det været tre ulykker på fem år. Ulykker, som i to af tilfældene har haft dødeligt udfald.

Krydset foreslås ombygget til rundkørsel. Foto: Google Maps.

Derfor vil man nu lave F-krydset om til en rundkørsel. Det forventes at koste omkring 18 millioner kroner.

Det er dog ikke det eneste kryds her i landsdelen, der får del i de mange millioner. Også T-krydset på rute 24 Haderslevvej/Kastrupvej ved Gram skal gøres mere sikker.

De 55,4 millioner kroner kommer fra en pulje på 700 millioner kroner, som skal bruges til at forbedre trafiksikkerheden. Puljen blev afsat som en del af Infrastrukturplan 2025. 

Disse projekter får penge

  • Rute 39 Hirtshalsmotorvejens afslutning, Hirtshals

  • Rute 21 Holbækmotorvejens afslutning Vigerslevvej/Folehaven, København

  • Rute 40 Skagenvej – Nørregade, Frederikshavn

  • Rute 24 T-kryds Haderslevvej/Kastrupvej, Gram

  • Rute 12  Herningvej/Ravnsbjergvej, Viborg

  • Rute 26 Viborgvej/Fuglsangvej, øst for Hammel

  • Rute 16 Hillerødmotorvejen, rampekryds ved Høje Gladsaxevej, Gladsaxe

  • Rute 469 Lunderskov – Grindsted, Kragelund-krydset, Billund

Kilde: Transportministeriet

Komplet forandret bydel skal stå klar i 2030

Målet er at skabe et attraktiv område med blandede boformer i Kolding.

Boligområderne Skovparken og Skovvejen i Kolding skal gennem en større omdannelse. Det skal ske frem mod 2030, og halvanden milliard kroner er øremærket til projektet.

- Alle beboere skal have et nyt hjem på den ene eller anden måde. Så alle bliver berørt i større eller mindre omfang. Med udgangspunkt i arkitektonisk kvalitet og indbydende uderum vil vi skabe et rigt byliv med mulighed for mange fælles aktiviteter, fortæller Nina Larsen, bystrategisk medarbejder med fokus på Skovvejen og Skovparken.

60 procent af områdets familieboliger skal omdannes elles nedlægges frem mod 2030. Som en del af projektet vil man inddrage den omkringliggende natur i designet, og derudover bliver der opført et plejehjem og en dagligvarebutik.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tyve spillede padel midt om natten

Tre unge mænd skaffede sig ved midnatstid natten til torsdag adgang til banerne på WAP Padelcenter på C F Tietgensvej i Kolding.

Derefter spillede de tre padel i omkring tre kvarter. I den forbindelse stjal de også flere energidrikke fra et køleskab og drak dem. Det fortæller vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Der er opsat overvågningskameraer på stedet, og politiet vil nu gennemgå materialet fra kameraerne.

De tre unge mænd brugte en dørkode til at komme ind. Politiet er nu i gang med at undersøge, om de tre mænd er medlemmer af padelcenteret.

- Det er umiddelbart ikke tilfældet, men den her kode er en, som alle medlemmer har. Hvis de ikke er medlemmer, så er der tale om indbrud ved brug af rette kode. Det er lidt ligesom, hvis man begår indbrud, og man har nøglen, siger vagthavende.

Padelcenteret er normalt lukket mellem midnat og klokken fem om morgenen.

Milliondonation til strikkefestival skal aktivere flere unge

Der skal atter gang i garn og strikkepinde ved festivalen 'Masker i Marsken' efter en stor milliondonation.

De kan næsten ikke få armene ned. Siden 2021 har strikkefestivalen 'Masker i Marsken' i Tønder samlet unge som gamle om garn og strikkepinge. Og nu har Landdistrikspuljen valgt at donere 1,2 millioner til foreningen bag.

- Vi har et stærkt ønske om at gøre noget for egnens børn og unge. Vi tror nemlig på, at tværgående fællesskaber og oplevelser kan være afgørende for, at unge vælger at blive eller vende tilbage til vores område. Og i hvert fald oplever at have et godt børne- og ungdomsliv her, siger bestyrelsesleder Marianne Rosalie Kalb.

Det første år 'Masker i Marsken' eksisterede, deltog omkring 400 børn fra Tønder Kommune i strikkeaktiviteter. Og den nye pulje penge skal gå til at få et endnu bedre greb om den unge målgruppe.

Foto: Palle Herløv, TV2 Østjylland

Brand i rækkehus - en person kørt bort med ambulance

Klokken 03:08 natten til torsdag rykke Sydøstjyllands Brandvæsen ud til en brand i et rækkehus i Egebjerg lidt uden for Horsens.

- Røgdykkerne finder en person, som røgdykkerne trækker ud og aflevere til ambulancen, fortæller Aqqaluk Petersen, som er indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen.

Han kan ikke sige mere om, hvilken tilstand personen var i.

- Det eneste, jeg kan sige er, at vedkommende er overdraget til ambulancen, siger han.

Branden var ikke specielt voldsom.

- Der var ikke behov for brandslukning. Branden var gået ud, da vi ankom, så det eneste, vi gjorde, var at lufte ud, siger indsatslederen.

Højskolekurser bliver revet væk på ingen tid

Antallet af folk, der tager på højskole i ferien er stigende. Idrætshøjskolen Sønderborg har lavet nye kurser for at imødekomme interessen.

I år tilbyder højskolen for første gang sommerkurset Beach og Padel med plads til 60 kursister, og holdet er udsolgt.

- Vi har lavet nye korte kurser i år, fordi det er så populært at tage på højskole om sommeren, fortæller Mette Blom, der er marketingskoordinator på Idrætshøjskolen Sønderborg.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der 33.680 kursister på et såkaldt kort højskoleophold i 2016. I 2022 var antallet steget til 37.454 kursister.

Flere højskoler i Syd- og Sønderjylland melder alt optaget på deres sommerkurser. På Idrætshøjskolen Sønderborg bliver de korte kurser udsolgt på få måneder, når tilmeldingen åbner i oktober. Især familie- og dansekurser er populære, og folk står på venteliste.

DI: Syd- og Sønderjyske kommuner kan spare millioner

Flere kommuner i Syd- og Sønderjylland kunne spare adskillige millioner kroner om året, hvis de lod private virksomheder stå for flere opgaver som for eksempel at tømme skraldespande, vedligeholde veje, slå græs og rydde sne. Det viser en analyse, som Dansk Industri har lavet, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Analysen viser blandt andet, at Esbjerg Kommune kunne spare 10,6 millioner kroner om året ved at udlicitere flere opgaver til private virksomheder. Sønderborg Kommune kunne spare 7,7 millioner kroner om året, mens Kolding og Vejle Kommune kunne spare henholdsvis 6,8 og 6,3 millioner kroner om året.

- Vores lokale kommuner har ligesom alle andre steder i landet svært ved at få pengene i kommunekassen til at slå til. Og selvom kommunerne til næste år får en større pose penge fra staten, end de plejer, er der ikke råd til alt på ønskesedlen. Derfor er det oplagt, at kommunerne ser positivt på muligheden for at spare penge på denne post, udtaler bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com