TV SYD fylder 40 år - her er vores unikke historie
For 40 år siden var TV SYD blot et forsøg, der var finansieret i DR. Dette forsøg skulle dog vise sig at få stor betydning for syd- og sønderjyderne - og det danske mediebillede i det hele taget.
Forestil dig et sekund, at vi skruer tiden 40 år tilbage.
Du sidder i din stue og tænder for fjernsynet - men mulighederne er få. Du kan se DR, hvis du vil se dansk fjernsyn, og ellers kan du tænde for en af de tyske kanaler.
Sådan var virkeligheden inden 1983, og det var især syd- og sønderjyderne godt utilfredse med. De mente, at DR var noget værre københavneri, og de fleste i provinsen følte sig overset af den landsdækkende public service-kanal.
Faktisk foretrak hele 40 procent af den sønderjyske befolkning at se de tyske TV-kanaler frem for Danmarks Radio, og dét vakte bekymring blandt de danske politikere.
Dén bekymring blev affyringsrampen for et forsøg, der skulle vise sig at vende op og ned på det danske mediebillede.
40 år med TV SYD
I forbindelse med TV SYDs 40 års jubilæum dykker vi ned i nogle af de historier og personer, der har været med til at forme regionalstationens historie gennem årene. I denne artikel dykker vi helt konkret ned i, hvordan det hele startede, og hvad det havde af betydning for det danske mediebillede herefter.
Slut med københavnerturister
Op gennem 1970'erne var drømmen om TV 2 begyndt at spire, og samtidig havde der været ivrig debat om decentralisering af de danske medier. Dén debat blev der for alvor fyret op under den 20. september 1980. Ud for Tøndermarsken skulle det fremskudte dige ved Højer indvies.
Både NDR og tysk tv mødte op og lavede længere indslag, der beskrev forholdene omkring selve diget, mens DR lavede et kort indslag, der fokuserede på nogle få miljøaktivister, der demonstrerede i baggrunden.
- Der var næsten ingen dækning af begivenheden, og så tillod DR sig ovenikøbet at fotografere Dronningen, mens et hornorkester spillede "Deutschland über alles" i baggrunden. Det var altså uforskammet, siger Karlo Christensen, der er forhenværende bestyrelsesformand i TV SYD.
Det var altså dråben, der fik bægeret til at flyde over. Den udbredte holdning i landsdelen var, at nu måtte det være slut med, at landsdelen blev dækket af "turister fra DR i København", og den grundholdning gav genlyd på de politiske gange i København.
- Vi var mange, der syntes, at Danmarks Radio gjorde alt for lidt i forhold til at komme ud i landet, siger Jens Biilgrav Nielsen, der er forhenværende folketingsmedlem fra Radikale Venstre og som i flere omgange er blevet kaldt "regionernes far".
Altså skulle der en ny TV-station til.
Det sønderjyske forsøg
Med Helge Lorenzen i spidsen lykkedes det en gruppe på i alt 11 syd- og sønderjyder at vride armen om på både politikere og Radiorådet, og dermed blev et toårigt forsøg, finansieret af DR, sat i verden.
Forsøget blev Danmarks første regionale TV-station. Den fik navnet TV SYD, og visionen var klar - det skulle vise almindelige mennesker og genkendelige hverdagsscener, mens politikere og eksperter måtte finde en anden skærm at optræde på.
Kort sagt skulle TV SYD være det stik modsatte af Danmarks Radio. I folkemunde fik konceptet hurtigt øgenavnet "træsko-tv".
Ikke desto mindre blev DRs monopol endegyldigt brudt, da TV SYD sendte for første gang den 22. oktober 1983.
Succesfuldt forsøg
Forholdet mellem Danmarks Radio og TV SYD var langt fra gnidningsfrit i de to år, forsøget stod på - og da forsøget udløb, ønskede DR ikke at videreføre den regionale tv-station på trods af, at det statslige medie i en undersøgelse havde konkluderet, at næsten alle, der var hjemme og havde tid, så TV SYD.
Faktisk viste en undersøgelse også, at 87 procent af de adspurgte i landsdelen ønskede en videreførelse af TV SYD. Udfordringen var, at der ved første øjekast ikke var nogen, der ville betale, og det var svært at finde frem til en holdbar finansieringsmodel.
I september 1985 udsendte stationen derfor hvervebrochuren "Skal TV SYD fortsætte?" til alle husstande i de tre syd- og sønderjyske amter. Efter bare to måneder havde en nyoprettet støtteforening - der senere fik navnet Club Syd - fået 24.000 medlemmer, og der var indsamlet halvanden million kroner.
Den 31. december 1985 var det lykkedes TV SYD at samle støttemedlemmer og politisk velvilje nok til at få en særbevilling på 10 millioner kroner, og den regionale tv-station fik sendetilladelse som selvejende tv-station.
TV 2 og otte regioner
På den korte bane var TV SYD reddet - på længere sigt var der dog langt igen.
Den førnævnte drøm om TV 2 levede dog stadig, og diskussionen tog for alvor fart i 1986 - faktisk i en sådan grad, at idéen var ved at tage form til at blive til virkelighed i Folketinget, og det skulle vise sig at være til TV SYDs fordel.
Den 30. maj 1986 vedtog Folketinget således loven om dannelsen af TV 2 - en lov, der endte som et kompromis. På den ene side ønskede Venstre og Det Konservative Folkeparti, at TV 2 skulle være delvist reklamefinansieret, og den idé gik Radikale Venstre mod på - mod at der blev oprettet otte regionale tv-stationer.
Altså faldt TV SYDs fremtid på plads, og i juni 1987 fik TV SYD status af regionalkanal under det nu vedtagne TV 2. Jens Biilgrav Nielsen tilskriver det regionale engagement en stor del af æren.
- Det var en folkebevægelse, der var kommet for at blive. Der var ingen tvivl om, at det kunne man ikke stoppe, siger han.
Det moderne TV SYD
Det var ikke sidste gang, at TV SYD skulle skrive dansk tv-historie. Fra oktober 1987 fik de, som de første nogensinde, tilladelse til at sende reklamer, ligesom tvsyd.dk var de første til at sende web-tv i Danmark.
TV SYD er kun vokset siden - et forsøg, der startede med 11 medarbejdere er vokset til et fuldbyrdet mediehus, der udkommer på både skrift og video på internettet, de sociale medier, streaming og flow tv, og som nu har omkring 100 medarbejdere.
TV SYD er nu 40 år gammel, og det fejres med et jubilæumsshow i Vejle Musikteater søndag aften.