Troels fra Lindved på vej mod toppen i dansk politik

Venstrefolk vidt og bredt peger på, at det er Troels Lund Poulsen (V), der er den. Eller rettere skal være den. Politiske kloge-hoveder peger også på Troels. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alle peger på Troels Lund Poulsen som ny formand for Venstre, men han har ikke peget på sig selv - ikke endnu.

- Jeg er ikke noget følelses-menneske, sagde Troels Lund Poulsen mandag, da hans partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, gjorde sig selv forhenværende.

Det er der vist heller ikke nogen, der har beskyldt ham for. Weekendavisen kalder ham en anelse uelskværdigt for kulissekrigeren. 

Hans rolle har været at få tingene gjort.

Rasmus Ole Hansen, formand for Venstre i Hedensted

AvisenDanmark viderekolporterer tilnavne som 'manden, der er inde i Jakob Ellemann-Jensen', 'overfrakken' og 'edderkoppen midt i spindet'.

Karismatisk er der, så vidt vides, aldrig nogen, der har kaldt ham. I 2016 sagde han til net-mediet Altinget:

- Jeg har aldrig nogensinde set mig selv som formand for Venstre. Det er jeg ikke den rette til. Jeg er langt bedre til at skabe og formulere den politiske platform, som Venstre skal have.

Troels Lund Poulsen midt i medierne. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Men nu er det altså kommet så vidt. 

Venstrefolk vidt og bredt peger på, at det er Troels, der er den. Eller rettere skal være den. Politiske kloge-hoveder peger også på Troels.

Men netop fordi, at han trods ovennævnte personlighedstræk er følelsesmæssigt påvirket af Jakob Ellemann-Jensens pludselig afgang, vil han ikke tage stilling og pege på sig selv endnu, sagde han på pressemødet mandag.

Glade venstrefolk i Hedensted

Troels Lund Poulsen er valgt i Hedensted, og der er de glade for deres mand på tinge.

- Han plejer at komme til møderne og til generalforsamlingerne i de 12 lokalafdelinger her i kredsen. Vi  tror på, at han kan blive en god formand, men det er hans egen beslutning, og vi vil ikke lægge pres på ham, fortæller Rasmus Ole Hansen, formand for Venstre i Hedensted.

Troels Lund stiller stadig op i Hedensted, selvom han er flyttet til Sjælland i mellemtiden. Lokalformanden er ikke så bekymret for måske-formandens ikke helt udfoldede karisma.

- Hans rolle har været at få tingene gjort, og det er også derfor, at så mange peger på ham som formand. Anders Fogh Rasmussen stod jo også i baggrunden, indtil han blev valgt som formand i 1998, og så fik han en helt anden rolle, fortæller Venstres lokalformand i Hedensted.

Henrik Dam Kristensen er nu stoppet i politik efter det, der ligner en menneskealder. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Henrik Dam Kristensen, (S), har siddet i Folketinget siden 1990 og har altså kendt Troels Lund Poulsen siden sidstnævnte blev valgt ind i 2001.

- Troels har været en fin kollega, og jeg har stor respekt for hans politiske håndværk, fortæller Henrik Dam Kristensen, der afsluttede sin karriere som formand for Folketinget.

Men en ting er at kunne håndværket. Noget andet er, at gå hele vejen og blive direktør for det hele.

- Når man tager det skridt op og bliver partiformand og statsministerkandidat, så bliver man bedømt på en helt anden måde, siger Henrik Dam Kristensen.

Troels Lund Poulsen skal nu helt frem i billedet og blive skarp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Elisabet Svane, politisk analytiker på dagbladet Politiken, har også kendt Troels, siden han blev valgt ind i Folketinget.

- Troels Lund Poulsen er hele tiden gået efter at være Venstres stærke mand, som Claus Hjort Frederiksen var det for Anders Fogh Rasmussen. Han kom hurtigt ind i inderkredsen hos Anders Fogh, og der var han også hos Lars Løkke Rasmussen, og han var helt uundværlig for Jakob Ellemann-Jensen, vurderer Elisabet Svane.

Elisabet Svane i samtale med Kristian Jensen, tidligere MF for Venstre og minister. Foto: Heine A. Petersen/Ritzau Scanpix

Men nu skal Troels Lund Poulsen sandsynligvis gå fra at være den stærke 2'er til at blive nummer 1.

- Skridtet fra nummer to til nummer et er det længste af dem alle. Men Troels Lund Poulsen kan tage tæskene, og han kan også dele dem ud, fortæller Elisabet Svane.

Troels Lund Poulsen kan tage tæskene, og han kan også dele dem ud.

Elisabet Svane, politisk analytiker

Men fra at være kongemager skal Troels Lund nu være konge - måske. Der har været nogle sager. Der var noget med et smadderdyrt Rolex-ur, der i en årrække indbragte Lund Poulsen det lidet smigrende tilnavn Trolex. 

Og så var der noget med Helle Thornings skattesag, der var hård nok for Troels Lund, der måtte tage orlov i en periode. Den sag løb dog sådan cirka ud i sandet.

- Det, tror jeg ikke hænger ved. Hvis man er i politik i mange år, så slipper man ikke uden om sager, men det kommer ikke til at belaste Troels Lund Poulsen, mener Henrik Dam Kristensen.

- Troels har den fordel, at det i forvejen er ham, der styrer det hele, lyder det fra Elisabet Svane, politisk analytiker, Politiken.

Hanne sørger for meget mere end maden på hjerteafdelingen

En af patienterne på hjerteafdelingen i Vejle får serveret sin frokost med et lille flag i anledning af hans nye pacemaker. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Udgivet

Som en af to servicemedarbejdere sørger Hanne Røjkjær for, at patienterne får den ekstra oplevelse, der gerne skulle få dem godt gennem en indlæggelse.

Frokosten er ved af blive anrettet på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle.

- I dag har vi aspargessuppe, der er råkostsalat, der er lidt mørbrad, og så har vi også jordbærgrød, hvis man vil have det, fortæller Hanne Røjkjær, inden patienterne kommer ind til spisesalen.

Dagens frokost bliver serveret i spisesalen, hvis ikke patienterne vil spise på deres stue. - Det er dejligt at spise sammen, og så spise man lidt mere, siger Hanne Røjkjær. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- De fleste vil gerne herop. Det er lidt hyggeligere. Det er dejligt at spise sammen, og så spiser man også lidt mere, så det vil vi gerne.

Hun er en af to servicemedarbejdere, der fem dage om ugen sørger for, at patienterne har alt, det de skal bruge og vigtigst af alt har det godt, mens de er på afdelingen.

Det høje serviceniveau har hun taget med fra hotelbranchen, hvor hun har arbejdet i 17 år.

Hanne Røjkjær har arbejdet indenfor hotelbranchen i 17 år, inden hun kom til sygehuset i Vejle som servicemedarbejder. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Inden for hotelbranchen kommer gæsterne ikke igen, hvis ikke servicen er i orden, så det er vigtigt. Men det er lige så vigtigt her, for de her nogle gange nødt til at komme igen.

Hanne Røjkjær og hendes kollegas arbejde for at skabe en god stemning går heller ikke ubemærket hen hos patient Bodil Brandt, der er indlagt på afdelingen for første gang.

- Hanne er, hvad jeg kalder, et livstykke. Hun er sprudlende, fra hun kommer til hun går. Hun kender os alle ved fornavn lige fra dag et. Jeg synes, det er fantastisk, at hun kan huske det.

Bodil Brandt er patient på hjertepatienten beskriver Hanne Røjkjær som et 'livsstykke'. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Og det er også lykkedes servicemedarbejderen at få patienten til at spise lidt mere.

- Hvis ikke man har så meget appetit, så giver hun én lyst til at spise noget mere. Hun "sælger" sin mad godt, griner Bodil Brandt.

Udover at få måltiderne til at glide bedre ned og skabe tryghed hos patienterne, så hjælper Hanne Røjkjær også med at vaske senge, pakke linned ud og en række andre praktiske opgaver.

- Det har en kæmpe betydning for en akutafdeling som vores hjerteafdeling. Vi er rigtig mange sygeplejersker og læger omkring patienten, så vores servicemedarbejdere er det der ekstra input, man måske ikke forventer, når man bliver indlagt. De er lidt ufarlige at tale med, fortæller sygeplejerske Dorte Lund.

Ifølge sygeplejerske Dorte Lund, så gør servicemedarbejderne en stor forskel, både for patienter og personale. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ansættelsen af servicemedarbejdere startede på netop hjerteafdelingen, men har senere spredt sig til andre dele af sygehuset. Men spørger man Bodil Brandt, så kunne andre sygehuse også få gavn af servicemedarbejderne.

- Jeg har været på andre sygehuse, men den her stemning har jeg ikke oplevet andre steder. Hanne bidrager til det, og det smitter af på resten af holdet. Jeg tror, det er guld værd at ansætte folk som Hanne.

Bodil Brandt har ikke oplevet samme stemning på andre sygehuse, som på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hanne Røjkjær har nu været på afdelingen i 14 år, og har ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Nej, jeg har det jo godt. Patienterne er glade, og sygeplejerskerne er glade, så alle er glade, siger Hanne Røjkjær.

Politi og beredskab til stede ved brand i villa

Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet

Politi og beredskab rykkede søndag eftermiddag ud til et boligkvarter i Hedensted efter en melding om brand.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Branden blev anmeldt klokken 11.46, og ifølge vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi blev branden slukket godt 10 minutter efter myndighedernes ankomst til adressen på Præstelunden.

Det er endnu uklart, hvad brandårsagen er, og hvor omfattende branden har været.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com