Trods ekstra penge står regeringen fast på store bededag
En stor del af regeringens upopularitet skyldes afskaffelsen af store bededag, hvilket statsminister Mette Frederiksen (S) erkender, at hun undervurderede modstanden af.
Men dagen vil ikke blive genindført som fridag, selv om regeringen tre gange har opjusteret udsigterne til, hvor mange ekstra penge der er i statskassen frem mod 2030.
- Det er rigtigt, at der er et råderum, som ikke er udmøntet endnu. Jeg vil tro, at der kommer rigtig mange idéer til, hvordan vi kan bruge pengene.
- Det, vi i regeringen er optaget af her og nu, er at lave en god aftale med landets kommuner og regioner, siger hun under en pause i afslutningsdebatten.
Siden afskaffelsen af store bededag i 2023 har Finansministeriet opjusteret det økonomiske råderum med over 30 milliarder kroner i alt.