To lokale fotografer skal til VM i fotografi - se deres billeder her

Sussi C. Alminde har taget dette billede af sin veninde til Fanø Dragefestival sidste år.
A
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

World Photographic Cup er verdens eneste internationale konkurrence, hvor professionelle fotografer kan dyste mod hinanden i flere kategorier.

Fire fotografer er på det danske fotolandshold, når den internationale fotokonkurrence World Photographic Cup (forkortet WPC, red.) finder sted ved en ceremoni den 28. marts i Rom. 

To af fotograferne er Lars Roed fra Ribe og Sussi C. Alminde fra Vejle. 

Tilsammen har de fem billeder med i konkurrencen, hvor de hver kan vinde guld-, sølv- og bronzemedaljer og dermed opnå point, så det samlede landshold forhåbentligt kan løbe med den internationale sejr. 

Ikke overraskende er Lars Roed en glad fotograf. Han er nomineret i kategorien 'Natur' for sit billede af Mælkevejen med slusehuset tæt på Mandø Ebbevej ved øen Mandø. 

Det tog 25 sekunder for kameraet at tage billedet, og Lars Roed brugte en app til at vise, hvor Mælkevejen hele tiden var på nattehimlen. Det er sat sammen af to billeder, som er forgrund og baggrund. Lars vurderer, at han har brugt 10-15 timer på at redigere billedet. Foto: Lars Roed

Lars Roed har været fotograf i fire år. Han begyndte at tage billeder, efter han gik ned med stress. På det tidspunkt var han seniorprojektleder. 

- På vej til arbejde mærkede jeg, hvordan blodet forsvandt ned i mine fødder. Jeg parkerede, og så begyndte jeg bare at græde. Derefter tog jeg mit kamera og begyndte at tage billeder omkring Vadehavet. Det fik mig tilbage til virkeligheden, siger Lars Roed. 

Når han sad der alene med naturen og sit kamera, tømte han hovedet og lod øjnene vandre. Derfor har han gjort det til sin specialitet at tage billeder omkring netop Vadehavet. 

Lars Roed kommer fra Ribe og begyndte at fotografere, da han gik ned med stress for fire år siden. Foto: Lars Roed

- Vadehavet er unikt. Motivet ændrer sig hver sjette time på grund af havet. Det er også specielt og råt, ligesom at man skal være opmærksom på vandet, siger han. 

Det tog en del planlægning at få billedet af Mælkevejen i kassen, men ifølge Lars Roed kan alle med et godt mobilkamera tage hæderlige nattebilleder. 

Fire billeder i konkurrencen 

Sussi C. Alminde fra Vejle er også en del af fotolandsholdet til WPC og eneste kvinde på holdet. Hun har fire billeder med i fire kategorier. Det er 'Natur', 'Reportage', 'Portræt' og 'Kommerciel'. 

Billedet er taget til Fanø Dragefestival sidste sommer, og fotoet er nomineret i kategorien 'Reportage'. Foto: Sussi C. Alminde
Billedet er ligesom ovenstående billede taget ved Fanø Dragefestival i sommers. Det er Sussis veninde på billedet. "Jeg elsker skyggen fra sidespejlet, dragerne i vinduet og den måde, min veninde står på," siger Sussi C. Alminde. Fotografiet er nomineret i kategorien 'Kommerciel'.
Billedet er taget i februar 2021 ved Haraldskær ved Vejle i 15 graders frost. "Billedet er næsten ikke redigeret efterfølgende. Der er også en klar linje fra øverste højre hjørne, hvor solen skinner, til nederste venstre hjørne, hvor træets skygge falder. Der er også tåge bag ved det hvide træ, og det var så smukt den dag," siger Sussi C. Alminde. Fotografiet er nomineret i kategorien 'Natur'. Foto: Sussi C. Alminde
Billedet forestiller Sussis datter på 14 år med en gammeldags kjole på i Tinnet Krat i Vonge. "Billedet skulle være lidt uhyggeligt med de krogede træer, som vipper i alle mulige retninger," siger Sussi C. Alminde. Fotografiet er nomineret i kategorien 'Portræt'. Foto: Sussi C. Alminde

- Det er jo bare vildt dejligt. Det er jeg rigtig glad for, siger Sussi C. Alminde. 

Hun begyndte at arbejde som professional fotograf i 2013, og nu kan hun altså høste medaljer i en international konkurrence. 

Sussi C. Alminde begyndte at fotografere i 2007, da hendes datter blev født. Siden 2013 har hun arbejdet som fotograf. Foto: Winnie Synia

Udover Lars Roed og Sussi C. Alminde består det danske fotograflandshold også af Henrik Wichmann fra Bagsværd og Kim Poulsen fra Rynkeby.

En prestigefuld konkurrence

Selvom WPC måske ikke lige er så kendt herhjemme, så er den med i toppen af fotokonkurrencer på internationalt plan. 

Det siger Bent Nygaard Larsen, direktør for Dansk Fotografisk Forening (forkortet DFF, red.), som er hele fotografbranchens samlende organisation.

- I Danmark har WPC ikke så meget anerkendelse endnu, men i USA og Australien er det kæmpe stort. Det er også den eneste internationale konkurrence, hvor fotografer dyster mod hinanden i flere forskellige kategorier, siger han. 

Det er medlemmer af DFF, som udgør det udvalg, der har nomineret billederne, som repræsenterer Danmark. 

Derefter kan fotograflandsholdet høste point ved at vinde medaljer, og dermed kan det samlede hold vinde, hvis de vinder flere medaljer. 

Danmark har tidligere haft en fotograf i top tre og en anden fotograf i top ti. 

Den 16.-18. januar bliver medaljerne uddelt ved en ceremoni til Imaging i USA, og den 28. marts bliver det offentliggjort, hvilket fotograflandshold der løber med sejren.

Når kommunens medarbejdere vælger alternativ julegave, får Magnus og Niclas noget at lave

Dem der har doneret træer får et lille udskåret træ som tak. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

I 2025 bliver der etableret en "hjerteskov" med donerede træer, og skoven skal formes som et hjerte.

Har vi vitterligt brug for flere materielle goder? Eller er det på tide at give lidt tilbage til naturen?

Det kan medarbejderne i Haderslev Kommune nu selv tage stilling til.

For som noget nyt kan medarbejdere i stedet for en traditionel julegave fra kommunen i stedet vælge at donere træer træer til en kommende "hjerteskov" i Haderslev Kommune.

Den lidt anderledes julegaveidé kombinerer klimabevidsthed med social ansvarlighed. Både klimaet og medarbejdere på det beskyttede værksted, 'Værkstedet Kuglen', får gavn af andres julegaver.

For projektet skaber meningsfuld beskæftigelse for de handicappede, der kommer på værkstedet i Vojens.

- Det er en god opgave at køre med laserskæren, fortæller Magnus Klikkenborg, der arbejder på Kuglen.

Ham og hans ven Niclas Davidsen udskærer og pakker små træer og takkekort til dem, der har ønsket at veksle deres traditionelle julegave til træer.

Det tog kun kort tid at skære de 29 træsiloetter ud. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

500 træer i julegave

Klimakoordinator i Haderslev Kommune, Jakob Baungaard, er en af dem, der har vekslet sin julegave til 10-12 træer i en kommende skov.

- Jeg glæder jeg mig til at komme forbi hjerteskoven flere gange om året og og følge træernes vækst, siger han.

Klimakoordinator Jakob Baungaard er glad for at både klima og medarbejdere får noget godt ud af andres julegaver. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Hjerteskoven, der plantes i 2025, er et samarbejde mellem kommunen, Haderslevs butikker, Haderslevgaver.dk og Growing Trees Network.

Den præcise placering er endnu ikke fastlagt, men den vil ligge bynært og have form som et hjerte.

Et hjerte der kan brede sig og vokse sig større år for år efterhånden, som der bliver givet flere træer.

29 har valgt træpakken, og med en ekstra donation er der nu doneret i alt 500 træer.

Kristian Mølgaard, leder af Kuglen, ser projektet som en win-win situation:

- Det er jo en fantastisk mulighed, for ikke alene er det godt for miljø, bæredygtighed og biodiversitet, men det også en meningsfuld beskæftigelse for de ansatte, der arbejder herude, siger han.

Hjerteskoven er en del af Haderslev Kommunes mål om at plante 4.080 hektar skov inden 2050.

- Vi redder jo ikke verden med disse donationer, men vi gør det lige så meget fordi, at alle gode gerninger tæller, lyder det fra Jakob Baungaard fra Haderslev Kommune.

Lokale butikker tager kampen op mod store gaveportaler, og idéen virker

Henrik Jul Pedersen fra Din Tøjmand i Ølgod er glad for, at pengene til julens firmagaver bliver i lokalområdet. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Med et nyt tiltag Handelsråd Vækst i Vest i Varde have firmaerne til at købe deres gaver lokalt.

Der er penge i julens firmagaver. Det ved de store gaveportaler.

Men med Lokalgaver.dk vil Handelsråd Vækst i Vest i Varde forsøge at få de lokale firmaer til at købe ind i lokale forretninger. Det går godt.

De står overalt. Kasserne. Række efter række.

Der er kun smalle gange mellem rækkerne, så de frivillige må trække maven ind, når de leder efter den rette kasse.

For hver gave, der kommer i stakke fra de lokale forretninger, skal nu fordeles til de firmaer, der har købt gaverne til deres ansatte.

Det kræver, at de er omhyggelige og listerne med hvem, der får hvad, bliver nøje krydset af.

- Vi tjekker og tjekker og tjekker, siger Mikela Jessen fra butikken Esta la Milla i Ølgod.

Mikela Jessen fra butikken Esta la Milla i Ølgod ligger på knæ for at følge med i strømmen af julegaver, der skal ud til firmaerne. Foto: Finn Grahndin

Lange underbukser

- Det er jo ikke godt, hvis en kvinde har ønsket sig en pæn bluse og får lange mandeunderbukser i stedet for, siger Steffen Knudsen, Bruun - Din Tøjmand i Varde med et skævt smil og tilføjer:

- Så må vi jo sige, at der har været en drillenisse på spil.

Idéen med det hele er, at de penge, som lokale firmaer bruger på julegaver til deres ansatte, går til lokale forretninger.

Pengene bliver altså ikke sendt ud på en længere rejse til andre forretninger i landet - eller udlandet.

Hvilken kasse er det nu lige.... Sandra Berg fra Handelsråd Vækst i Vest holder tungen lige i munden, mens gaverne sorteres i de forskellige firmaers kasser. Foto: Finn Grahndin

Hold pengene lokalt

En af de forretninger, der har været med fra starten for fire år siden, er Esta de Milla i Ølgod. Christian Jacobsen siger:

- Det er en ordning, vi er glade for. Vi har oplevet, at folk har husket os fra den ene jul til den næste og har gaveønsker placeret hos os.

Ejer af Din Tøjmand, Henrik Jul Pedersen i Ølgod siger:

- Det her er med til at holde liv i butikkerne i Varde Kommune, og med et sundt butiksliv er man med til at sikre en bosætning i byerne og i kommunen.

Malene Wonsbek Foto: Finn Grahndin

Ekstra omsætning

I fire år har handelsforeningen gjort det. Med succes.

Omsætningen er steget fra 1,2 millioner kroner sidste år til 1,7 millioner kroner i år.

Antallet af gaver er steget fra 3.500 sidste år til 5.500 sidste år.

Handelschef i Varde Handel, Malene Wonsbek, er stolt over det flotte resultat i år og stråler om kap med de flotte julegaveæsker i papkasserne.

- Det her er jo en handelsmæssig omsætning, som forretningerne måske ellers ikke ville have, siger hun.

Foto: Finn Grahndin

Duel ved juletid

Den lokale gaveportal er et opgør med de store gaveportaler, der næppe bekymrer sig så meget om de lokale forretninger i Varde Kommune.

Men, siger Malene Wonsbek:

- Jeg har ikke noget imod de store gaveportaler, men vi vil gerne duellere med dem, og det lader jo til, at det kan vi godt komme afsted med.

I starten var det et samarbejde mellem handelsstandsforeningerne i Varde og Ølgod, men nu har 10 byer sluttet sig sammen i et handelsråd - Vækst i Vest.

- Så nu er der også forretninger med fra byer som Oksbøl, Nr. Nebel, Blåvand, Helle og så videre, siger hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com