Syd- og Sønderjylland har på tre år fået 30 nye uddannelser - så populære er de
De studerende har de seneste tre år fået 30 nye uddannelser at vælge imellem på de videregående uddannelser i Syd- og Sønderjylland, og det har givet pote. Næsten en fjerdel af alle studerende er optaget på en af de nye uddannelser.
4.192 ansøgere blev natten til fredag tilbudt en studieplads på en af de videregående uddannelser i Syd- og Sønderjylland.
968 af dem - svarende til knapt en fjerdedel af de optagne - er blevet tilbudt studieplads på en af de i alt 30 nye uddannelser, der er blevet udbudt på de videregående uddannelser i regionen siden 2021.
Alene i 2023 er der udbudt 15 nye uddannelser, som har tilbudt 529 studerende en plads.
De 10 mest populære nye studier:
1. Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering), Sønderborg
Syddansk Universitet. Oprettet 2023. 114 optaget
2. Multimediedesigner, Kolding, E-læring
IBA Erhvervsakademi Kolding. Oprettet 2023. 93 optaget
3. Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion, Esbjerg, E-læring
Erhvervsakademi SydVest. Oprettet 2023. 66 optaget
4. Handelsøkonom, Horsens, E-læring
Erhvervsakademi Dania. Oprettet 2021. 60 optaget
5. Markedsføringsøkonom, Esbjerg, E-læring
Erhvervsakademi SydVest. Oprettet 2021. 60 optaget
6. Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering, Sønderborg
Syddansk Universitet. Oprettet 2021. 53 optaget
7. Finansøkonom, Kolding, E-læring
IBA Erhvervsakademi Kolding. Oprettet 2022 52 optaget
8. Jura, Esbjerg Ø
Syddansk Universitet. Oprettet 2023. 50 optaget
9. Markedsføringsøkonom, Kolding, E-læring
IBA Erhvervsakademi Kolding. Oprettet 2022. 42 optaget
10. Professionsbachelor, sygeplejerske, Vejle, vinterstart
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Oprettet 2023. 40 optaget
Det er dog ikke alle nye studier, der klarer sig lige godt.
Blandt de studier, der første gang blev udbudt og oprettet i 2021 og 2022 klarer blandt andet den nye professionsbacheloruddannelse i Fredericia til folkeskolelærer sig godt. Her er antallet af studerende næsten fordoblet fra 2022.
Top 5 - Højdespringere
Professionsbachelor, folkeskolelærer, Fredericia
Professionsbachelor, finans, Esbjerg
Professionsbachelor, socialrådgiver, Esbjerg Ø, E-læring
Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechanical Engineering), Sønderborg
Energiteknolog, Esbjerg
I den modsatte ende af skalaen skiller tre nye uddannelser sig ud.
To af de 15 uddannelser, der blev udbudt i 2023 har ikke fået nok kvalificerede ansøgere, og bliver derfor ikke oprettet.
Det drejer sig om lærer- og pædagoguddannelserne i Jelling med vinterstart.
Driftsteknolog - Offshore-uddannelsen i Esbjerg (E-læring) har også måttet erkende, at efterspørgslen ikke er der.
Ud af 14 ansøgere var der ingen kvalificerede, og et nyt hold på uddannelsen bliver derfor ikke oprettet i 2023.
Uddannelsen blev oprettet med tre studerende i 2021 og fik i 2022 12 kvalificerede ansøgere.
Bund 5 - her er de uddannelser, der dykkede mest i 2023
Driftsteknolog - Offshore, Esbjerg, E-læring
Finansøkonom, Kolding, E-læring
Sundhedsadministrativ koordinator, Esbjerg Ø
Datamatiker, Tønder
Professionsbachelor, it-arkitektur, Kolding
En del af de nye uddannelser er oprettet som en direkte konsekvens af den udflytningsaftale, den socialdemokratiske regering indgik i 2021 med Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.
En af ambitionerne i planen er, at der frem mod 2030 skal oprettes 100 nye uddannelsessatsninger udenfor de store byer.
Det er planen, at 2.400 uddannelsespladser skal flyttes ud af de fire største byer frem mod 2030.
Af de 15 nye uddannelser, der er udbudt på de videregående uddannelser i Syd- og Sønderjylland i 2023, står 13 til at blive oprettet.
Tabellen nedenunder viser antallet af optagne studerende på de 15 ny-udbudte uddannelser.
Uddannelsesinstitution | Uddannelse | Optagne |
---|---|---|
Syddansk Universitet | Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering), Sønderborg, Study start: Summer sta | 114 |
IBA Erhvervsakademi Kolding | Multimediedesigner, Kolding, E-læring, Studiestart: sommerstart | 93 |
Erhvervsakademi SydVest | Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion, Esbjerg, E-læring, Studiestart: som | 66 |
Syddansk Universitet | Jura, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart | 50 |
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole | Professionsbachelor, sygeplejerske, Vejle, Studiestart: vinterstart | 40 |
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole | Sundhedsadministrativ koordinator, Vejle, Studiestart: sommerstart | 35 |
Erhvervsakademi SydVest | Professionsbachelor, finans, Esbjerg, E-læring, Studiestart: sommerstart | 33 |
Professionshøjskolen UC Syddanmark | Sundhedsadministrativ koordinator, Haderslev, Studiestart: sommerstart | 25 |
Professionshøjskolen UC Syddanmark | Professionsbachelor, pædagog, Tønder, Studiestart: sommerstart | 24 |
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole | Professionsbachelor, socialrådgiver, Vejle, Studiestart: vinterstart | 17 |
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole | Datamatiker, Vejle, Studiestart: vinterstart | 15 |
Fredericia Maskinmesterskole | Professionsbachelor, maskinmester, Sønderborg, Studiestart: sommerstart | 11 |
Professionshøjskolen UC Syddanmark | Professionsbachelor, skat, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart | 6 |
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole | Professionsbachelor, folkeskolelærer, Jelling, Studiestart: vinterstart | 0 |
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole | Professionsbachelor, pædagog, Jelling, Studiestart: vinterstart | 0 |