Syd- og Sønderjylland er ramt af frost fra morgenstunden
Tirsdag morgen er det koldt i det syd- og sønderjyske, hvor frosten er på visit. Det giver risiko for glatte veje fra morgenstunden.
Det anbefales at have øje på vejene, men opmærksomheden bør også rettes mod stedvis tåge, der tirsdag morgen lægger sig som en dyne flere steder.
Lokalt er tågen tæt med en sigtbarhed på ned til 50 meter.
Tågen letter i løbet af formiddagen, skriver TV 2 Vejret.
Kalenderen siger vinter og vejret følger med lidt endnu, men solen vil kigge frem og få det til at føles en smule som forår på trods af temperaturer på tre til fire graders varme.
#Rimtåge og #tåge ligger flere steder og kan genere morgentrafikken🚗, så husk at køre i god tid hjemmefra her til morgen. Derudover er der også risiko for glatte veje - du kan holde dig orienteret 👉https://t.co/rZMCSY48my pic.twitter.com/21nbWYyYRY
— DMI (@dmidk) February 27, 2024