Stort cykelløb vil påvirke trafikken i flere kommuner

Den sidste etape af Tour of Scandinavia 2023 begynder klokken 10.35 i Middelfart og slutter omkring klokken 14 i Haderslev. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søndag formiddag og eftermiddag skal du være opmærksom på, at der køres Tour of Scandinavia i Fredericia, Kolding og Haderslev kommuner. Du får overblikket over trafiksituationen her.

Emma Norsgaard, Cecilie Uttrup Ludwig og Rebecca Koerner.

Nogle af de største navne indenfor dansk kvindecykling kommer søndag gennem Syd- og Sønderjylland, når femte og sidste etape af UCI-løbet Tour of Scandinavia køres fra Middelfart til Haderslev.

Hvis du har planer om at bevæge dig ud i trafikken i Haderslev, Kolding og Fredericia kommuner søndag, så skal du være opmærksom på spærrede veje i nogle tidsrum.

Spærret op til 45 minutter

Feltet begynder i Middelfart klokken 10.35, hvor rytterne først vil køre rundt i den fynske kommune, inden de klokken 11.05 forlader byen og bevæger sig over Den Gamle Lillebæltsbro.

Broen vil være spærret mellem klokken 10.45 og 11.15.

Herefter følger omkring 10 kilometer gennem Fredericia Kommune på Kolding Landevej og Sdr. Vilstrupvej. 

Sidste etape kommer gennem flere syd- og sønderjyske byer. Foto: Danmarks Cykle Union

Ifølge Vejdirektoratet vil ruten i løbet af dagen blive spærret omkring 10 til 15 minutter, før rytterne kommer forbi. I alt vil ruten de fleste steder være spærret mellem 30 og 45 minutter - med undtagelse af målbyen Haderslev.

Efter den korte tur gennem Fredericia Kommune kommer feltet til Kolding Kommune.

Her skal man forvente, at trafikken kan blive påvirket af løbet i tidsrummet 11 til 13.

I Kolding Kommune skal de først en tur rundt om Birkemose Golfklub, hvor der er indlagt en bakkespurt nord for Eltang. Det sker omkring klokken 11.30.

Gode råd til tilskuere

  • Planlæg hvor du vil se løbet på arrangørens hjemmeside. 

  • Find ud af, hvordan du kommer derhen, og hvor du kan parkere. 

  • Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken kan være påvirket.  

  • Brug gerne cyklen eller den kollektive trafik, hvis det er muligt. 

  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører. 

  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører. 

Kilde: Vejdirektoratet

Herefter sætter Emma Norsgaard og co. kurs mod Kolding via Nørre Bjert. Cirka klokken 11.54 passeres først Slotssøen i Kolding og herefter Marina Syd, hvor der er indlagt en bonussprint.

Efter bykørslen i det centrale Kolding går turen ad Skamlingvejen forbi Sdr. Bjert og Skamlingsbanken. I Hejlsminde venter en bakkespurt klokken 12.25, inden den står på endnu en bonussprint. Denne gang i Christiansfeld ved Cuben.

Central vej spærret i 12 timer

Efter Christiansfeld triller rytterne ind i Haderslev Kommune, hvor man som trafikant skal være lidt mere opmærksom på vejspærringer med mere.

Når feltet er kommet igennem byer som Anslet, Hjerndrup, Simmersted, Maugstrup, Vojens, Tørning Mølle, Hammelev og Oksbøl, rammer de Haderslev by, hvor der skal køres tre omgange.

Cirka tidsplan

Starten går i Middelfart: 10:35
Forlader Middelfart: 11:05
Bakkespurt ved Birkemose golf club: 11:30
Kolding: 11:48
Bonussprint, Kolding: 11:55
Bakkespurt Hejlsminde: 12:25
Bonussprint, Christiansfeld: 12:36
Rytterne påbegynder de tre omgange i Haderslev: 13:40
Slut i Haderslev: 14-14:30

Alle tider er cirkatider.

Kilde: Tour of Scandinavia

Det betyder, at Christian X's Vej vil være lukket for gennemkørsel i begge retninger allerede fra klokken 06.00 og frem til 18.00. Derfor vil der være omkørsel via Niels Findens Vej, H.C. Ørsteds Vej og Niels Bohrs Vej. Det gælder dog ikke i tidsrummet 12.30 til 15.00, hvor hele opløbsstrækningen vil være lukket for trafik.

Også Omkørselsvejen i Haderslev vil være lukket for trafik mellem 12.30 og 15.00.

Gennem hele dagen vil politi, race-marshalls og hjemmeværn være at finde langs ruten for at sikre, at alt forløber som planlagt.

Skal du med bus på dagen, bør du tjekke Sydtrafiks hjemmeside for at se, hvordan busserne kører hos dig.

Søndagsaktiviteten skaffede 900.000 kroner ind

I Syd- og Sønderjylland samlede de 900.000 kroner ind til Røde Kors. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Udgivet

Nogen brugte den solrige efterårssøndag på at stemme dørklokker for at samle penge ind til Røde Kors.

Der er indsamlet omkring 900.000 kr. kroner i Syd- og Sønderjylland, som blandt andet skal bruges på medicin og mad til dem, der lider under krig og katastrofer. På landsplan blev der samlet 13 millioner kroner ind på dagens indsamling.

- Der er et stort behov for at handle og skabe håb, siger generalsekretær i Røde Kors, Ander Ladekarl, i en pressemeddelelse.

Sammenlignet med sidste år har 1.500 flere meldt sig til at gå dør til dør og spørge om donationer. I Syd- og Sønderjylland gik omkring 2.000 rundt med raslebøsse.

Røde Kors er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com