Stor interesse for afdøde Johnny Madsens bog
Sidste år udkom Johnny Madsens erindringsbog "Tilværelsen blev min skæbne". I kølvandet på multikunstnerens død mærker forlaget Momenta igen stor interesse for bogen.
Johnny Madsen, der døde i sit hjem på Fanø den 4. november, var mest kendt for sin musik og sine malerier.
Sidstnævnte har der været mere interesse om efter hans død.
Og det er der bestemt også for den storrygende multikunstners erindringsbog "Tilværelsen blev min skæbne", der udkom på forlaget Momenta i oktober 2023.
Det fortæller forlagets direktør Olav Skaaning Andersen.
- Det er på en tragisk baggrund, at det sker. Men vi kan se en eksplosiv interesse for bogen både på lyd og print, siger forlagsdirektøren.
Indledende drøftelser
Han vil ikke oplyse, hvor mange flere eksemplarer, der er solgt efter Johnny Madsens død. Men forlagsdirektøren fortæller, at han sammen med kunstneren havde haft en snak om en bog nummer 2.
Jeg havde gerne set, at han havde skrevet en bog til, og det ville han og så gerne selv
Olav Skaaning Andersen, direktør for forlaget Momenta
- Jeg havde gerne set, at han havde skrevet en bog til, og det ville han også gerne selv. Han var en original forfatter, der så tingere på sin helt egen måde. Og så havde han et blomstrende sprog, som også gjorde sig godt i en bog og ikke kun i rock’n'roll, siger Olav Skaaning Andersen og fortsætter:
- Vi havde haft de indledende drøftelser, men desværre kom vi ikke så langt.
Johnny Madsen skal begraves fra Thyborøn Kirke tirsdag den 12. november kl. 12.00.