Sten Gad Andersen kan ikke selv svare på spørgsmålene. Han husker intet fra den dag, han faldt fire meter ned fra et tag.

Det eneste han ved, er det, han har fået fortalt bagefter: 

- En af lærerne fortalte mig, at hun havde hjulpet mig med at sætte stigen op til taget og sagt ”nu skal du passe på”. ”Jamen, det skal jeg nok”, havde jeg svaret, og så gik der ikke lang tid, så kom en af ungerne rendende ind: ”Sten han ligger herude på fliserne”.

Da eleven fandt ham på fliserne, svævede han mellem liv og død. Det gjorde han længe. I 18 dage lå han i kunstig koma. Og han er aldrig vendt tilbage til arbejdsmarkedet.

Afhængig af venners hjælp

Midt i ulykken var Sten Gad Andersen heldig. Han kunne lige så godt være død – eller endt som grøntsag.

Men på mirakuløs vis lykkedes det lægerne at redde ham, og da han vågnede af komaen, var han stadig ”sig selv” – sådan da.

For ulykken blev livsændrende for Sten Gad Andersen, selvom han stadig kunne tale og bruge sin krop trods de mange blødninger i hjernen.

Fra at være en handyman, som kunne fikse alt selv, og som uden problemer kunne følge en manual, hvis dét var nødvendigt, er han nu ude af stand til at læse eller se tv i mere end 10-15 minutter uden at falde i søvn.

- Jeg har altid været tidligt oppe for at svømme om morgenen, men nu kan jeg ikke vågne. Ofte bliver den otte-ni stykker, før jeg kan komme ud af søvnen, fortæller han.

Og dét med at kunne læse og forstå manualer er også fortid.

- Jeg er helt afhængig af venners hjælp til sådan nogle ting nu, og ville aldrig i livet have været i stand til at køre en arbejdsskadessag, hvis det ikke havde været for min fagforening, siger han.

Måtte sende hustruen på plejehjem

Men ulykken satte også skub i en anden udvikling, som Sten Gad Andersen mener er årsag til, at han alt for tidligt har måttet sende sin hustru på plejehjem.

Hun var begyndende dement, inden han faldt ned.

- Men hun var i stand til at køre bil, købe ind og leve et relativt normalt liv, fortæller Sten Gad Andersen.

Da han vågnede efter 18 dage i koma, var det som om chokket havde eskaleret hendes sygdom med raketfart.

- Fra at kunne klare det meste, var hun totalt forvirret og ude af stand til at klare sig selv. Det var sket på 18 dage, og hun måtte flytte ind på min hospitalsstue, indtil jeg var genoptrænet og kunne udskrives, fortæller han.

At de to nu bor hver for sig, giver han ulykken skylden for.

- Jeg havde jo håbet, at vi kunne få et par gode år sammen, inden det kom så vidt. Men hun fik et chok, da jeg faldt ned. Jeg tror, hun har suget noget af det til sig, så sygdommen blev værre af det, siger han.

Erstatninger for milliarder

Sten Gad Andersen blev med ulykken del af en kedelig statistik, som tilsyneladende aldrig bliver bedre.

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring svinger antallet af arbejdsskader op og ned mellem 45.000 og 55.000 skader om året.

I 2023 alene kostede de mange skader 5,2 milliarder kroner i erstatning for tabt mén og tabt erhvervsevne.

Også dén statistik er Sten Gad Andersen nu del af. Han er en af dem, der har fået erstatning for tabt erhvervsevne. Knap en million kroner, som hans fagforening, FOA, har hjulpet ham til at få.

Man kan få mén-erstatning, hvis skaden giver varige mén. Erstatningerne er relativt små, og kan slås op i en mén-tabel. For eksempel giver en mistet finger en méngrad på 10 procent.

Man kan desuden få erstatning for tab af erhvervsevne, og det er typisk dér, man får den største erstatning, forklarer Anders Bang Mønster Hansen, som er advokat hos FOA.

- Erstatningsansvarsloven kan give ret til større erstatning, hvis man kan pege på, at det var nogens skyld, siger han.

En del af jobbet

Selvom Sten Gad Andersen ikke kan huske selve ulykken, og hvad han egentlig skulle på taget den dag, han faldt ned, så kan han uden problemer huske, at han har hentet bolde, tasker og andet godt ned fra Kongsbjergskolens flade tag igen og igen – nogle gange flere gange om ugen – i de 18 år, han var pedel på skolen.

- Det var en del af jobbet, at jeg skulle op på det tag. Eleverne smed ofte tennisbolde derop – de endte i tagrenderne, som stoppede til, og så blev der oversvømmelse på taget, som kunne udløse vandskader.

Tit blev der også smidt skoletasker derop, fortæller han.

Afviste erstatning

 Alligevel afviste Kolding Kommune, som ejer Kongsbjergskolen i Lunderskov, i begyndelsen, at der skulle gives erstatning for tabt erhvervsevne.

- De sagde, at de havde sagt, jeg ikke måtte gå på taget, da jeg blev ansat, fortæller Sten Gad Andersen.

Men her var FOA ikke enige og besluttede at tage sagen i retten.

- Erstatningsansvarsloven ser på, om arbejdsgiver har sikret arbejdsmiljøet, og her mener vi ikke, det er i orden, at man lader pedellen gå rundt på de her tage for at hente bolde ned, siger Anders Bang Mønster Hansen.

FOA havde flere ansatte på skolen, som var parate til at vidne i retten på, at det var almindeligt kendt, at pedellerne måtte op på tagene. Alligevel var der ingen faldsikring.

- Efter loven har arbejdsgiver en særlig pligt til at indrette arbejdspladsen sikkert, og hvis arbejdsgiver ikke har gjort det, så rejser vi sag, siger Anders Bang Mønster Hansen.

Jeg vil hellere have mit liv

Det endte med et forlig, som har sikret Sten Gad Andersen en erstatning, og dermed er han også blevet del af erstatnings-statistikken.

Alene i 2023 sikrede FOA sine medlemmer i Syd- og Sønderjylland 96 millioner kroner i erstatninger.

Det tog Sten Gad Andersen fire år at få erstatning, og i mellemtiden har han måtte sælge sit landsted og flytte i rækkehus. Han kunne ikke klare at passe sin syge hustru og landstedet på samme tid.

- Jeg har ikke brugt noget af den erstatning endnu. Hvad skal jeg bruge den til? Jeg vil hellere have mit liv. Min hustru, som jeg gerne ville have rejst meget mere med, er nu flyttet på plejehjem, fortæller Sten Gad Andersen.

Koster næsten 30 milliarder om året

Der er både personlige tragedier og masser af ressourcer, der går spildt, hver gang der sker en arbejdsulykke eller en anden erhvervsskade.

I sin seneste statusrapport om arbejdsmarkedet, som udkom i efteråret 2023, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at ulykker og arbejdsskader koster samfundet 28,4 milliarder kroner årligt.

Et beløb, som dækker over et tab for den tilskadekomne på 2,6 milliarder, 14 milliarder for arbejdsgiverne og 11,5 milliarder for det offentlige.

Det er ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen et ”uhyre højt tal, som vi alle har en forpligtelse til at få nedbragt”

Nye besparelser på Arbejdstilsynet

Alligevel er der nu lagt op til besparelser på Arbejdstilsynet i finansloven for 2025.

I et ministersvar til Enhedslisten skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at ”Arbejdstilsynets bevilling [forventes] […] reduceret med 7,9 mio. kr. i 2025, 17,8 mio. kr. i 2026, 19,8 mio. kr. i 2027 og 19,7 mio. kr. i 2028”.

I 2023 blev Arbejdstilsynet ellers tilført 450 millioner kroner efter mange års besparelser. Men at sparekniven igen rettes mod tilsynet, bekymrer i FOA:

- Det er vi stærkt bekymrede for. Vi ville ønske, at de i stedet fik endnu flere penge, så de kunne komme ud og vejlede endnu mere om at undgå arbejdsskader, siger Berit Knudsen, som er faglig sekretær i FOA Trekanten.

Hun fortæller, at der findes eksempler på, at det virker, når arbejdsgivere selv tager hånd om sikkerheden. Det gør de bare langtfra altid

- For kort tid siden mødte jeg en virksomhedsleder, som fortalte, at de havde nedbragt deres arbejdsskader med 50 procent ved at sætte fokus på det, så det kan lade sig gøre, hvis der gøres en indsats, siger Berit Knudsen.

Nu er tagene sikret

I Kolding Kommune har man lært af ulykken.

Cirka to år efter ulykken blev der sat sikringsliner op på kommunens flade tage, så en lignende faldulykke ikke skulle ske igen.

For Sten Gad Andersen er det for sent. Men han glæder sig over, at andre nu kan undgå at ende i samme situation, som han selv.

Kolding Kommune betragter sagen som afsluttet og ønsker ikke at kommentere.