Sønderjyder med brystkræft får længere til operationsbordet
Fra december vil det ikke længere være muligt at blive opereret for brystkræft i Aabenraa. Sygehus Sønderjylland kan nemlig ikke rekruttere kiruger.
Det skriver dr.dk.
Lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland, Peter Sørensen fortæller, at sygehuset uden held har forsøgt at rekruttere kirurger fra Skandinavien, Tyskland og resten af Europa.
- Vi har prøvet at motivere nogle af vores yngre læger til at uddanne sig til brystkirurg, men det har de ikke været motiveret for, siger han.
Region Syddanmark har endnu ikke besluttet, om sønderjyske kræftpatienter fremover skal køre til Vejle eller Esbjerg, når de skal opereres.