Se kortet: Her er kommunerne med flest asbesttage

Arkivfoto Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En ny opgørelse skønner, at i flere syd- og sønderjyske kommuner er op til 40 procent af alle hustage stadig asbesttage. Se kortet her.

Det er nu halvanden måned siden, at fire store lagerhaller i Grindsted stod i flammer og skabte en frygt for, at asbestholdig aske havde lagt sig som et usundt tæppe over naboernes huse og haver.

Risikoen for en gentagelse er til stede i syd- og sønderjylland. Det viser en ny oversigt fra Vurderingsstyrelsen over antallet af mulige bygninger med asbesttage.

I flere af de syd- og sønderjyske kommuner skønnes det, at op til 40 procent af alle hustagene indeholder asbest. Hvorvidt en brand generelt bringer omkringliggende boliger og beboere i en sundhedsrisiko, det mangler der forskning på, fortæller seniorforsker.

Tryk på kortet og se, hvor mange asbesttage din kommune kan have.

Populært valg til parcelhuse

Ifølge seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen ved BUILD på Aalborg Universitet var asbestholdige materialer et populært valg, før materialet blev forbudt.

- Langt hovedparten af parcelhuse fra 1930'erne og især 1960'erne og frem til 1986 er opført med bølge eller skifereternit, og det ses frem til 1988. Danmark blev moderniseret i den periode, og derfor blev der bygget mange huse, fortæller han.

Hvad er asbest?

Asbest er et byggemateriale, der tidligere har vundet stor udbredelse pga. dets ildfasthed og varmeisolerende egenskaber. Asbest tåler temperaturer op til 900 grader celsius og er ikke brændbart.

Op til midten af 1980'erne har asbest været flittigt brugt i det danske byggeri. Det findes i alt fra vægge, lofter, tage, gulve til fugemasse og rør.

Siden 2005 har det dog været forbudt at bruge i Danmark. Faktisk er det forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbestholdigt materiale, med mindre der er tale om nedrivningsarbejde eller vedligeholdelse.

Er det farligt?

Torsdag den 10. marts nedbrændte fire store lagerhaller i Grindsted. Det sendte sendte en tyk, sort røg indover byen. Efter branden fandt Grindsted Kommune asbest ved naboejendomme.

Ulykken igangsatte en større undersøgelse, hvor borgerne i området ikke måtte gå ud i deres haver. Det var i frygt for, at asbest var spredt efter branden. Efter én måned blev området frikendt, og borgerne kunne igen benytte haverne.

Branden i Brians Renovation kom hurtigt ud af kontrol. Her eksploderede også flere gasflasker. Foto: LocalEyes.dk

Ifølge seniorforskeren er det svært at sige nøjagtigt, hvor typisk eller sandsynligt det er, at hustage med asbest udgør en risiko ved brand.

- Asbest kan ikke brænde. Skal det spredes via en brand, så kræves det, at tagpladerne samtidig bliver knust eller pulveriseret, så asbesten kan spredes, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Asbestholdige tagplader er dog ikke farlige med mindre, de er begyndt at knække eller fx smuldre. Her kan det frigive små fibre, som kan indåndes. Det kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko.

Hvorvidt den risiko forhøjes som følge af en brand, er der ingen forskning på.

- Det har vi ingen viden om. Faktisk ved vi heller ikke, om vejret fx udgør en risiko i store villaområder, hvor der er mange asbesttage. Om asbesten fx finder vej til indeklimaet, det ved vi faktisk ikke, men det er et område, vi gerne vil være klogere på, fortæller seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen.

Indånding af asbestfibre kan give følgende sygdomme

  • Asbestose, som er en kronisk lungesygdom. Symptomerne er åndenød, som forværres ved anstrengelser. Sygdommen kan forværres, selv om udsættelsen for asbestfibre stoppes. Sygdommen viser sig typisk 10-20 år efter udsættelsen for asbest.
  • Lungekræft, som typisk optræder 10-30 år efter udsættelse for asbest.
  • Lungehindekræft, som typisk opstår 15-50 år efter udsættelse for asbest.
  • Fortykkelse af lungehinden (pleura plaqes). Sådanne fortykkelser kan også opstå af anden årsag og giver oftest ingen symptomer.
  • I sjældnere tilfælde kan der opstå kræftsygdomme i mave og tarm, hvis man har været udsat for asbest.
  • Asbest og tobaksrygning forstærker hinandens virkninger kraftigt og øger risikoen for lungekræft.

Kilde: Arbejdstilsynet

Asbesten kan blive i mange år endnu

Selvom hustage med asbest kan udgøre en sundhedsrisiko, så forsvinder de ikke med det første her i landsdelen. Det skyldes, at så længe de er i god stand, så fungerer de glimrende.

- I Danmark har vi valgt at sige, at det bedste er, at tagene holder deres levetid. Der er eksempler på tage fra 70'erne, der stadig er rigtigt gode. Ellers skifter man dem først, når man i forvejen står overfor en renovering, fortæller seniorforskeren.

- På sigt bliver alle tage med asbest fjernet. Langt ude i fremtiden vil de nemlig svigte, og derfor skulle tages ned. Hvordan vi håndterer den eksponering af asbest bedst muligt er ved at følge arbejdstilsynets regler og tage det hen ad vejen, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Ryanair står til at lukke fem ruter fra Billund

Ryanair vil lukke fem ruter fra Billund Lufthavn til næste sommer. Foto: Billund Lufthavn
Udgivet

Fra næste sommer skærer lavprisflyselskabet Ryanair ned for flyafgangene i Billund Lufthavn.

Der er tale om fem ruter til Bologna, Treviso, Charleroi, Sevilla og Valencia. Mens ruten til Madrid afventer en endelig beslutning.

Det skriver branchemediet check-in.dk.

Jesper Klausholm, der er direktør for ruteudvikling, kommunikation og marketing i Billund Lufthavn, oplyser til mediet, at lufthavnen endnu ikke har fået direkte besked fra det irske selskab.

Han fortæller dog, at flere ruter ikke længere fremgår af Ryanairs hjemmeside og dermed ikke længere er til salg.

- Vi ved ikke, om Ryanair lukker dem eller ej. Det taler sandsynligheden for, når de ikke er til salg, siger han.

En af årsagerne til de fjernede ruter kan være, at Ryanair til næste år ikke får leveret det antal nye fly som forventet, på grund af udfordringer hos Boeing.

Historisk håndboldklub reddet fra millionunderskud af investorer

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Udgivet

Tirsdag aften offentliggjorde KIF Kolding regnskabet for sæsonen 2023/2023 ved den årlige generalforsamling, som viser et underskud på 4,3 millioner kroner.

Men takket være investorer, der har givet et betydeligt tilskud, er det i stedet endt med et beskedent underskud på 100.000 kroner.

Underskuddet skyldes mange skader og svigtende resultater i sidste sæson, forklarer klubben. Tre nye spillere er derfor hentet ind.

Samtidig oplyser klubben, at de har investeret i faciliteter herunder moderniseringen af to lounger, skybokse og renoveringen af dansk håndbolds mest eksklusive lounge.

I denne sæson har KIF Kolding også fået en dårlig start. Kristian Kristiansen blev fyret som cheftræner og blev erstattet af Sebastian Seifert.

- Trods udfordringer, er vi stolte af de fremskridt klubben har opnået. En udvidet investorkreds har styrket klubbens økonomiske fundament og sikret likviditet til udvikling af KIF Akademi, den kommercielle forretning og spillertruppen, udtaler KIF Koldings direktør Christian Hjermin.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com