Se hvordan din valgkreds har stemt til folkeafstemningen
Flertallet i alle Syd- og Sønderjyllands valgkredse har stemt ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Danskerne har talt og flertallet har stemt 'ja' til at ophæve forsvarsforbeholdet.
På nedenstående kort kan du se hvordan borgerne i TV SYDs 14 kommuner har stemt fordelt på de forskellige valgkredse.
I de 15 kredse var vælgerne enige om, at forbeholdet skal afskaffes.
I 14 ud af 15 valgkredse i Syd- og Sønderjylland har minimum 60 procent stemt ja til at afskaffe forbeholdet.
I Esbjerg bykredsen har 59,1 procent stemt 'ja' til at afskaffe forbeholdet, hvilket er den valgkreds i Syd- og Sønderjylland med den laveste ja procent.
I Vejle nordkredsen har hele 68,5 procent stemt 'ja' til at afskaffe forbeholdet, hvilket er den valgkreds med den højeste ja procent.