Royal legatoverrækkelse i Gråsten
Torsdag overrakte Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte legater til 16 syd- og sønderjyske legatmodtagere.
Klokken 11 torsdag blev I.P. Nielsen Fondens legater overrakt af fondens protektor, Prinsesse Benedikte, i Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten.
Fonden støtter børn og unge i Sønderjylland og giver plads til leg og kreativ udfoldelse.
På billedet øverst ses forstander Jesper Lildholdt og teamkoordinator Eva Maria Steilman Jessen fra Julemærkehjemmet Fjordmark modtage et legat på 23.340 kroner.
I denne omgang blev der delt legater ud for i alt 265.943 kroner.
Se, hvad de 16 syd- og sønderjyske modtagere vil bruge pengene til her:
Modtagere | Beløb |
---|---|
Philipsborglejren, Haderslev | 25.000 kroner til en flyde-/badebro |
GospelFamily, Aabenraa | 20.000 kroner i tilskud til mikrofoner |
Notmark Sogns Ungdomsforening | 19.635 kroner til en trampolin |
Svenstrup Skytteforening | 12.000 til en luftpistol |
Bov IF Svømmeklub | 9.000 kroner i tilskud til en dykkermåtte og en skattekiste |
Bylderup og Omegns Gymnastikforening | 10.500 kroner i tilskud til en skumtrappe |
DDS Gram Hvaler | 15.750 kroner i tilskud til kanoner |
Slivsøhytten, Hoptrup | 11.995 kroner i tilskud til en varmepumpe |
Bevtoft Ungdoms- og Idrætsforening | 22.351 kroner i tilskud til en skumtrappe og velcrobånd |
BVU Gymnastik, Bolderslev | 8.000 kroner i tilskud til en Airtrack |
Julemærkehjemmet Fjordmark | 23.340 kroner til rukkeskøjter |
Sønderborg Roklub | 25.000 kroner til en robåd med årer |
Gråsten Rideklub | 6.998 kroner til to sikkerheds Warm Up støtter |
Gram Gymnastik- og Idrætsforening | 13.774 kroner til spejle til motorikcenteret |
Gråsten Sejlklub | 17.600 kroner til en multirider og gruppe stand up paddleboard |
Egen Ungdoms- og Idrætsforening | 25.000 kroner til et musikanlæg og højtalere |