Quiz: Hvor godt kender du verdens største ø?
Grønland og Danmark har hørt sammen i flere hundrede år, men hvor godt kender du egentlig verdens største ø? Test din viden i 'Den Store Quiz om Grønland'.
Grønlands areal er 2.175.600 kvadratmeter. 80 procent af Grønlands areal svarende til 40 gange Danmarks størrelse er dækket af verdens næststørste isskjold: Indlandsisen.
Indlandsisen består af sammenpresset sne fra flere hundrede tusinde år og er i gennemsnit to kilometer tyk.
Om natten falder temperaturen til minus 30 grader og gør isen hård nok til at cykle på. Det var netop, hvad Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen fra Fredericia havde sat sig for, da de den 27. april 2023 stod ved fjorden i Kangerlussuaq.
Lige der, hvor Grønland møder det vestlige ishav, stod de klar med deres cykler. Hver havde de to slæder spændt efter sig med 92 kilo udstyr og proviant til den 600 kilometer lange tur over indlandsisen, som ventede forude.
Frostskader, gletsjersprækker og snestorme ventede forude, men intet anede Nicklas og Emil om, at de var oppe imod det værste ekspeditionsår på indlandsisen.
Drømmen om at krydse indlandsisen har eksisteret i århundreder, men hvornår lykkedes det egentlig første gang at gennemføre en sådan ekspedition?
Svaret gemmer sig herunder i 'Den Store Quiz om Grønland', hvor du samtidig kan finde ud af, hvor meget du ved om den store isklædte ø.