Organdonation deler vandene - formand for Det Etiske Råd forstår politikerne
Skal, skal ikke? Snakken går lige nu mange steder, om vi alle automatisk skal stå i organdonorregisteret, når vi er voksne. Formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Pedersen, er uenig i forslaget, som netop er stillet af regeringslederne.
Regeringen lægger op til, at alle danskerne efter det fyldte 18. år automatisk skal stå i organdonorregisteret. Altså at man ikke længere skal melde sig som organdonor, men i stedet aktivt melde fra, hvis man ikke ønsker at være donor.
Det er de tre regeringsledere i SVM-regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, som tidligere på måneden udtalte ønsket om at vende måden, man melder sig til organdonorregisteret, til DR og Politiken.
- Desværre havde vi sidste år næsten 30 dødsfald blandt folk på listen, og de dødsfald vil vi gerne undgå ved at få flere til at være organdonorer, udtalte Mette Frederiksen til de to medier.
Leif Vestergaard Pedersen, formand, Det Etiske Råd
Født i 1956
Bosiddende i Jelling
Formand for Det Etisk Råd siden 2019
Formandsperioden udløber i februar 2026
Tidligere sundhedsdirektør i Vejle Amt og senere Region Midtjylland samt direktør for Kræftens Bekæmpelse
Uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet
Et forslag som formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Pedersen, godt forstår, at politikerne foreslår.
- Det er al ære værd at se på, hvordan vi kan øge organdonationen og få flere danskere til at tage stilling til emnet, så der også er flere, som aktivt vælger det til. Det ønske forstår jeg til fulde.
Sidste år døde 28 danskere, ifølge TV2, på venteliste, mens 442 aktivt ventede på et nyt organ.
Det Etiske Råds anbefalinger vedrørende manglende aktiv stillingtagen til organdonation:
I tilfælde af manglende aktiv stillingtagen mener 15 ud af 16 rådsmedlemmer, at det etisk set vil være mest forsvarligt at holde fast i den nuværende model baseret på en blød form for informeret samtykke eller aktivt tilvalg. Et rådsmedlem mener, at udgangspunktet bør være en blød form for formodet samtykke eller aktivt fravalg, hvor man i udgangspunktet er registreret som organdonor, men selv aktivt skal bekræfte eller fravælge denne.
Til grund for flertallets anbefalinger har rådsmedlemmerne i deres overvejelser især lagt vægt på:
at en model baseret på informeret samtykke eller aktivt tilvalg efter deres mening stemmer bedst overens med principperne om respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse, som også er bærende principper i Sundhedsloven.
at det baseret på den tilgængelige viden om internationale erfaringer med alternative modeller såvel som den tilgængelige viden om dansk donationspraksis og danskernes holdninger til donation er tvivlsomt, om en model baseret på en form for aktivt fravalg vil føre til en betydelig forøgelse af antallet af donorer.
at en ændring af den eksisterende model risikerer at svække den høje og altafgørende folkelige tillid til donationssystemet og generelle støtte til donationssagen. Som nogle medlemmer ser det, udspringer denne risiko især af bruddet med de principper om selvbestemmelse og integritet, som ligger til grund for den nuværende model, mens det for andre også spiller ind, at en ændring vil ske på et usikkert empirisk grundlag, sådan så det er usikkert, om et brud med principperne om selvbestemmelse og integritet vil blive opvejet af en betydelig forøgelse af antallet af donorer.
Kilde: Det Etiske Råd
68-årige Leif Vestergaard Pedersen har siddet som formand i Det Etiske Råd i fem år. I den tid han har siddet, har organdonation været på dagsordenen én gang, og det mundede ud i en anbefaling i 2022, hvor 15 ud af rådets 16 medlemmer anbefaler, at vi bevarer ordningen med, at danskerne selv skal gå i donorregisteret for at tilmelde sig.
De anbefaler ikke, at man laver det, de kalder, et 'formodet samtykke', hvor man som 18-årig automatisk bliver medlem af donorregisteret.
- Ved et 'formodet samtykke', som regeringen nu lægger op til, gør man op med det princip, at man selv bestemmer over sit liv og sin krop. Vi har selvfølgelig diskuteret i Det Etiske Råd, om vi kunne give køb på det princip, for der er mange mennesker på ventelisten for organdonationer. Og det kunne man måske godt, hvis det gav flere donorer. Men den effekt ser det ikke ud til, at sådan en beslutning vil få, siger Leif Vestergaard Pedersen og uddyber:
- Alle undersøgelser viser nemlig, at 'formodet samtykke' rent faktisk vil kunne betyde, at færre ender med at tage aktivt stilling til organdonation. Nogle mennesker bliver nemlig vrede over, at staten siger, at deres organer er statens ejendom. Derfor har vi ikke kunnet støtte ideen.
Selvom forslaget fra Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) indebærer, at alle myndige danskere skal stå i donoregisteret, så kan organer ifølge forslagsstillerne kun benyttes, hvis man aktivt har givet tilladelse til det.
Politiker ændrede holdning da nært familiemedlem blev syg
Anni Matthiesen, der er medlem af Folketinget for Venstre, ser forslaget fra partilederne som en kærkommen mulighed for, at vi får flere mennesker til at tage stilling til organdonation.
- Vi har nu så mange mennesker, der venter på et nyt organ for at kunne leve, så vi er bare nødt til at gøre noget andet.
For år tilbage kunne Anni Matthiesen, der bor ved Grindsted, ikke se sig selv om organdonor. Faktisk slet ikke.
- Nej, det var mig imod. Jeg syntes tidligere, at alt i min krop tilhørte mig selv. Jeg kunne ikke forestille mig, at det ikke er min hele krop, der skal i jorden, når den tid kommer.
Men efter en samtale ved et familiearrangement kom hun på andre tanker. Hendes voksne nevø Alex er syg med cystisk fibrose, og han får med stor sandsynlighed en dag brug for nye lunger.
- Den snak fik mig til at tænke anderledes, og ret hurtigt derefter gik jeg ind og meldte mig som organdonor, fortæller Anni Matthiesen.
- Mit hjerte tilhører mig
Hun har ingen betænkeligheder ved det netop stillede forslag.
- Jeg ser ingen tvang i den her måde. Og jeg håber, at det vil kunne få flere til at forholde sig til organdonation. Også at man tager snakken ude i familierne om det. Vi ved, at mange egentlig gerne vil donere deres organer, men at de ikke har fået meldt sig til registeret. Det skal vi have lavet om.
- Mit hjerte tilhører mig, det giver jeg ikke væk. Heldigvis kan man vælge nøjagtigt hvilket organ, man vil forære væk. Det gør valget endnu nemmere, mener den 60-årige venstrepolitiker.
Råd foretrækker jævnligt at 'skubbe' til danskerne
Hos Det Etiske Råd ser man gerne, at alle danskere aktivt bliver tilskyndet til at tage stilling til organdonation.
- Hvis man lige så stille 'skubber' danskerne til at tage stilling, så er der flere, der vil tage stilling, er vi overbeviste om. Derfor er vores anbefaling, at folk bliver spurgt om det jævnligt gennem livet. Det kunne for eksempel være, når de åbner deres årsopgørelse ved Skat, så kunne det laves sådan, at man kan klikke sig videre i et system, hvor man så giver sin holdning til kende, lyder rådet fra Det Etiske Råds formand.
Selvom politikerne skulle vælge at sætte os alle i organdonorregisteret som 18-årige, så er Leif Vestergaard Pedersen ikke urolig for den beslutning.
- Vi lever i et demokrati, og vi bestemmer ikke i etisk råd. Vi kommer med råd og rådgivning, som vi lægger frem for både politikere og landets befolkning, og jeg kan se, at de analyser, vi har lavet, indgår i debatten. Så synes jeg, vi er kommet meget langt.
