Ordning, hvor private vurderer sikkerheden på arbejdet, møder kritik efter dødsulykke

Politikere på Christiansborg kritiserer efter dødsulykke ordning, hvor arbejdstilsyn kan udføres af private virksomheder. Foto: Chris Birkekær Pedersen, TV SYD, Grafik: Benjamin René Klint Nielsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kritikken af arbejdsmiljøcertificeringen, hvor virksomheder kan undgå rutinemæssige grundtilsyn fra Arbejdstilsynet, er nået til Christiansborg. SF vil have beskæftigelsesministeren til at kigge på ordningen efter TV SYDs historie onsdag.

Det bør ikke være muligt for en virksomhed at få private selskaber til at varetage opgaverne om arbejdstilsyn.

Sådan lyder det fra SF´s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der kalder reglerne for slappe.

- Det er usundt, at man som virksomhed kan købe sig til privat certificering, siger hun.

I sommer mistede en 44-årig mand livet på sin arbejdsplads på Danish Crowns fabrik i Blans. 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser, at en arbejdsmiljøcertificering skal ses som en fribillet, men fortæller ikke, om hun vil ændre de nuværende regler. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han blev klemt af en maskines 425 kilo tunge låg, der landede oven på ham. Afbryderen til maskinen var 20-25 meter væk fra maskinen.

Beskæftigelsesministeriet: - Arbejdstilsynet har besøgt Danish Crown i Blans

I et skriftligt svar til TV SYD oplyser Beskæftigelsesministeriet:

- Arbejdstilsynet har besøgt Danish Crown i Blans 18 gange over de seneste fem år. I den periode har Arbejdstilsynet afgivet 11 reaktioner om arbejdsmiljøforhold - 6 strakspåbud, 4 afgørelser uden handlepligt og 1 skriftlig vejledning. Alle reaktioner er givet i forlængelse af ulykkesundersøgelser og efterfølgende kontrolbesøg, da virksomheden som følge af certificeringen er undtaget fra grundtilsyn.

 

- Da Arbejdstilsynet august 2023 har fået oplyst, at virksomheden ikke længere er certificeret, har Arbejdstilsynet den 7. september 2023 været på grundtilsyn. Efter besøget er det Arbejdstilsynets vurdering, at der er behov for yderligere tilsyn på virksomheden, hvilket er anmeldt til at ske den 28. september 2023.

 

- Arbejdstilsynet er ressortansvarlig for regler om anvendelse af CE-mærkede maskiner (fx kassevaskere, som i den konkrete sag), mens Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet er ressortmyndighed for regler om indretning af CE-mærkede maskiner og dermed, hvorvidt en maskine indretningsmæssigt opfylder kravene i EU’s maskindirektiv.

Danish Crown har ikke haft besøg af Arbejdstilsynet til forebyggende grundtilsyn i 11 år, da de er en af de virksomheder, der har et arbejdsmiljøcertifikat.

I stedet har slagterikoncernen fået besøg fra det private certificeringsselskab DNV og kun fået Arbejdstilsynet ind på fabrikkerne ved ulykker eller andre konkrete tilfælde.

Der er en risiko for, at et privat firma kan være tilbageholdende med kritik, fordi man kan miste en kunde, hvis man er for krakilsk

Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører, SF

Udvalgsformand klar til at kigge på ordning

Formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen (S), ser Arbejdstilsynet som den overordnede myndighed, og han er parat til at diskutere, om færre tilsynsopgaver skal udliciteres.

- Når man går på arbejde, så skal man have et trygt arbejde, og man skal selvfølgelig slet ikke miste livet, som det der skete i Blans. Derfor skal vi kigge på, om Arbejdstilsynet kan overtage nogle af de opgaver, der er udliciteret til de private, siger han.

Bjarne Laustsen (S) er formand for beskæftigelsesudvalget og er parat til at kigge på, om Arbejdstilsynet skal varetage flere opgaver. Foto: TV 2 Dokumentar

Sidste år skete der 43 dødsulykker på arbejdspladser i hele landet. 

Beskæftigelsesminister: - En certificering skal ikke ses som en fribillet

I et skriftligt svar til TV SYD skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):

- Det er tragisk, hver gang en person mister livet i en arbejdsulykke. Det skal være sikkert at gå på arbejde.

 

- Jeg vil gerne afvise, at en arbejdsmiljøcertificering skal ses som en fribillet. Arbejdstilsynet fører fortsat tilsyn på baggrund af klager, anmeldte ulykker, erhvervssygdomme eller presseomtale. Ift. den omtalte virksomhed har Arbejdstilsynet været på tilsyn flere gange og givet en række strakspåbud.

 

- Så vidt jeg kan forstå, så er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på vej med en opfølgende rapport om effekterne af certificering. Den vil jeg naturligvis dykke ned i.

For at komme problemerne med arbejdsmiljøet på arbejdspladserne til livs indgik samtlige folketingspartier i marts en arbejdsmiljøaftale, der blandt andet skal fremtidssikre arbejdsmiljøindsatsen med lidt mere end 450 millioner kroner fordelt mellem i 2023 og 2026.

Aftalen melder dog ikke om ændringer på ordningen om arbejdsmiljøcertifikater.

Næstformand for Folketingets beskæftigelsesudvalg, Christoffer Aagaard Melson (V), mener der sker for mange ulykker på danske arbejdspladser.

Certificeringsselskabet DNV: - Vi har fulgt retningslinjerne

I et skriftligt svar til TV SYD skriver certificeringsselskabet DNV, der har lavet tilsyn hos Danish Crown i Blans:

- Vi har fulgt de retningslinjer, som gælder for certificeringsordningen. De beskriver bl.a., hvordan vi som certificeringsvirksomhed skal se på procedurer og foretager stikprøver på, hvordan procedurene omsættes til praksis. Det fremgår også af indslaget, at den konkrete sag stadig er ved at blive undersøgt, og vi mener ikke, det vil være korrekt af DNV at udtale sig offentlig om selve sagen, vores konkrete arbejde for Danish Crown eller kritiske kommentarer rettet mod forskellige aktører inklusive DNV, før vi hører konklusionerne fra dem, der foretager den konkrete undersøgelse. DNV har til gengæld med det samme gennemført en række tiltag for at være med til at gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå lignende ulykker. Som tidligere nævnt har vi i den konkrete sag valgt at suspendere certificeringen i seks måneder. Vi har også haft vores auditører samlet for at sikre, at vi har fokus på den type risici.

Modsat udvalgsformanden mener venstremanden ikke, at man kan tage stilling til, om ordningen skal sløjfes.

Han vil vente til en ekspertgruppe er kommet med deres anbefalinger til, hvordan ulykker som i Blans kan undgås.

- Det er noget, der er indført i håb om, at man kan målrette de ressourcer, vi har i vores arbejdstilsyn. Men hver gang der sker en ulykke som i Blans, så er der noget, der ikke er gået rigtig for sig, siger han.

Christoffer Aagaard Melson er næstformand for Folketingets beskæftigelsesudvalg. Foto: TV 2 Dokumentar

Vil tage det op i Folketingssalen

Karina Lorentzen Dehnhardt mener, der er en fare for at eventuelle kritikpunkter stilties.

- Jeg siger ikke, det er tilfældet her. Men der er en risiko for, at et privat firma kan være tilbageholdende med kritik, fordi man kan miste en kunde, hvis man er for krakilsk, siger hun.

Danish Crown: - Der er indført sikkerhedsprocedurer efter ulykken

Danish Crown siger i dag til TV SYD, at de efter ulykken har indført sikkerhedsprocedurer på koncernens slagterier, som de mener går videre end det, der er foreskrevet i arbejdsmiljølovgivningen. Hvorvidt reglerne for tilsyn skal ændres, er et spørgsmål som Danish Crown ønsker at overlade til eksperter og myndigheder på området.

Beskæftigelsesminister, Ane Halsboe Jørgensen (S), har på trods af kritikken ikke planer om at ændre på de nuværende regler. SF´s retsordfører vil alligevel stille spørgsmålet på ny i folketingssalen.

Dødsulykker i 2022

  • I 2022 skete der 43 arbejdsulykker, som medførte døden. Det var det højeste antal siden 2008.

  • Fra 2016 til 2021 var der gennemsnitligt 33 dødsulykker om året. Stigningen i 2022 skal ses i lyset af, at flere mennesker har fået et arbejde.

  • 11 af dødsulykkerne i 2022 skete ved fastklemning. 

  • Set over de seneste 40 år er antallet af dødsulykker på arbejdsmarkedet faldet markant.

  • De fleste dødsulykker sker i landbrug, skovbrug og fiskeri, under opførelse og nedrivning af byggeri samt under godstransport.

Kilde: Arbejdstilsynet

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 78 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

VB-træner går efter det maksimale mod tophold - ekspert tror ikke på overraskelsen

Mihai Teja har været cheftræner for Vejle i to kampe. Han fik senest uafgjort mod AaB, som var klubbens første point denne sæson. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Vejle Boldklub var tæt på at få point mod FC København i sidste indbyrdes møde for tre uger siden. Man skal dog være stor tilhænger af de rødblusede for at tro på miraklet fredag ifølge Morten Bruun.

Mihai Teja har været Vejles cheftræner i knap en måned, men allerede fredag skal han for første gang møde et hold for anden gang.

Det sker, når VB møder FC København i Parken.

- Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan vi vil gribe kampen an. Vi vil dog forsøge at tage det maksimale med fra kampen i form af point, siger Mihai Teja.

Holdene mødtes også for tre uger siden i rumænerens debut, som endte 2-1 til københavnerne efter et sejrsmål i slutfasen.

Dermed er FC København nok det modstanderhold, Mihai Teja kender bedst.

- Det bliver ikke nemt, for det er et godt hold. Jeg synes dog, at vi efter endnu en uge sammen har taget flere skridt frem, og jeg har haft mulighed for at gøre spillerne klogere på min måde at spille fodbold på, og jeg håber, vi kan spille en god kamp på fredag, siger han.

Vejle har travlt med at kravle over nedrykningsstregen efter sæsonens dårlige start med blot et enkelt point i 11 kampe.

Stilling i Superligaen efter 11 runder

  1. FC Midtjylland - 24 point

  2. FC København - 21 point

  3. AGF - 20 point

  4. Silkeborg IF - 19 point

  5. FC Nordsjælland - 18 point

  6. Brøndby IF - 18 point

  7. Randers FC - 15 point

  8. Viborg FF - 13 point

  9. AaB - 13 point

  10. Lyngby - 8 point

  11. Sønderjyske - 8 point

  12. Vejle Boldklub - 1 point

Minimal chance for VB

Det bliver dog ikke i denne runde, at VB får hægtet sig på de andre hold i bundstriden. I hvert fald ikke ifølge TV 2s fodboldekspert Morten Bruun.

- De var indiskutabelt tæt på at få point sidste gang. Hvis jeg var Vejle, ville jeg også skabe en fortælling, om at det var muligt. Omvendt havde FC København chancerne til at vinde den kamp større, så jeg vurderer Vejles muligheder for point som minimale, siger han.

Kampens dommer Jonas Hansen kom i fokus, da han dømte et straffespark til FC København, som Vejle-lejren ikke var enig i. FCK udlignede på straffesparket til 1-1.

FC København spiller i næste uge en kamp i Conference League. Det kan typisk få holdet til at spare et par profiler i superligakampen op til, men det sker ikke denne gang.

- Det får ingen betydning, da FC København først spiller torsdag. Derfor er det faktisk lidt en ulempe for Vejle, siger Morten Bruun, som tror, at FC København vinder 1-0 eller 2-1.

Om Vejle kan trodse ekspertens spådom, kan du se klokken 19 fredag. Kampen kan ses på TV3+.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com