Nikolaj Jacobsen ser spillere an før OL-udtagelse
20 spillere stemplede ind til den olympiske træningssamling i Faaborg, men ikke alle kommer med til Frankrigs hovedstad.
To spillere fra vores landsdel er med i truppen. Henrik Møllgaard, der er opvokset i Gredstedbro og Kevin Møller fra Bedsted ved Løgumkloster
På onsdag i næste uge vil landstræner Nikolaj Jacobsen og assistenten Henrik Kronborg offentliggøre de 14 spillere og 3 reserver, de vil have med i den endelige OL-trup.
- Der er en rigtig god stemning, efter at vi er mødt ind, og sådan forventer jeg egentlig også, at det vil være.
- Men det er klart, at der er meget på spil. Vi er et af de bedste hold i verden, så der skal være hård kamp om pladserne, siger landstræneren.