Næste folketingsvalg bliver afgørende for Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti mister synlighed, hvis partiet ryger ud af Folketinget. Det kan blive afgørende for partiet, siger ekspert - og 50 års valgstatistik.
Det ser skidt ud for Dansk Folkeparti.
I den seneste måling, som Megafon har lavet for TV2 og Politiken, får DF kun 1,7 procent af stemmerne ved næste folketingsvalg. Dermed står partiet til at ryge helt ud af Folketinget.
Kan miste synlighed
Man skal dog ikke melde partiet ude endnu, lyder det fra Klaus Pedersen, som er leder af Danish Centre for Welfare Studies på Syddansk Universitet.
- Meningsmålinger kan gå op og ned. Det er afgørende hvor mange stemmer, de får ved næste valg, siger han og understreger, at det kan blive en rigtig svær vej tilbage for partiet, hvis det ender under spærregrænsen.
- Hvis de ikke kommer ind, bliver det op ad bakke for partiet at få det vendt. For de mister synlighed, siger han.
Paralleller til 70'erne
Der kan drages paralleller til 70’erne og 80’erne. Dengang var der en stor vækst af nye partier i Folketinget med partier som Dansk Folkepartis forløber Fremskridtspartiet samt Centrum-Demokraterne (CD) og Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne).
Disse partier var stiftet på enkeltsager, men CD og Fremskridtspartiet havde karismatiske personer i front, henholdsvis Erhard Jakobsen og Mogens Glistrup i front.
- Der kan man trække paralleller til Dansk Folkeparti, som også har haft en meget uantastet leder i form af Pia Kjærsgaard, og også begyndte som protestparti, siger han.
Det går galt
Ryger et parti først ud af Folketinget, så kommer det som regel ikke ind igen. Det viser valg-statistikken for de seneste 50 år.
Efter 25 år i Folketinget røg CD ud ved valget i 2001 og har ikke stillet op siden 2005. Fælles Kurs med sømandsbossen Preben Møller Hansen i spidsen røg ud i 1988 og forsøgte igen to år senere, hvorefter partiet blev opløst. Og DF's fødsel blev Fremskridtspartiets udslettelse med et katastrofevalg i 2005.
Kun sjældent har et parti styrke til at gøre comeback: Danmarks Kommunistiske Parti blev stemt ud i 1971, men vendte tilbage fra 1973-79, inden partiet røg ud og siden blev en del af Enhedslisten. Nogenlunde samme forløb havde Venstresocialisterne.
Retsforbundet var et yoyo-parti, som røg ud i '71, ind i '73, ud i '75, ind i '77 og ud i '81, inden partiet til sidst gav op. Kristeligt Folkeparti gled ud i 1994 og fik comeback i 1998, men siden farvellet 2005 har det været lige ved og næsten.
De fem gamle partier (Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, de radikale og SF) har holdt skansen gennem alle årene, og ingen af dem har for alvor været tæt på spærregrænsen. Nyere partier har sværere ved at slå rødder.
Mærkesager bliver fælleseje
Set med de historiske briller er der typisk to ting, der går galt for de partier, der endte med at ryge under spærregrænsen - og i nogle tilfælde helt ud af dansk politik.
- Den ene er lederskifter, og den anden er, hvis man ikke længere er det eneste parti, der sidder på en bestemt sag, siger Klaus Pedersen med henblik på DF's særlige fokus på indvandrer-området.
Vælgere flytter med politikere
Helt aktuelt er der Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne, som i sin første meningsmåling står til at få 10,8 procent af stemmerne.
- Det ser ud til, at nogle af vælgerne flytter sammen med de folketingspolitikere, der har skiftet parti, siger Klaus Pedersen.
