Millionær solgte bil for 78 kroner

Arkivbillede.
A
Udgivet

En anonym sønderjysk mand vandt en million kroner i Lotto. Det nød hans lillebror godt af.

Vinderen brugte fluks en del af millionen til at købe sig en ny bil – og tænkte i samme øjeblik på sin lillebror.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

- Jeg kunne have fået 40.000 i bytte for min bil, men nej, pokkerme nej! siger manden, som med en rund million på kontoen nok mente, at han havde overskud til at gøre en halvskidt forretning til glæde for sin lillebror.

- Jeg vidste, at min lillebror og hans kone godt kunne bruge en bil. Først ville han ikke købe den af mig, men så lavede jeg en slutseddel, hvor jeg skrev 78 kroner. Og så havde han 78 kroner med i kontanter, da han kom her og overtog bilen. Det blev han altså glad for – og det var lige så dejligt for mig, fortæller den ældre storebror.

Han kæmper for at bryde tabu efter selv at have været syg

August Skovgaard er i dag kræftfri. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Den 26. oktober har de sidste fire år været en dag, som står meget klart i August Skovgaards erindring.

For fire år siden kunne August Skovgaard mærke en unaturlig kugle på sin ene testikel.

Derfor opsøgte han sin læge, og svaret kom præcis den 26. oktober 2020.

- Så fik jeg at vide, at det var kræft, siger August Skovgaard.

Det var en tung besked at modtage.

- Det var virkelig en hård omgang. Jeg var i choktilstand og var bare nødt til at tage tingene en dag ad gangen, siger August Skovgaard.

August Skovgaard var syg i fire måneder, hvor han blandt andet fik to operationer og kemobehandlinger.

#hvadfandensigermanlige

Knap 140 elever fra Vejle Idrætshøjskole satser på at slå rekorden, når der i uge 43 skal samles penge ind til Knæk Cancer. Eleverne har i ugens løb fokus på at bryde tabuer og tale højt om det, som mange ikke tør.

Derfor er hashtagget #hvadfandensigermanlige opstået.

Nøgletal for kræft:

  • 83 procent af alle danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i mindst et år.

  • To ud af tre danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i fem år eller mere.

De hyppigste kræftformer hos kvinder i 2022:

  • Brystkræft: 5.155

  • Lunge (inkl. luftrør): 2.693

  • Tyktarm: 1.670

  • Modermærke: 1.565

  • Anden hudkræft: 2.412

De hyppigste kræftformer hos mænd i 2022:

  • Prostata: 4.704

  • Lunge (inkl. luftrør): 2.489

  • Tyktarm: 1.526

  • Modermærke: 1.473

  • Anden hudkræft: 2.871

Kilde: Kræftens bekæmpelse

- Det er jo det helt store spørgsmål: Hvad skal man sige, når en, man kender, er syg med kræft?, siger August Skovgaard, og fortsætter:

- Man kan ikke rigtig sige noget forkert, men det er bare meget rarere, hvis folk spørger ind til det og har lyst til at lytte, i stedet for at blive berøringsangste.

Selv har August Skovgaard brugt sit netværk og sin familie til at snakke om at være syg, hvilket har hjulpet ham rigtig meget.

- Jeg har specielt haft nogle gode samtaler med min lillebror, siger August Skovgaard.

Kræftfri

I dag er August Skovgaard kræftfri.

- Lige efter, at jeg var rask, var jeg stadig meget påvirket og især bange for at blive syg igen, siger August Skovgaard, som i dag sommetider stadig kan mærke frygten for, at sygdommen vender tilbage.

- Jeg har det godt i dag, siger August Skovgaard, og fortsætter:

- Det at være syg har formet mig som person, og modgangen har givet mig noget godt med i livet. Det sætter livet i perspektiv på en god måde.

De næste 12 år skal han til kontrol for at sikre, at kræften ikke vender tilbage.

Karina Adsbøl retter skarp kritik mod lukningen af AMU Syd

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet

Lukningen af AMU Syds afdeling i Ribe har fået folketingspolitiker Karina Adsbøl (DD) i det røde felt.

– Det her strider jo direkte imod ambitionen om, at vi skal have uddannelsesmuligheder og tilbud i hele landet, sådan starter Børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl (DD) i sit skriftlige svar til TV SYD.

Hun beskriver blandt andet de konsekvenser, hun mener, det vil få for virksomheder og de mennesker uden for de største byer, der har en ambition om at dygtiggøre sig eller få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

– Man kan sagtens centralisere og effektivisere alt muligt, men det går jo udover alle dem, der ikke bor i de største byer. Vi har allerede en stor skævvridning i forhold til uddannelsestilbud, og det her skubber endnu mere i den retning, skriver Karina Adsbøl (DD).

Til slut slår hun fast, at hun vil bringe kritikken til ministerens bord:

– For det her er på mange måder et skridt i den forkerte retning, uddyber hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.