Mens håndbold og gymnastik bløder medlemmer, er der godt gang i "hybridsporten"

Tommy Nielsen har dyrket discgolf i to år - nu håber han at gøre det til sin levevej. Foto: Privat
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når syddanskere skal bevæge sig, vinder hybridsportsgrene som discgolf og padeltennis over mere traditionelle idrætstyper i foreningslivet.

31-årige Tommy Nielsen fra Tørring har dyrket badminton på eliteniveau som ung. Senere kom han på landsholdet i i den sportsgren, der hedder ultimate: en holdsport med frisbee.

Ligesom så mange andre blev han ramt af en coronanedlukning, hvor kontaktsport blev nedlagt, og holdånden kom på prøve. Og dér, midt i kaosset, fandt han sporten discgolf i begyndelsen af 2020. Først som sportsgren, senere som potentiel levevej.

- Discgolf fylder sådan cirka 70 procent af mit liv, siger han.

Sporten er Tommy Nielsen langt fra alene om at have fundet, ligesom et farvel til det store foreningsliv og den traditionelle holdsport er blevet mere udpræget de seneste år. 

Tommy Nielsens hjem er proppet med discs, som han sammen med to kammerater sælger i virksomheden Disc Tree. Foto: Privat

Medlemstal falder i otte kommuner

Tager man et kig på de traditionelle foreningssportsgrene i de 14 syd- og sønderjyske kommuner, tegner der sig et billede af medlemsfald.

I otte ud af fjorten kommuner er medlemstætheden faldet siden 2020. Det vil sige, at der er blevet færre aktive foreningsmedlemmer i forhold til antallet af indbyggere i kommunen. Det er blandt andet sportsgrene som håndbold, gymnastik, svømning og tennis, der i langt de fleste kommuner bløder medlemmer.

I alt 1.014 er stoppet med at spille håndbold i de 14 kommuner, mens kun 321 nye spillere er kommet til.

- Vi kan også se det fra vores løbeklubber. Folk havde løbet alene under corona, og så var det pludselig ikke lige så nødvendigt at betale kontingent, fortæller Dan Skjerning, der er formand for DGI Sydøstjylland.

I den lange liste af idrætsformer, man kan finde hos DGI, mangler Tommy Nielsens passion: discgolf. En sportsgren, der opstod i 1970'erne, men som i Danmark er blevet en bragende succes på ganske kort tid, særligt efter første coronabølge.

I 2015 var der 20 baner på landsplan, i 2021 var det steget til 114 baner - heraf 27 i Syd- og Sønderjylland. Bare i 2021 er der opført 31 nye discgolfbaner i Danmark, og i alt 8.310 er registrerede discgolfspillere - det tal er en fordobling set i forhold til 2020.

De traditionelle idrætter bløder til de fleksible hybrider

Dan Skjerning, formand, DGI Sydøstjylland

Hybridsport vinder

I Tommy Nielsens hjem i Tørring, bugner det med discs. Fordi Tommy Nielsen dyrker sporten, men også fordi han og to kammerater i april sidste år grundlagde virksomheden Disc Tree, der sælger forskellige former for udstyr til sporten.

- Jeg startede med at have dem i et lille rum, men nu har det overtaget hele min stue og hele underetagen, griner han.

Og det er en hurtigt voksende forretning, hvor særligt startsæt går som varmt brød. Nye medlemmer kommer til, og han har en idé om, hvor de kommer fra.

- Rigtig mange af dem, jeg spiller med, er skiftet fra andre idrætsgrene som fodbold, håndbold eller lignende, for der er bare en større grad af frihed og fleksibilitet ved discgolf, fortæller han.

Forskellige hybridsportsgrene

Det er blevet mere normalt at dyrke sportsgrene, der er opstået med inspiration fra andre sportsgrene.

Discgolf: I discgolf kaster man en mindre frisbee ned i kurve på et større udendørsareal. Sportsgrenen er sammensat af golf og frisbee.

Padel: Padel eller pedeltennis foregår på en bane, hvor man enten spiller single eller double med en stor, fast ketcher. Med den sender man en bold over et lavt net. Sporten er opstået med inspiration fra både tennis, bordtennis og squash.

Piloxing: Piloxing bygger på principper for pilates og boksning, hvor man slår ud i luften med handsker på. Man kæmper ikke mod andre, men udfører øvelserne selv.

Krolf: Krolf er et mix af kroket og golf, hvor man med klassiske kroketkøller skyder kugler i huller.

Koga: På samme måde som piloxing tager koga udgangspunkt i en kampsport, nemlig kick boksning, blandet med yoga. Sportsgrenen indeholder spark og konditionstræning, mens den har fokus på at forbinde krop og sind som i yoga.

Aqua Act: Aqua Act er en vandudgave af crossfit. Træningen kombinerer spinning, svømning og cirkeltræning. 

Discgolf er en hybridsport. Et mix af allerede eksisterende sportsgrene, her golf og frisbee, som bliver til en ny måde at bevæge sig på. Det samme er tilfældet med padel, der er inspireret af både tennis, bordtennis og squash, som også har fået stor medvind på kort tid. 

- Folk virker bare mere indstillede på at prøve noget nyt, spændende, eksotisk og nicheagtigt i stedet for bare at gå til badminton. Her tager man jo det bedste fra flere sportsgrene, siger Tommy Nielsen ud fra sine egne erfaringer.

Og det er netop fleksibiliteten og det, at man ikke er bundet op af faste træningstider, der lokker mange, lyder det fra DGI.

- Vi holder af den lidt mere fleksible tilgang. At vi kan cykle sammen, tage ud på discbanen og bare hurtigt komme i gang. Det er bedre end at være bundet så meget af to træninger og en kamp i weekenden, hvis man f.eks. dyrker fodbold. De traditionelle idrætter bløder til de fleksible hybrider, siger Dan Skjerning.

Kæmpeomsætning

Hele livet har Tommy Nielsen dyrket sport, men han har lagt både badmintonketcheren og den store ultimate frisbee på hylden til fordel for discgolf. 

Discen har han også lagt på hylden, men kun for at sælge ud af sine godt 3.000 forskellige discs, og det er gået godt. På et år er der blevet købt tusindvis af dem.

- Vi er ikke så glade for at offentliggøre tal, der viser kroner og ører, men i indeværende år har vi omsat for lige så meget, som vi gjorde hele sidste år, siger Tommy Nielsen.

Sådan startede butikken i Tørring i april sidste år. Et helt andet billede viser sig i dag. Foto: Privat

Selvom den syd- og sønderjyske medlemstæthed er faldet siden 2020, har DGI's foreninger på landsplan oplevet en lille stigning på 0,88 procent fra 2020 til 2021. Selvom Dan Skjerning ikke mener, at foreningsidrætten er fortid, så har fordelene ved den nye måde at dyrke sport på givet stof til eftertanke og inspiration hos DGI.

- Jeg tror ikke, der er nogen idrætsgrene, der dør lige nu, men nogen vil være sat under pres, og der må vi altså tænke på, om vi skal gøre dele af sportsgrene mere fleksible i foreningerne, ligesom f.eks. discgolf, siger Dan Skjerning.

For Tommy Nielsen er der i hvert fald ingen tvivl om, at han kaster sig videre ud i discgolfeventyret.

- Der er en enorm frihed, fordi man selv kan styre, hvornår man går ud og spiller, uden at organisere det med en større forening. Det er gratis at spille på næsten alle baner, man kommer ud i naturen, og så kan man jo selv styre, om man vil være alene, eller om man vil melde sig ind i en klub, siger Tommy Nielsen.

Sådan kommer du i gang med discgolf

Tommy Nielsen startede på discgolf, fordi han skulle finde en sport at dyrke under corona. Nu kommer han med gode råd til folk, der gerne vil i gang:

  • Det smarteste er at gå ud og købe et startsæt af en art, så man får en fornemmelse af de forskellige discs.
  • Tjek baner i nærområdet ud. De fleste er gratis og kan blandt andet findes gennem appen u-disc.
  • Gå på YouTube og find gode tips og tricks. Der er masser at komme efter - og så er det megafedt at se discene flyve 120 til 150 meter.
  • Find en lokal klub, hvor man kan møde op til klubaftener, hvis man bliver bidt. Alle discgolfmennesker er meget imødekommende.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com